Next In Line - One Direction (13+)

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Færdig
Kærlighed er det som mange piger ønsker, bare ikke Elizabeth Clayton. Som den mellemste datter i en af Londons fineste familier, skal hun leve op til visse krav, som mange andre unge ikke skal. Hun må ikke gå i byen, men hun gør det alligevel. Hun må ikke bryde traditionerne, men hun gør det alligevel. Pigerne hader hende, fordi alle drengene har et godt øje til hende, hvilket blot øger hendes allerede alt for høje selvtillid. Hun ved, hvad hun vil have, og hun skal nok få det, selvom hun må kæmpe lidt for det. På endnu en bytur møder hun en fyr, som hun hurtigt udser til at være en af de mange andre drenge, som hun har været sammen med. Men hvad hun ikke ved, er at hun kommer til at give ham et løfte, som han hænger sig fast i. Hun bliver overrasket, da hun finder ud af, at han spiller hendes spil med hård hånd, og at han ikke giver op så let.

142Likes
138Kommentarer
12343Visninger
AA

2. 1.


 

"Zayn, er du hjemme?" Jeg lå på sofaen for nedrullede gardiner, med en flaske Cola og en pose lakrids. Det skyldtes ikke, at jeg havde det skidt, jeg var bare i et ufattelig ensomt humør, hvilket alt sammen var på grund af Perrie, og hendes forbandede affære med en eller anden åndssvag dude. Jeg havde mere eller mindre været isoleret i min lejelighed lige siden. Hun havde netop hentet sine sidste ting, hvilket blot havde bragt mig endnu længere ned i kulkælderen.

Jeg elskede hende af hele mit hjerte, jeg var villig til at gøre alt i hele verden for at gøre hende glad, og alligevel så var det hende, der forlod mig. Det var stadig ikke til at fatte. Det var hende, der var mig utro, og alligevel så var jeg den eneste, der var villig til at prøve at komme igennem det. Hun havde vel bare ikke de samme følelser mere, desværre. 

"Herinde," svarede jeg hæst, og strakte min arm, for at tænde gulvlampen ved siden af mig. Jeg blev nødt til at behandle drengene ordenligt. Det var jo ikke deres skyld, at hun var gået fra mig.

Der lød lange, tunge skridt fra entréen og ned af mellemgangen, før Nialls bekymrede ansigt dukkede op i døråbningen. Det var sjovt at tænke på, at jeg normalvis var den, der var overbeskyttende og altid tog hånd om Niall, og han i disse dage var den, der tog sig kærligt af mig. Han havde virkelig været den bedste ven igennem de seneste dage, og jeg var så ufattelig glad for, at jeg havde ham ved min side.

"Prøver du at lave din egen personlige biograf, eller leger du Edward Cullen igen?" For lige at få en ting på det rene, så legede jeg ikke Edward Cullen. Det var mere en intern joke vi havde, fordi Niall engang tog mig i at se Twillight, da han kom over. Jeg var altså ikke nogen freak. 

"Perrie hentede sine ting i dag," av, hvor gjorde det ondt at høre hendes navn forlade mine læber. Hvordan var det muligt at savne en person så meget? Jeg havde kun været single i en sølle uge, og jeg hadede det allerede. 

Det var ikke fordi, at jeg ikke kunne leve uden en kæreste. Det kunne jeg godt. Problemet lå i, at efter Perrie havde jeg gjort mig vant til tanken om, at have en omkring mig hele tiden. En jeg kunne stole på, og give alt min kærlighed til. Nu var der dårlig nok noget kærlig tilbage indeni mig.

"Åh, det er jeg ked af at høre mand," Niall slog sig ned i sofaen ved siden af mig, og kørte hånden igennem sine lyse lokker. Hans ansigtsudtryk så så opgivende og bekymret ud, at jeg et øjeblik fik dårlig samvittighed. Jeg havde været en plage de sidste par dage, og det hele var uheldigvis gået ud over ham, min bedste ven.

”Må jeg fortælle dig en hemmelighed?” Ordene forlod mine læber ganske stille, da jeg foldede mine hænder i skødet, og kastede et ganske forsigtigt blik i Nialls retning. Det var ikke fordi, at jeg egentlig behøvede at spørge, for hvis der var én person i hele verden, som jeg kunne stole mest på, så var det Niall.

Mit forhold til ham var meget anderledes, end det jeg havde med de andre drenge. Med ham, kunne jeg lettere åbne op for min mere følelsesladte side.

