Next In Line - One Direction (13+)

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kærlighed er det som mange piger ønsker, bare ikke Elizabeth Clayton. Som den mellemste datter i en af Londons fineste familier, skal hun leve op til visse krav, som mange andre unge ikke skal. Hun må ikke gå i byen, men hun gør det alligevel. Hun må ikke bryde traditionerne, men hun gør det alligevel. Pigerne hader hende, fordi alle drengene har et godt øje til hende, hvilket blot øger hendes allerede alt for høje selvtillid. Hun ved, hvad hun vil have, og hun skal nok få det, selvom hun må kæmpe lidt for det. På endnu en bytur møder hun en fyr, som hun hurtigt udser til at være en af de mange andre drenge, som hun har været sammen med. Men hvad hun ikke ved, er at hun kommer til at give ham et løfte, som han hænger sig fast i. Hun bliver overrasket, da hun finder ud af, at han spiller hendes spil med hård hånd, og at han ikke giver op så let.

142Likes
138Kommentarer
12410Visninger
AA

7. 6.


Navn: Elizabeth Emilia Victoria Clayton

Kældenavn: Jeg foretrækker Liz, eller faktisk bare Elizabeth.

Fødselsdag: 29-11-94, 18 lækre år!

Adresse: Kensington, I ved der, hvor de rige bor? Men det kommer nok ikke bag på jer.

Søskende: En ældre søster, Georgiana, som er forlovet. En lillesøster, Rosalie. 

Civiltilstand: Selvfølgelig er jeg single. Yolo! Jeg gider ikke det der forholdspjat.

Ynglings skuespiller: Helt klart Jude Law eller Zac Efron! De kan gøre selv den værste film god!

3 ord om mig selv: Smuk, selvsikker og ja klog.

 

"Hvad har du lyst til at se?" Jeg rettede på min sorte jakke, og kørte en hånd gennem mit blonde hår, som allerede var begyndt at krølle igen. Lige meget, hvor meget jeg prøvede at glatte det, så skete det her altid i sidste ende, så havde jeg noget valg?  Jeg så på Zayn, som selv rettede på sin lyse cowboyjakke, inden han sendte et tålmodigt smil til mig. Skulle jeg være helt ærlig, så havde jeg ikke lyst til at se noget sammen med ham. På den anden side, så havde jeg heller ikke lyst til at tage hjem, så jeg måtte endnu engang bide i det sure æble. 

Georgiana havde skrevet hele eftermiddagen, for at høre, hvor jeg var henne. Jeg løj, og sagde, at jeg sov hjemme ved Jessica, da vi havde et vigtig projekt for til i morgen. Det gode ved Georgiana var, at hun var så godtroende, hun troede på næsten alt, hvad man sagde til hende. Scott, derimod var en klog fyr, og jeg var sikker på, at han udnyttede det på så mange punkter. Men når det kom til Scott, så troede hun aldrig på, at han havde dårlige sider. Jeg havde opgivet at sige mere til hende, eller overbevise hende, hun måtte selv finde ud af det.

"Det ved jeg ikke," svarede jeg, da mit blik havde undersøgt de fleste plakater, som hang rundt omkring. Ingen af filmene faldt i min smag, så det måtte være op til ham. 

"Skal vi ikke bare se den nyeste så?" Svarede han efter lidt tid. Hvorfor var det altid så stort et dilemma, at vælge en film? Jeg nikkede som svar, og inden jeg nåede at reagere eller tænke, tog han min hånd, og gik over mod billetlugen. Da han stoppede op, for at betale for billetterne, hev jeg min hånd til mig, mest for ikke at skabe for alt for meget opmærksomhed.

Jeg havde lagt mærke til, hvordan folk stoppede op, og kiggede efter os. Nogle få havde fundet deres mobiler frem, måske for at filme os? Jeg vidste jo godt, hvem Zayn var, eftersom Jessica havde nævnt det hundrede gange. Han var berømt boybandsstjerne, mere vidste jeg ikke. Og jeg gik heller ikke op i det. Jeg ville bare gerne have min vilje. Jeg ville knække ham, ligesom jeg plejede at gøre ved fyrene. Han var jo mit nyeste legetøj, og han var efterhånden ikke spændende længere, men jeg kunne bare ikke skille mig af med ham, så let som jeg plejede. 

