Photograph My Life. {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2013
  • Status: Igang
Emily Fields er en 17-årig pige, som lever i den store by New York, og er opvokset i Manhattan. Emily er enebarn, bor i en lejlighed sammen med hendes to forældre, og hun har verdens bedste venner. Hvad mere kan Emily ønske sig, tænker du? Kun at være verdensberømt designer og fotograf, så hvad sker der, når fem kendte drenge, træder ind i caféen hun arbejder på?

3Likes
5Kommentarer
627Visninger
AA

2. Kapitel 1.

”Okay så er vi her Emily. Hav en god dag i skolen, og så ses vi senere, ” smilede min mor til mig, før hun hev mig ind i et knus. Selvfølgelig krammede jeg hende tilbage, men hun skulle skynde sig på arbejde, så jeg tog min sikkerhedssele af og steg ud af bilen. Faktisk så nåede jeg ikke engang at stige ud af bilen, før jeg blev overfaldet af mine 4 bedsteveninder. Det var en normal ting for os, nærmest bare at overfalde hinanden.

”Har du haft en god sommerferie Em? ” spurgte Alison mig, og jeg nikkede hurtigt til hende, ”hvad med jer? Hvad har I piger gået rundt og lavet? Jeg har jo nærmest ikke set jer hele sommeren. ” Pigerne og jeg plejer altid at være sammen, uanset om det er i ferierne, bag efter skole, eller i weekenderne, men grunden til at jeg ikke har kunnet se dem i sommerferien, var fordi at jeg havde haft alt for travlt med arbejde, og så havde jeg også været på sådan en slags svømmelejr. Svømning er virkelig alt for mig, og ikke for at prale, men så er jeg vidst også en af de bedste på holdet.

Skoledagen var ikke rigtig slem, så da sidste time var færdig så tog jeg min taske over skulderen, og gik imod caféen jeg arbejdede på. Gåturen var ikke så slem, dog skulle du jeg gå igennem en lille park, som lå over for cafeen før jeg kunne komme ind i tøvejr på cafeen, og da jeg kom ind på cafeen rystede jeg regnen af mig, ligesom en hund ryster det våde af sig. Når du kom ind på caféen var der en ubeskrivelig lækker duft, der var her hver gang du kom ind af døren. Jeg smilte, inden Nate afbrød mig:

”Emily skynd dig herover, ” skyndte min chef Nate på mig, hvilket jeg ærlig talt ikke forstod siden, her slet ikke var nogen. Eller jo, der var sådan et gammel par, som plejer at komme her hverdag, og jeg snakker også nogle gange med dem. Jeg smilte for mig selv, og gik om bag disken. Jeg tog et brunt forklæde omkring min talje, og begyndte at sætte noget kaffe over da jeg formodede, at folk sikkert gerne ville have noget varmt at drikke, når de kom herind.

Jeg stod ved disken, og ventede egentlig bare på, at der ville komme nogen ind, og bestille noget at drikke og lidt at spise måske. Til mit held, kom der fem meget attraktive drenge gående ind af døren, og de stod sådan lidt i døren og så sig rundt omkring, som om de overvejede om de ville spise her eller ej. Til sidst satte dig ned, og jeg gik hen til dem med en lille blok i min hånd, så jeg kunne skrive ned hvad det var de ville have.

”Hej... Er der noget I godt kunne tænke jer? ” spurgte jeg dem, da det var, at jeg var nåede hen til dem. De kiggede hurtigt på hinanden, indtil en af dem besluttede sig for at sige noget, ”Jeg skal bare have noget kaffe, og jeg tog bare de andre 4 drenge her, skal have noget cola… ” Jeg nikkede, og skrev det hele ned på den lille blok jeg havde i hånden, selvom der nok ikke var brug for det. Men nu ville jeg bare lige være på den sikre side. ”Hvis det var alt, så kommer det lige om lidt, ” den dreng der havde snakket for gruppen før, nikkede smilende til mig.

Dog var der et eller andet bekendt over dem? Hvad det var, vidste jeg ikke...

Jeg gik tilbage til bordet med 5 colaer på et brunt rundt fad, og stillede det ved de drenge, der havde bestilt det. ”Din kaffe kom lige om lidt, ” siger jeg venligt til den brunhåret dreng med de blå øjne. Han nikker smilende tilbage til mig, og da kaffemaskinen laver en lyd, er det vidst mit tegn til at gå. Ca. 2 minutter efter kom jeg tilbage med hans kaffe, ”nyd jeres colaer og kaffe. ”

Imens det var, at jeg ventede på at få fri, hvilket der i øvrigt kun var 20 minutter til, gik jeg rundt til de andre kunder der efterhånden var kommet ind i butikken og tog imod bestillinger, indtil det var jeg bemærkede at tiden var løbet fra mig, og at min vagt for længst var ovre. Jeg gav bestillingen til Nate, og smilede et farvel til ham, og gik hen imod døren. Lige nu ville jeg bare gerne hjem, og lave de lektier vi havde fået for og så slappe af, før jeg tog til svømmetræning, men før jeg kunne nå at komme ud i regnen, greb en hånd fat i min arm, og pludselig så jeg ind i nogle virkelig smukke chokolade brune øjne, ”før du går, så må jeg altså, vide hvad det er, at du hedder,” sagde han til mig.

”Emily.”

 

♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣

Så er mit første kapitel ude, og jeg tager gerne imod konstruktiv kritik! Håber I kan lide det! :-)

- Anna.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...