”Selvfølgelig, hvad sker der?” Jeg tog en dyb indånding. Selvom det sikkert var lettere, bare at give slip på de tanker, som jeg nu engang gik rundt med, så var det bare ikke så ligetil. Det var svært at tale om følelser, sådan havde alle fyre det vel.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre Niall… Det er ikke fordi, at jeg ikke vil, eller… Jo, det er også derfor, men, jeg ved ikke hvordan,” så sandt som det var sagt. Jeg ville ufattelig gerne glemme Perrie og komme videre i teksten, få skabt mig en tilværelse uden hende, og starte forfra et helt nyt sted. Jeg var bare ikke sikker på, hvordan.

”Det kan jeg nemt give dig et svar på, men du har med garanti ikke lyst til at høre det,” han sendte mig et lille, uskyldigt smil, før han rettede lidt på sin snapback og drejede sig lidt i sofaen, så han havde fronten rettet imod mig. Han kiggede meget dybdegående på mig, hvilket faktisk kun gjorde mig fuldkommen nysgerrig efter at vide, hvad han havde at fortælle. Også selvom, det sikkert ville være totalt latterligt.

”Fortæl,” nu kom der sikkert noget fuldstændig plat og nytteløst. Han ville sikkert foreslå, at jeg købte mig en hund, som jeg kunne kaste min kærlighed på, eller en ny bil. Det var ikke fordi, at jeg ville have noget imod at eje en hund, det ville nok bare ikke rigtigt være det samme. Desuden, ville jeg have det dårligt med, at efterlade den så mange timer om dagen.

"Du skal have dig et one night stand. Jeg ved godt, at det lyder fuldkommen langt ude, men det hjælper. Hvis du har en affære, en flirt, en pige som du kan være lidt forpligtiget med bare for en nat, vil få din hjerne et andet sted hen. Væk fra Perrie, og væk fra alle dine triste tanker og forfærdelige selv ynk," hvor meget jeg end hadede den idé, så lød det faktisk ikke helt tosset. Jeg havde brug for at komme ud, brug for ikke at have konstant ondt af mig selv. Perrie var ude af mit liv, og hun havde ikke i sinde at komme tilbage. Det måtte jeg simpelthen bare acceptere. 

"Jeg ved ikke helt Niall," svarede jeg en anelse usikkert. Jeg ville hade tanken om, at jeg bare brugte en pige for sex, og så efterlod hende i en eller anden forfærdelig situation, hvor hun græd i flere dage. Det ville jeg ikke ønske for nogen, slet ikke en pige. 

"Zayn, der er flere millioner piger, der ville dø for et one night stand med dig, du skal ikke være bange for, at de ville blive sårrede bagefter," havde han lige læst mine tanker? Det der var temmelig uhyggeligt. Det mest uhyggelige var, at han havde ret. Han havde fuldkommen ret, og der var ingen måde, hvorpå jeg kunne sige ham imod.

"Fint, lad os tage i byen i aften," sagde jeg med et opgivende smil. Velvidende, at jeg aldrig ville finde en pige som Perrie, og med garanti ikke ville få en pige med hjem. Sådan var jeg ikke. 

 

Klokken var cirka 22:30, da Niall og jeg endelig trådte ind ad døren på et af byens mange diskoteker. Jeg var ikke specielt beruset af alkoholen, eftersom vi kun havde fået et par øl, inden vi tog afsted. Inderst inde var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente. Ville Niall bare finde en eller anden tilfældig pige, som han ville have, at jeg skulle bruge min tid på? Jeg var virkelig ikke kendt indenfor dette fag.

"Der er godt nok mange mennesker!" Råbte Niall til mig igennem mængden af mennesker, og jeg nikkede en smule diskret. Jeg brød mig ikke om alle de tætpakkede grupper af unge piger, der blottede sig for hvide vinde, og rent faktisk ikke havde noget at vise frem. Hvad var meningen i, at gå i så korte bluser, hvis de ikke havde noget at vise frem? 

"Hvad er så planen nu?" Spurgte jeg ham afventende, som vi slog os ned ved baren, og han fik gjort tegn til bartenenden om, at vi gerne ville have et par drinks smidt i denne retning. Mit største ønske for denne aften var, at der ikke ville være alt for mange fans, der ville spørge om mit humør, nu hvor Perrie havde forladt mig. Jeg var alt for øm på det punkt, og jeg havde overhovedet ikke lyst til, at bringe hende på banen. Heller ikke selvom, at jeg lige havde gjort det. 