"Stor eller lille popcorn?" Spurgte han mig, og jeg vågnede op fra mine tanker. Jeg havde ikke lagt mærke til, at vi bevægede os hen mod de mange popcornsmaskiner, før han snakkede til mig. Jeg skulle lige til at svare ham, da jeg fik øje på Georgiana, som stod derhenne. Hendes naturlige mørkebrune hår hang løst ned langs hendes skulder, mens det bølgede naturligt. Hun var iført en mørkeblå nederdel, og en hvid skjorte, meget classic. Men det var hun, hun var definitionen på perfekt. Som ren refleks stoppede jeg op, og så på Zayn med et undskyldende smil. Jeg måtte finde en vej uden om, og det skulle gå stærkt.

"Øhm, det er lige meget. Jeg skal lige på toilettet," jeg var allerede på vej væk derfra, da han nåede at gribe fat omkring mit håndled, og stoppe mig. Hvorfor skulle han altid stoppe mig, når jeg var på vej væk!?

"Du stikker ikke af igen," hans stemme var hviskende, men hård. Hans greb omkring mit håndled strammede sig lidt, men jeg gjorde intet ved det. Jeg var midt i en flugtplan, men han havde allerede regnet den ud. Måske, fordi den kom lige pludselig, så den var ikke særlig veltænkt. Dog kom det bag på mig, at han reagerede sådan, som han gjorde. 

"Slap dog af! Jeg kommer om lidt, og hvis jeg ikke er tilbage inden filmen starter, så bare gå ind," hviskede jeg nærmest. Jeg var skrækslagen for, at Georgia ville høre det. Mit blik lå konstant på Georgia, som heldigvis intet havde set eller hørt endnu. Zayn drejede sit hoved over mod hende, som om han ville se, hvad det var, at jeg havde fået øje på. Jeg var ikke sikker på, om han havde fået øje på hende, men han slap sit greb omkring mit håndled, og jeg skyndte mig væk. 

Jeg gik hurtigt hen mod toiletterne, hvor der var opstillet nogle papfigure, fra nogle film. Det var vidst nogle tegnefilmsfigure, eller sådan noget. I princippet var det også lige meget, for jeg satte mig på hug bag dem, hvor jeg kunne holde øje med både Georgiana og Zayn herfra, uden at blive opdaget. Der skete ikke særlig meget. Zayn fik langsomt fat i to små popcorn, og Georgia blev stående, hvor hun hele tiden, havde stået. Jeg ville vædde på, at hun ventede på Scott. 

Jeg lukkede bedende mine øjne om, at Scott ville vise sig, så jeg kunne komme tilbage til Zayn, og få afsluttet det her en gang for alle. 

"Elizabeth?" Jeg vendte forskrækket mit hoved til siden, for at se Scott stå bag mig. Hans næsten sorte hår var redt tilbage, og han var iført en hvid skjorte, og et par sorte chinos. Han stod med et spørgende blik, og så på mig. Hverken han eller jeg, havde forventet at se mig, i sådan en situation. En masse række bandeord kørte gennem mit hoved i det sekund, inden jeg rejste mig forsigtigt op. 

"Jeg tabte min ørering," løj jeg med en lav stemme, og så op på ham, med et flovt blik. Det var den eneste undskyldning, som dukkede op i mit hoved. Jeg ville aldrig ønske, at han skulle dukke op igen. Hvor jeg dog fortrød det så bitterligt. Han nikkede blot, han virkede heller ikke særlig interesseret i det. Det eneste Scott havde interesse i var penge, Georgiana og hans firma. Jeg havde intet, og jeg mener absolut intet tilfælles med ham. Vi var direkte modsætninger, og hånden på hjertet. Selvom han var utrolig flot, så hadet jeg ham som pesten. 

"Hvem er det, som Georgia snakker med?" Hans blik lå fast på noget længere væk, og jeg vendte mig rundt, for at se Zayn og Georgia stå og snakke sammen. Kunne det her blive ret meget værre? Jeg turde faktisk ikke tænke på det. Hvis Georgia fandt ud af, at jeg var her sammen med Zayn, så.. Nej. Det måtte hun bare ikke. Det ville ødelægge det hele fuldstændigt. Men Mr. Perfect her bagved, så ville han jo nok fortælle hende, at jeg lå bag ved de skide papfiguere, og udspionerede dem. Jeg var busted.

