Bittersweet ☯ 1D ☯

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 3 sep. 2013
  • Status: Igang
Louis Tomlinson er efterhånden blevet en vanskelig sag. I årevis har han forsvundet ind i sig selv og sin vrede, og tilbage er en tom, uomgåelig skal. Og nu hvor omverdenen også er ved at undre sig hvad der blev af Louis, ham den sjove fra One Direction, aner de andre drenge ikke hvad de kan gøre for at få deres ven tilbage. Det er, selvfølgelig, indtil den næsvise og noget rapkæftede Elle Hughes bliver ansat som managerens personlige assistent på den seneste turné, og Harry og Niall beslutter at blande sig.

35Likes
15Kommentarer
1563Visninger
AA

4. Black Heart

Niall kunne høre Elle tale bag den lukkede dør, så han tøvede lidt med at banke på.

”Jamen… Nej, hør, vi kommer hele holdet omkring kl. 23, og I er nødt til at have værelserne klare der!” Hun lød ret frustreret, hvilket fik Niall til at trække brynene sammen. Diskussionen om hvad der synes at være hotellet og værelserne fortsatte i flere minutter og en del forklaringer, men blev til sidst sluttet af med et:

”Godt, så er vi enige. Vi ses i aften så.” Niall bankede straks efter på døren, og hun råbte som svar, at man bare skulle komme ind. Da hun så, hvem det var, gjorde hun intet for at dæmpe sit mistroiske blik. Hun tav et par sekunder endnu, før hun drejede hovedet lidt på skrå og spurgte:

”Øh… Snakker I virkelig så meget crewet?” Hendes øjne var en smule sammenknebne og Niall kunne se at hun reelt var i tvivl om situationen, ”Jeg troede ikke sådan nogle… popstjerner ville mænge sig pøblen.” Hendes læber viste antydningen af et smil, selvom hendes tone var skarp og sarkastisk, og det hylede Niall lidt ud af den.

Han rømmede sig og pegede på en af stolene i rummet, placeret rundt om et lille firkantet bord, før han selv satte sig på en anden. Elle satte sig på den, han havde peget på, og han begyndte at tale.

”Harry ville snakke med dig i dag, ikke?” Elle nikkede med et hævet bryn, ”Men han fik aldrig sagt noget ordentligt.” Niall tog sig selv et øjeblik til at grine over tanken om Harry, der henter kaffe til dem, der egentlig arbejder for ham.

”Det han ville have sagt var,” Han holdt en pause til at formulere sætningen i sit hoved, på trods af hvor simpelt det var ifølge ham selv, ”du skal tale med Louis. Bare… ja, giv ham en chance.” Niall sendte hende et forsigtigt smil. Det er næsten et år siden, folk, Louis ikke kendte i forvejen, turde henvende sig til ham. Han tænkte også, det var håbløst til tider, Niall, men man kunne ikke tillade sig at give op. Måske var der håb, havde han tænkt denne gang, før han så Elles ansigtsudtryk. Hendes mund var let åben, og hun så ud til at være splittet mellem at grine og råbe, at Niall skulle skride. Så rystede hun simpelt på hovedet.

”Det tror jeg ikke, jeg skal. Men tak for inputtet.” Med det havde hun rejst sig og forladt lokalet med målrettede skridt.

Aftenens koncert var omkring halvvejs igennem, da Elle kom over til lydpulten og satte sig ved siden af Nate med et dramatisk suk. Det var åbenlyst, at hun ville gøre det dramatisk. Nate rykkede på en kontakt, da broen begyndte, og vendte så hovedet.

”Jeg fornemmer, du vil ud med noget?” sagde han spørgende med blikket rettet på Elle, der studerede de forskellige knapper.

”Alt er bare mærkeligt. Jeg forstår ingenting,” svarede hun så med en lettere hæs frustration i stemmen og hævede brynene. Hendes hånd kørte gennem håret, før Nate lagde en hånd på hendes ryg og rettede på samme kontakt som før.

”Hvor startede det?” bød han ind og smilte en smule til hende. Hun sukkede højlydt som reaktion og lagde sit hoved på hans overarm, før hun begyndte at snakke:

”Altså, i formiddags kom Harry hen til mig, og sagde han ville snakke, og…” nåede hun at forklare, før Nate afbrød hende:

”Gjorde I noget?”

”Nej, hvad tror du om mig?” Elles stemme var reelt forarget, men underholdt.

”Hvis det var mig, ikke? Der var ikke gået længe, før jeg havde -”

Nate, nej, jeg vil ikke vide mere om dine fantasier!”

”Vi er nødt til at være der for hinanden.” Nate skar en overdreven ulykkelig grimasse, som fik Elle til at ryste fnisende på hovedet.

”Ikke gennem sådan noget. Og du skal høre på mig nu!” Hun smilede uskyldigt til ham, og han fnøs diskret, før han drejede på en knap på pulten og mumlede:

”Ja ja, fortæl.”

”Han kom og ville snakke, ikke?” Nate nikkede, ”men han endte med ikke at sige noget alligevel, og det var i sig selv lidt mærkeligt. Men så kom Niall.” Hun kiggede på ham med et frustreret blik og kørte endnu engang hånden gennem sit hår. Nate sagde ikke noget, ventede bare på hun skulle fortsætte, så han forstod hvad der var så frustrerende.

”Altså…” hun holdt en tænkepause, ”Niall var bare virkelig mærkelig. Kom ind og sagde direkte til mig, at jeg skulle ’give Louis en chance’. Som om jeg vil spilde min tid på sådan en idiot.” Hun lød fornærmet, mens hun sagde det, fornærmet over at Niall troede hun ville gå med til det. Nate aede hende roligt på ryggen, som han begyndte at tale:

”Elle, jeg ved godt at han… ikke tager sig så godt ud, men han kan umuligt være så slem. Du er blevet sat op med en fra One Direction af en fra One Direction, for fanden!” Han var knapt blevet færdig med at tale, før Elle udstødte en latter, for derefter at blive helt alvorlig igen.

”Ikke så slem? Han dumpede sin kæreste over sms og nægtede at give nogen grund! Hvordan er det ’ikke så slemt’?” Der var dannet svage furer i hendes pande, da hun så spørgende på Nate, som sukkede.

”Og har du set ham her? Hvordan han nægter at tale til folk med mindre det er nødvendigt, og hvordan han lige pludselig råber af nogen uden grund?” hun tillod sig selv at tage en dyb indånding, mens hendes ansigtsudtryk langsomt ændrede sig fra frustreret og vred til nærmest håbløs. Da Nate igen havde ændret ved nogle knapper og pedaler vendte han hovedet og gav hende et lille smil. Stilheden tog over i flere sekunder, før hun med et suk tog sig til hovedet og så ham i øjnene med noget, der kunne ligne fortvivlelse.

”Det kan jeg altså ikke gøre mod mig selv, Nate,” sagde hun til sidst med en noget mere lavmælt stemme, ”han er jo knap nok menneskelig.” Hun tav et par sekunder.

”Jeg kan- bare ikke se ham som andet end et uhyre.” 

---

A.N. // Tusind tak for de 33 favoritter! Uden at ville lyde krævende, vil jeg dog sige, at jeg ville elske at få mere respons på kapitlerne; det er en smule demotiverende ellers. Håber I nød kapitlet :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...