"Vælg en pige, som du synes ser sød ud, og bestil en drink til hende - det plejer at virke," han trak lidt ligegyldigt på skulderne, og modtog den øl, som bartenderen satte foran ham. 

Jeg tog et lille forsigtigt kig rundt omkring mig, for at se, om jeg kunne spotte en pige, som vakte min interesse. Det føltes lidt som om, at jeg havde fået lektier for. At jeg bare skulle udføre den opgave, Niall gav mig, for at kunne få en form for belønning. Det var faktisk skide åndssvagt. 

"Hvad med hende der?" Han prikkede mig let på overarmen, og pegede derefter i retningen af en rødhåret pige, der sad med en flok veninder ved et bord lidt længere væk. Jeg rystede fjernt på hovedet. Rødhårede piger var søde, ingen tvivl om det, men jeg havde en eller anden svaghed for blondiner, som jeg desværre ikke kunne slippe af med. Fanden tage Perries blonde hår. 

"Hvad så meeeeed - hende der?!" Han hev i min arm, så jeg næsten faldt af stolen, da han pegede på en pige, der netop kom valsende ind ad dørene, med et selv sikkert smil, spillende om de gyldne læber. Hun var smuk, blond hår, pænt tøj, nydelig figur og et vindende glimt i øjet, der var svært at overse. Der var et eller andet over hende, som jeg ikke kunne beskrive, noget mystisk og tiltrækkende, som jeg havde svært ved at se igennem fingerene med. Skulle jeg finde en pige, var hun den oplagte kandidat.

"Bartender, send den pige en drink på min regning," hørte jeg mig selv sige, før jeg bed mig selv i læben, og sendte Niall et usikkert smil. Mission fuldført. 

 


 

Det var en typisk fredag aften, hvor hele familien - og jeg mener hele familien var samlet til middag. Misforstå mig ikke, men jeg hadede sådanne middage. Dengang jeg var mindre var det altid sjovt, og jeg elskede at tilbringe tid med min familie, men siden jeg begyndte at skille mig ud, og Georgiana blev forlovet, var det altid de samme samtaleemner. Der skete sjældent, at vi talte om noget andet. Jo, nogle gange fortalte far om, hvor godt det gik med firmaet. Han overtog min bedstefars advokatfirma, da han blot var 19 år gammel. 

Heldigvis var gæsterne taget hjem tidligere i aften, fordi Georgianas forlovede, Scott, skulle op til et møde i morgen tidlig. Han havde vidst sit eget boligfirma eller sådan noget. Men gæsterne var taget hjem efter, at desserten var blevet serveret, så det gav mig den undskyldning, at jeg var træt, og ville trække mig tilbage. 

“Godnat far. Godnat mor” Sagde jeg med en træt og dyb stemme, som selvfølgelig var faket. Jeg fik sagt godnat til de gamle hoveder, Georgiana og Rosalie inden jeg smuttede hurtigt op ad den lange brede trappe, som førte op til førsteetage, hvor vores festsal befandt sig. Det var her, hvor vi holdte middagsselskaber - eller mine forældre gjorde. 

Tjenestefolkene var stadig i gang med at rydde op efter, at gæsterne var taget hjem. Jeg gik igennem salen, uden rigtig at få øjenkontakt med nogen af tjenestefolkene. Jeg havde ikke så meget at sige til dem, for de skulle jo passe deres arbejde. 
Helt nede i den anden ende af salen, var der nogle lange gange med gæsteværelser, inden der dukkede endnu en bred trappe op til anden etage, hvor Roselie, Georgiana og jeg havde vores værelser. 

Jeg smuttede hurtigt ind på mit værelse, og faldt på knæ ved siden af min seng, for at trække en slidt flyttekasse ud under min seng. Den var fyldt med alt mit festtøj, da jeg blev nødt til at skjule det fra min mor. Siden hun fandt ud af, at jeg gik i byen i noget helt anderledes tøj, end det hun havde givet mig, var hun begyndt at gå mit klædeskab igennem jævnligt, for at rydde op i det der ikke var passende. 