"Fuck," mumlede jeg meget lavt, men jeg var ikke sikker på, at Scott hørte det. Jeg rettede på mit tøj en enkelt gang, inden jeg trak vejret dybt, og sendte Scott et truende blik. Han skulle bare holde sin mund lukket, og lade som om, at han ikke havde set mig sidde på hug og udspionere dem. Jeg trådte frem fra de latterlige papfigure, og begyndte at gå hen i mod dem, med Scott lige i hælene. Som jeg kom tættere på, kunne jeg så småt høre, hvad de snakkede om. 

"Kjolen er utrolig smuk til dig," jeg var nær faldet bagover. Hvad sagde han lige? Det havde han aldrig sagt til mig før? Aldrig. Han havde faktisk aldrig komplimenterede mig, og det her var dråben. Jeg stillede mig ved siden af Zayn, og jeg mødte Georgias overraskede og forvirrede blik, som jeg ignorerede koldt. Mit blik faldt derimod på Zayn, som jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle gøre med. Men på den anden side, han vidste ikke, at Georgia var min storesøster, så han havde gjort sig selv til grin lige nu, for hun var jo forlovet. Scott stod lige bag hende, og han så ikke særlig glad ud. 

"Liz, hvad i al verden laver du her?" 

 


 

Jeg havde ingen idé om, hvad der havde fået Elizabeth til at forsvinde ud af den blå luft, men da jeg fik øje på en pige, der stod helt alene i nærheden af popcornsmaskinerne, tænkte jeg, at det var på tide, at hun snart smagte noget af sin egen medicin. Jeg havde bestemt ikke glemt episoden med Harry tidligere, og jeg syntes kun det var passende, at hun fik lov at stå i den samme situation.

Jeg måtte indrømme, at jeg var overrasket over, at hun overhovedet havde valgt at tage med mig. Hun virkede ærlig talt ikke som om, at hun havde lyst til at være her, eller for den sags skyld at være sammen med mig, men jeg havde ikke tænkt mig, at lade hende slippe så nemt. Hvis hun havde tænkt sig at udnytte mig, så ville jeg også udnytte hende.

”Jeg fraråder dig popcorn med smør, de bliver alt for fedtede,” jeg tog fat i to bøtter, da jeg sendte den mørkhårede skønhed et forsigtigt smil. Hun var meget elegant af udseende, som om at hun prøvede en tand for hårdt i forhold til, hvad der var nødvendigt for en af hendes kaliber.

”Ikke at det bliver et problem. Jeg er imod umættede fedtstoffer,” åh, hun var sådan en type. Sådan en type pige, der ikke spiste bøffer med fedtkant, fordi det ville give hende kvalme og brækfornemmelser. Jeg vidste ikke, hvorfor nogle piger gik så højt op i det med umættede stoffer. Altså, det smagte jo godt?

”Jaså, det kan jeg i sidste ende godt forstå,” jeg sendte hende et afprøvende smil, som hun gengældte med en lille smule tøven. Over hendes skulder kunne jeg se Elizabeths lyshårede selv stå henslængt med en eller anden fyr, som i hvert fald var et par år ældre og grimmere end jeg. Okay, det lød en smule selvoptaget, men det var rigtigt. køn var han ikke.

Mit fokus på brunetten blev en smule svækket, af at se på Elizabeth med ham fyren. De kom gående i vores retning nu, hvad skulle jeg gøre? Hvordan skulle jeg forholde mig til situationen? Ville hun nu præsentere mig for ham, og derefter skride som om at jeg aldrig havde eksisteret? Det ville jo ikke have været første gang.

”Kjolen er utrolig smuk til dig,” okay vent, hvor kom det fra? Hun bar jo ikke engang en kjole, men derimod en nederdel? Flot Zayn, hvad du dog ikke gør, for at score et par billige point. Brunetten, som jeg ikke engang kendte navnet på, kiggede en anelse overrasket og ikke mindst forvirret på mig, før hun fik øje på Elizabeth, der fandt sin plads ved siden af mig.

”Liz, hvad i al verden laver du her?” STOP! Kendte de hinanden? Det kunne de ikke. Det måtte de ikke. Dette var da virkeligt bare ikke min heldige dag i dag. Alt så også bare ud til at gå fuldstændig galt.

