Bittersweet ☯ 1D ☯

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 3 sep. 2013
  • Status: Igang
Louis Tomlinson er efterhånden blevet en vanskelig sag. I årevis har han forsvundet ind i sig selv og sin vrede, og tilbage er en tom, uomgåelig skal. Og nu hvor omverdenen også er ved at undre sig hvad der blev af Louis, ham den sjove fra One Direction, aner de andre drenge ikke hvad de kan gøre for at få deres ven tilbage. Det er, selvfølgelig, indtil den næsvise og noget rapkæftede Elle Hughes bliver ansat som managerens personlige assistent på den seneste turné, og Harry og Niall beslutter at blande sig.

35Likes
15Kommentarer
1619Visninger
AA

3. A Try

Det tog Harry nogle minutter, før han fandt Elle ved en af kaffeautomaterne. Han rømmede sig, uden reaktion fra Elles side, og begyndte at tale:

"Øhm... Elle?" Hun vendte sig. 

"Har du, øh, tid til at tale?" Han kløede sig lidt på armen og fortrød allerede aftalen med Niall, før Elle begyndte at smile, ganske underholdt.

"Nej," svarede hun bestemt men venligt og vendte sig mod kaffeautomaten igen, for at sætte en ny kop ind, "Udover mit eget program er der alle de her... 'praktiske ærinder' jeg også skal nå." Hendes frie hånd, den som ikke holdt om den ny fyldte kop kaffe, fiskede en blackberry op ad lommen, så hun kunne vise Harry, hvad hun mente. Han stirrede overrasket på listen af ting, der stod nedskrevet på skærmen.

"Mener du det?" spurgte han endelig, hvortil hun nikkede, stadig med et let smil.

"Mh... Men du kan hjælpe," hun pegede på de to andre kopper kaffe, der stod på bordet ved siden af automaten, før hun satte den sidste kop i, "Så kan du snakke imens." Harry trak på skuldrene. Siden der ikke var noget på hans program indtil lydprøven kl. 14, fandt han, at han vel godt kunne hjælpe og dermed overholde aftalen. Så han tog kopperne og fulgte Elle. Langt de fleste af de velkendte scenefolk og teknikere, de passerede, grinede højlydt af det, og han kunne egentlig godt forstå det. Man følte sig lidt under tøflen i Elles selskab. Nu fandt Harry sig selv værende i tvivl om, hvordan han diskret skulle bede hende tale med Louis.

"Men, øh, hvordan var den første dag?" Han spærrede øjnene op i selvmistillid, da det gik op for ham, hvor dårlig han var til sådan noget. Elle trak på skuldrene og drejede til højre ned ad en anden gang.

"Spændende. I hvert fald anderledes. De sidste turnéer, jeg har været del af, har været for... et ældre publikum."  Hun vendte hovedet mod Harry og smilede, samme gjorde han.

"Men rart. Jeg har arbejdet på det her siden jeg var... 16." Harry udstødte et lille, imponeret 'wow', før Elle stoppede op, og han næsten gik ind i hende, hvilket fik hende til at grine. De stod nu udenfor en lukket dør, og efter et par mislykkede forsøg på at banke på med kopper i begge hænder råbte hun:

"Ben! Kaffe." Efter et par sekunder åbnede Ben døren, og som de mange andre medlemmer af turnébesætningen udstødte han en højlydt latter, da han så Harry. Han smilede sarkastisk til ham og gik så ind med kaffen, som fire af turnéens øverste havde bestilt.

"Fantastisk , Elle, bare fortsæt på den måde," lykkedes det Ben at få frem trods latteren. Heller ikke Elle kunne lade være med at grine lidt af Harrys misfornøjede ansigt.

"Selvfølgelig. Vi skal videre nu, der er masser af ting vi kan nå inden lydprøven," smilede hun og gav Ben de to kopper, hun havde i hænderne, før både hun og Harry var på vej ned ad gangen igen.

"Var der noget vigtigere end min oplevelse af turnéen, du ville snakke om?"