Jeg fandt et par lyse slidte shorts, og en sort tubetop til, som sad tæt ind til mine bryster, så den ikke faldt ned. Jeg havde planlagt, hvilket sæt tøj, som jeg skulle have på i god tid, så jeg gav  min veninde, Jessica, mine stiletter, som hun tog med hjem efter skole tidligere i dag. Vi havde aftalt, Jessica ville holde lidt længere henne af vejen, så mine forældre ikke ville opdage hende, når jeg sneg mig ud. Jeg ville feste i aften, jeg ville ud og have det sjovt. 

Hurtigt fik jeg iført mig mit festtøj, og stak mine fødder i mine sorte balarinasko, inden jeg kastede et blik på mit spejlbillede. Mit hår var ordnet, da vi havde gæster tidligere i dag. Jeg smed min makeuptaske i min sorte håndtaske. Jeg måtte lægge make-up i bilen, da jeg ikke turde tage chancen herhjemme, hvis nu at min mor skulle dukke op i døren. Hun var en ninja. Jeg vidste aldrig, hvad hendes næste træk var, så jeg skulle bare hurtigst muligt ud fra mit værelse, inden jeg ville blive opdaget. 

Jeg fik sneget mig forsigtigt ned til stueetagen, hvor der var helt mørkt nede. De andre var gået i seng, så jeg skulle bare skynde mig ud af huset, hvilket også lykkedes mig. Jeg løb ned af gaden, hvor jeg hurtigt genkendte Jessicas bil. En lille rød Cooper. Jeg åbnede fordøren ind til forsædet, og lod mig derefter dumpe ind.

“Jeg var begyndt at tro, at du var blevet opdaget!” Grinede Jessica, og hendes mørke hår bevægede sig i takt med hendes grin. Jeg kastede et selvsikkert blik på hende, og et smil formede sig på mine læber.

“Ikke i dag. Har du mine sko?” Spurgte jeg hende, og hun rakte mig posen, med mine sorte højhælet sko. Jeg smilede tilfreds, inden hun trykkede på bilens speeder, som hurtigt adlød, inden bilen begyndte at trille mod centrum. 

 

Musikkens bas kunne høres helt ud på gaden, da vi parkerede foran diskoteket. Det lød til, at der var gang i en rigtig fest, og det gjorde blot, at mine chancer for at finde en fyr i aften, var endnu større. Jeg steg ud af bilen, og Jessica låste bilen, inden vi grinende begav os hen mod diskoteket. Dørmændene kendte jeg jo efterhånden, så det var ikke nødvendigt for mig, at vi ID længere. Jeg sendte dem et flirtende smil, inden vi gik ind af diskotekets døre. Der var så mange mennesker, at det var svært at se op til baren, hvor de pæne fyre, som regel sad. 

“Liz, jeg skal lige hen og sige hej” jeg mærkede Jessica hive fat i min arm, og jeg vendte mit hoved tilbage, for at se hende pege over mod nogle mennesker, som sad henne ved et bord. Jeg nikkede blot, inden jeg fortsatte igennem den dansende menneskemængde. De fleste af disse mennesker, var så langt væk, at de intet ville kunne huske i morgen. 

Mit blik søgte intenst efter en fyr, som faldt i min smag. Selvom jeg kun var gået fra indgangen, og forbi dansegulvet, havde jeg lagt mærke til flere blikke, som havde fulgt mig. Det fik mit et selvsikkert smil til at spille hen over mine læber, inden jeg kunne se baren, hvor der faktisk kun sad to fyre. Den ene var ikke særlig høj, men hans stil var lidt mere street, end hvad jeg plejede at gå efter. Hans blonde hår var sat med voks, og han stod ved siden af en højere fyr, som sad på en af de mange barstole. 

Det var tydeligt at se, at de havde fået øje på mig, for fyren med det sorte hår, den hvide t-shirt og den åbnede læderjakke, havde tydeligvis fæstnet sit blik på mig. Jeg bed mig selv i læben, inden jeg satte kurs hen mod dem. 

“Kan jeg byde Dem på en drink?” Fyren med det sorte hår sendte mig et venligt smil, men det nåede ikke hans øjne, hvilket egentlig var en skam, for han så godt ud. Jeg satte mig på barstolen ved siden af ham, og drejede min front mod ham. Hans kammerat, som stod ved siden af ham, sendte mig et lille smil, inden han forsvandt. Hvor var det tydeligt at se, at de havde en plan. 

“En gentleman.. Så lad gå” smilede jeg flirtende til ham, og tog i mod den drink, som bartenderen sendte over til mig. Jeg var ikke helt sikker på, hvilken slags drink det var, men det var princippet lige meget, når den skulle ned. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at han grinede lidt ved det, som jeg sagde. 