”Jeg er i biografen med min ven her, altså, det vil sige, før jeg smutter over til Jess senere,” hun klappede mig en smule akavet på skulderen, før hun rakte ud efter sit bæger med popcorn. Jeg var ikke helt sikker på, hvad dette her gik ud på. Hvorfra kendte de hinanden, og burde hun ikke præsentere mig ordenligt?

”Så han er din ven?” Brunetten kiggede en smule overrasket på hende, som om at det var noget, som hun slet ikke havde regnet med, skulle komme ud af Elizabeths mund. Var det ikke et normalt must for hende, at have venner? Jeg var ikke helt med.

”Ja, og jeg ville blive virkelig glad, hvis du ikke sagde det til mor eller far,” vent, mor og far? Min hjerne arbejdede på højtryk for at få alle stykkerne til at passe sammen. Okay, det passede ikke helt. Jeg vidste jo godt, hvad det betød; problemet lå i, at jeg ikke kunne få ordene ud af munden på en ordentlig måde.

”Er I søstre?” Waow, det gjorde lige hele mit forgæves forsøg på at flirte med hende totalt ubrugeligt, og fik mig til at fremstå som en stor idiot. Okay, jeg kunne lige så godt grave mig ned i skoven og aldrig nogensinde komme tilbage til livet. Det her var seriøst noget af det mest pinlige, jeg nogensinde havde været ude for.

”Georgiana Clayton, og dette er min forlovede, Scott,” hun trykkede min hånd meget formelt og afmålt, før hun slog hånden ud mod fyren, som Elizabeth tidligere havde talt med. Okay, jeg var da også bare utrolig uheldig, at jeg skulle give mig i kast med at flirte med hendes søster, som oven i købet også var forlovet. Flot Zayn, dit liv kører da også bare på skinner.

”Hyggeligt at møde jer,” jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde over denne episode. For at være ærlig, havde jeg mest lyst til bare at gå. Hvis det ikke var fordi, at jeg rent faktisk gerne ville hænge ud med Elizabeth og forsøge, at lære hende at kende, så var jeg skredet for længst, for at undgå den forfærdelige flovhed, der fyldte min krop i dette øjeblik.

”Nå men… Vi skal også videre,” Elizabeth trak i min arm, før hun vinkede en anelse kejtet til sin søster. Okay, hvad gik det her ud på? Ikke på vilkår, at hun bare skulle tro, at jeg ville gøre præcis, som hun sagde. Hun var ikke vinderen i dette spil, og det kunne hun lige så godt indse.

”Du er heldig Scott, du fik den kønneste søster!” okay, det skal lige siges til mit forsvar, at jeg kun sagde det for sjov, og at Liz også opfattede ironien i min joke. Hun skubbede en smule irriteret til mig uden, men det lille smil spillede alligevel om hendes læber. Hun vidste godt, at jeg ikke mente mine ord. Heldigvis.

Der var ikke særlig mange mennesker i den biografsal, som vi var inde i. Filmen var alt at dømme ikke særlig eftertragtet, men det gjorde mig heller ikke særlig meget. Jeg havde ikke tænkt mig at se den alligevel, jeg ville smugkigge på min date, når hun ikke så det.

Hele filmen igennem sad hun blot og kiggede ind i skærmen, uden så meget som at fjerne blikket en eneste gang. Det gjorde mig et eller andet sted en smule irriteret, men når jeg kiggede på hendes øjne, var det ikke svært at se, at der var noget som nagede hende. Jeg kunne ikke fortælle, hvad det var, men det strålede nærmest ud af hende.

Som et lyn fra en klar himmel rejste hun sig pludseligt op fra sit sæde, og løftede hånden ganske kort til gestus, før hun forsvandt ud af døren. Først vidste jeg ikke, om hun havde i sinde at komme tilbage, men efter at have ventet i godt ti minutter uden at der skete noget, kom jeg frem til, at det ikke ville ske. Men hvorfor, og hvad jeg havde gjort. Det var jeg virkelig ikke sikker på.  

 

____________________________________________________________

Undskyld ventetiden! Her får i et nyt kapitel, indtil videre!

Helt ærligt, hvor er det synd for Zayn! Så akavet at det var Georgiana, som han valgte at flirte med. Hvorfor tror i Elizabeth midt under det hele forsvinder?

Næste kapitel håber vi ikke tager så lang tid igen!

Og husk at trykke 'like', det er en lille ting, men som sagt - det betyder meget!

Tak for jer! xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...