"Øh..." Harry tabte tråden og anede ikke hvordan han skulle forklare.

"Godt så. Jeg skal ringe rundt til nogle af arenaerne; kan du ikke vente til efter lydprøven, hvis der er noget?" De var nu stoppet op, mens hun så afventende på ham. Han nikkede langsomt, så ret rolig ud, selvom han bandede vredt over sig selv indeni. Hun smilede som svar og lagde kort hånden på hans skulder, før hun forsvandt ned ad gangen. Harry var, mildest talt, forvirret.

 

 

Det var en ret tøvende Harry, der satte sig ved siden af Niall på scenekanten lidt inden lydprøven. Han lod være med at sige noget, så Niall endte med at måtte sige noget:

"Så...?" Ingen reaktion, "Hvad skete der?" Han var begejstret, det var tydeligt at høre. Harry trak på skuldrene, holdt en lang tænkepause, inden han talte:

"Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg endte med at hjælpe hende med at hente kaffe." Nialls grin rungede gennem salen, men stoppede brat.

"Seriøst, Harry, du er en svans," han så direkte på ham med en antydning af et grin, der var tæt på at bryde ud, "jeg finder hende bagefter. Niall tog sig selv i at tænke, om det var muligt, Harry respekterede piger en smule for meget. Han var jo nærmest bange for dem. Snart kom koreografen ind og råbte, at de skulle samles, så Niall svang benene op på scenen og rejste sig, hvorefter han gav Harry en hånd og fik ham op også. Han gav den yngre dreng et smil for at forsikre ham om, at det var okay, selvom han forsinkede deres, efter Nialls mening, fantastiske plan. Harry så ned i gulvet og begyndte at gå over mod de 3 andre medlemmer og koreografen. 

Da han kiggede op igen, kunne han ikke lade være at tænke på, om Louis overhovedet havde sovet natten før. Han havde mørke render under øjnene og blikket var dødt. Så mindede Harry sig selv om at sådan så han altid ud, inden de kom gennem sminkerummet. Det var ikke fordi den påmindelse fik ham til at være mindre bekymret. Han savnede sin ven. Det var ikke helt klart for ham, hvornår kæden var hoppet af. Det var sket gradvist, så det var lidt svært at definere et startstidspunkt. Han havde aldrig været god til at håndtere berømmelsen og de rygter der fulgte med, og efter den verdensomspændende succes blev det endnu mere tydeligt. Det var startet som en klagen, nu og da, over ikke at kunne gå nogen stedet uden at blive genkendt, og alle fem havde det sådan til tider, så de snakkede bare med ham og bekymrede sig ikke mere.

De første nys, omverdenen fik, om, hvilken retning hans humør og person gik i, var da de fans på twitter, der shippede 'Larry Stylinson's tweets gik fra at være sjove til direkte lede. Få tog det dog alvorligt. Efter måneders rygter og upassende Twitter Trends mistede han fatningen og svarede igen. Som regel kun på twitter, men det skete også under en koncert i Amsterdam. Og nu, efter 6 år som band, havde han lært ikke at svare igen, ikke at lade sig mærke. Udadtil. Bag facaden var noget, der ikke engang var Louis mere, men det berømmelsen og medierne havde forvandlet ham til. Hvis man kendte ham, som de fire andre drenge gjorde, ville man vide at det knapt var menneskeligt. Han var blot en uendelig aggression, der tog form i en menneskekrop.

Mens koreografen forklarede sig, lagde Harry hånden på Louis’ skulder. Og han kunne ikke lade være med at tvivle på om det var muligt at få den gamle Louis tilbage, da hans ældre ven arrigt gav et ryk med skulderen som reaktion. 

 

- - -

A.N. // Jeg beklager de korte kapitler, men jeg er nødt til at dele, hvor det er mest passende; derudover er de første tre dele af historien skrevet en del tid før resten, så jeg håber, I bærer over med det. Besides, jeg vil elske at høre feedback, konstruktiv kritik, spørgsmål og mere! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...