“Det vil jeg nu ikke kalde mig selv..” hans blik søgte hurtigt ned, men smilet forsvandt ikke fra hans læber. Hans smil var perfekt, der var ingen fejl ved det. Ingen skæve gule tænder. De var perfekte. Hans læber fra smalle, men velformede og fyldte. Et kort øjeblik tænkte jeg ved mig selv, om der var engel, som havde danset henover hans læber, siden de var så perfekte. 

“Godt..” jeg lænede mig langsomt lidt indover ham, for at hviske i hans øre: “For jeg hader gentlemen.” Jeg tog langsomt en tår af min drink, mens jeg søgte øjenkontakt med ham. Han grinede svagt, og rystede på hovedet, inden han så op, og vi fik øjenkontakt. 

“Jeg er … Zayn.” Han rakte mig for engangsskyld ikke sin hånd, som fyre gør, når de skal præsentere sig selv. Han så rimelig nervøs og anspændt ud, og han prøvede at sende mig et flirtende blik, mens han sagde sit navn. Havde han aldrig prøvet at flirte før? 

“Elizabeth” svarede jeg ham, mens jeg diskret pillede ved mit lyse hår, mens jeg fastholdt hans blik.

“Det er et.. øh smukt navn” komplimenterede han, men jeg smilede selvsikkert til ham, hvorefter, jeg bed mig selv i læben, og svarede ham kækt.

“Det ved jeg” igen grinede han svagt, og kørte en hånd igennem hans hår, som egentlig sad perfekt, så han behøvede ikke at rette på det. Det var let at se på ham, at han ikke var helt selvsikkert, hvilket kom meget bag på mig. Han prøvede virkelig at flirte, men det var som om, at der var noget, som holdte ham tilbage. 

“Så, hvad blev der af din kammerat?” Spurgte jeg nysgerrigt, for han forsvandt rimelig hurtigt, efter at jeg kom hen til dem. 

“Oh, ohm.. Jeg ved det faktisk ikke rigtigt, men.. Øh.. Du er her jo” Han så usikkert op på mig, og stillede lettere irriteret min drink fra mig. Han var elendig til at flirte, og det irriterede mig faktisk en del. 

“Undskyld, men har du aldrig prøvet at lægge an på en pige før?” Spurgte jeg en smule flabet. Han var jo vildt lækker, men han flirtede på en virkelig akavet og dårlig måde. Det hang overhovedet ikke sammen det her. Han så hurtigt ned i bordet, og hans smil forsvandt fuldstændigt. Jeg havde ramt ham, men det kunne jeg ikke rigtig gøre noget ved, hvor han var en elendig flirter.

“Jo, men.. Jeg er lige blevet droppet.. Så det er lidt svært lige nu.” Og det her, var grunden til, at jeg ikke ville forelske mig. Så ville jeg være hende, som ikke kunne komme videre efter et forhold. Men nu lå situationen altså sådan, at jeg havde allerede udset mig, at jeg skulle med ham hjem, og det var blot endnu et plus, at han var skrøbelig lige nu. 
“Undskyld, det vidste jeg ikke” sagde jeg med en blid stemme, og lagde en blid hånd mod hans knæ, så han kiggede op på mig, og vi fik igen øjenkontakt. 

“Det er okay, det vidste du jo ikke.” Smilede han svagt, og så væk igen. Jeg fjernede min hånd igen, da jeg ikke rigtigt følte, at den havde den effekt på ham, som jeg ønskede. Men det gjorde blot spillet til en udfordring, for engangsskyld. 

“Men hvad laver du så her?” Spurgte jeg, og bundede resten af min drink, da jeg havde lyst til endnu en, og han var et nemt offer. Han havde allerede givet en, så kunne han godt give en mere. 

“Min ven forslog, at jeg skulle komme videre.” Han slog en lav og kunstig latter op, af det han sagde, inden han fik øjenkontakt med bartenderen, og pegede på mit tomme glas. Jeg havde ret. Han ville give en mere. 

“Og jeg skal nok hjælpe dig med at komme videre” igen lagde jeg min hånd mod hans knæ, men kørte den lidt op af hans lår, og han så forskrækket på mig, men jeg kunne mærke på ham, at han kunne lide det. Jeg bed mig langsomt i læben, og han så mig direkte i øjnene, inden han trak en pak cigaretter frem. 

“Vil du med?” Spurgte han en smule mere afslappet, men han var stadig anspændt. Men jeg skulle nok få min vilje. Jeg nikkede, og fulgte efter ham ud mod rygerummet, hvor der ikke var særlig mange mennesker. Han rakte mig en cigaret, som jeg glædeligt tog imod. Normalt røg jeg ikke, men jeg var det, som man kaldte festryger. Jeg tog cigaretten mellem mine læber, og lænede mig lidt indover ham, for at hentyde til, at han skulle tænde den for mig. Og det gjorde han. Han satte lighteren hen mod enden af cigaretten, og den lave flamme fik enden til at gløde. 

“Tak” mumlede jeg, og tog et sug. Han smilede blot, inden han tændte sin egen cigaret. Jeg havde egentlig ikke fået nok alkohol til at flirte frækt, men lige nu var jeg skide ligeglad. Jeg ville have ham, og det kunne faktisk ikke gå ret meget mere langsomt. Jeg gik et skridt tættere på ham, mens jeg fjernede cigaretten fra mine læber, og lagde den i askebægeret, og så intenst på ham. 

Han havde bemærket min store interesse for ham, men han accepterede den rimelig hurtig, for han lagde selv sin cigaret fra sig, og lagde sin hånd op til min kind, inden han trak mit ansigt hen mod sit, og vores læber mødtes i et heftigt kys. Endelig tog han selv styringen, men han ventede hele tiden på mine signaler, det var mig , som skulle udvikle kysset, men det gjorde heller ingenting, for det var mig der skulle have kontrollen. Jeg lod min hånd køre om bag hans nakke, hvor jeg greb fat om hans hår, og han udstødte et længselsfuldt støn. Jeg trak mig lidt væk fra ham, men fortsatte med at placere kys ned ad hans hals, og jeg kunne høre, hvordan han prøvede at beherske sine vejrtrækninger. Han ville jo gerne, men han holdt sig selv tilbage. 

“Find jer dog et værelse!” Var der nogen der pludselig råbte, og jeg så op på ham, og udstødte en lav fnisen, inden jeg igen bed mig selv i læben. 

“Kom” hviskede han, og tog min hånd. Uden at sige noget til Jessica, forlod vi diskoteket, fandt en taxi, som kørte os hen til et sted i London, hvor jeg aldrig nogensinde havde været før. Jeg havde ikke tid til at lægge mærke til omgivelserne, da jeg pressede mine læber mod hans endnu engang, inden taxien stoppede op. Han trak sig langsomt væk fra mig, inden han betalte chaufføren. 

“Undskyld Hr, men de skal lige have penge tilbage” svarede chaufføren, da vi var på vej ud af taxien, men han vendte sig bare om, og bad ham beholde pengene. Han var bestemt ikke øm over sine penge, så han måtte have en del af dem. Jeg fulgte efter ham ind i lejlighedskomplekset, og ind i elevatoren. Jeg nåede ikke at se, hvilken etage han trykkede på, før han havde presset mig op mod elevatorens vægge, og hold mig mod væggen med sin krop. 

Hans læber ramte mine endnu engang, og jeg kørte min hånd ned af hans brystkasse, som tydeligvis var trænet. Min hånd fortsatte nedover hans mave, og ned til kanten af hans buksekant, da elevatorens døre gik op, og han afbrød kysset, og slog en lav latter op. 

“Hvad?” Spurgte jeg forvirret, mens jeg så spørgende på ham. 

“Det er forkert etage” smilede han, og denne gang nåede smilet hans øjne, og de var endnu smukkere i lyset. Jeg grinede selv lidt af det, for det var tydeligt at se på ham, at han var betaget af mig. Han trykkede på 9. Etage, og vi genoptog fra, der hvor vi kom fra. 

 

______________________________________________________________

Undskyld ventetiden, men vi håber, at i kan lide kapitlet! :D

Så fik Zayn fuldført sin mission, og Elizabeth fik sin vilje. Men får hun nu også lov til at slippe ud af lejligheden, uden at blive opdaget? 
Følg med i næste kapitel i Next In Line!

Og mange tak, fordi i allerede er så mange, som følger med! Jeg (HorTom) skriver Elizabeths p.o.v., og Rikke skriver Zayns p.o.v. - hvilket hun er helt fantastisk til! :D

Smid en kommentar om - så bliver vi så glade :D

Knuz xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...