No one can stop me {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 8 sep. 2013
  • Status: Igang
Jojo på 19 år er en helt normal pige... Bortset fra at hun har blåt hår. Dog er hun en pige som elsker blomster og naturen. Mange tror hun er emo og sidder indelukket hver dag. Tværtimod er Jojo en pige som fester 24/7. En dag bliver hun inviteret til en fest som alle ville dø for at komme med til. Og der møder hun tilfældigvis 1 ung dreng, som Jojo har ingen idé om hvem er. Et dårligt førstehåndsintryk presser på, men hvad sker der nå hun opdager at hans ven står hende nær. Samtidig med det, skal hun snart i skole, hvor der starter en mystisk dreng ved navn Marcel...

39Likes
33Kommentarer
2020Visninger
AA

5. Skolestart - YAY!

"Jamen tak, jeg er da også glad for at se dig" svarede han, og blinkede af mig.

Urgh! Højrøvet nar. Jeg vendte øjne af ham, og skulle til at rejse mig, da han bad mig om at blive.

"Når..." sagde han, og rykkede sig tættere på mig. Hvis ikke det var fordi jeg sag helt henne mod bænkens ende, så havde jeg rykkede mig længere væk fra ham.

"Hvad med at vi taler lidt om dig?" spurgte han og sendte mig et frækt smil. Samtidig med at han satte hans hånd på mit lår. Eww!!

"Ad! Fjern dig fra mig din nar!" råbte jeg ham lige i ansigtet, og gik hjem af. Jeg smed min kaffe ud, og små løb hjem.

Fuck! Hvor var han klam. Han var så gusten... Jeg har ingen idé om hvem han var, men får ikke lov til at røre mig igen.

Når, men mere skulle jeg ikke tænke på det. Skolen startede i morgen, og jeg skulle hjem og finde et outfit. Jeg fandt nogle hvide jeans, og en creamfraiche farvet langærmet trøje. Herefter tog jeg en grøn halskæde på, og nogle høje orange sko, men som kun gjorde mig 10 cm. højere. Men jeg var taknemlig. Så behøvede jeg ikke at være den lille splejs på 160. (link i kommentar)

Klokken nærmede sig de 22, så jeg besluttede mig for at sove.

Jeg vågnede næste dag, og så at klokken var 6. Perfekt! Jeg skulle først møde klokken 8, så jeg kunne nå en masse. Jeg boede nemlig kun 15 minutters gå gang væk fra skolen. Jeg gik i bad, og nynnede på en sang i radioen. Det var feel this moment, med Pitbull og Christina. Christina min tøs... Hun var mit idol, selvom jeg stank til at synge.

Jeg kom ud fra badet, og tørrede mit hår. Jeg tog hurtigt mit tøj på, og krøllede mit hår så det fik flotte bølger.

Klokken var 7:15, så jeg tog min blå taske med mig, og gik ned i køkkenet. Jaden var stadigvæk ikke kommet hjem endnu, men en af hans venner havde dog sms'et at han bare havde meget tømmermænd. Den dreng!

Efter jeg havde spist, var klokken 7:30,  så jeg tog mine sko på, og gik hen mod skolen. Den dejlige luft ramte mig, og fyldte mine næsebor.

Da jeg ankom til skolen, skulle jeg hen til kontoret. Jeg gik ind i skolen, og havde ingen idé om hvor det var.

Folk stirrede på mig, og det var tydelig vis på grund af mit hår. Men jeg elskede det, og ingen skulle ændre mit syn på mit hår. Jeg gik over mod en pige, som hurtigt fangede mit syn. Hun havde det flotteste hår jeg havde set. Det var hvidt, så blev det lilla og til sidst blåt. Hun havde dye'et det så flot, at jeg var lidt jaloux.

"Hej" sagde jeg, og vinkede til hende, og sendte hende et smil.

"Hej" svarede hun, og sendte et smil tilbage. "Du må være den nye pige?" spurgte hun, og lukkede for sit skab.

"Ja, det er mig" svarede jeg, og sendte et lidt akavet smil.

"Jeg elsker dit hår" sagde hun, og pegede på det.

"Ilm!" svarede jeg, og pegede på hendes. "Jeg elsker den måde du har farvet dit hår."

Hun grinte af min kommentar, og svarede med et tak. Jeg spurgte hende hvor jeg kunne finde rektoren, og hun fulgte mig derhen. Vi snakkede om alt muligt, og jeg følte hun var den længe bedste veninde, som jeg aldrig havde haft.

"Nå, men her er det. Jeg hedder Camille, men folk kalder mig Cam." sagde hun, og vidste mig døren til rektoren.

"Tak." sagde jeg og smilte. "Jeg hedder Jolie, men folk kalder mig Jojo." svarede jeg, og smilte.

Vi sagde farve, og jeg gik ind på rektorens kontor. Hun gav mig et skema, og et kort over skolen så jeg ikke blev væk...

Jeg gik ud af rektorens kontor, og så at jeg skulle have matematik. Jeg tog kortet frem, og så at det faktisk var rimelig tæt på. Jeg gik over mod matematik, og så at folk stirrede på mig. Hvorfor gjorde de det? Seriøst hvad er der med folk der stirrer og mig?! Jeg overhørte en pige spørge en anden, om det ikke var mig der var med til den fantastiske fest. Jep, det var mig. Nu ved jeg hvorfor de stirrede. Det var fordi jeg var awesome. Jeg gik selvsikker hen til lokalet, og så at timen begyndte om 5 minutter. Der stod en fyr oppe ved lærer bordet, og han så helt forkert ud. Han havde en kop kaffe i hånden, og en stak papir i den anden. Plus hans hår var rodet. Han skulle til at tabe papirerne, da jeg greb dem.

"Åh, tusind tak" svarede han og smilte. Jeg smilede igen, og stilte papirerne på hans bord.

"Du må være Jolie. Velkommen til." sagde han, og gav mig et hæfte og en matematik bog.

"Jo tak." svarede jeg, og tog i mod hæftet. "Hvor henne skal jeg sidde?" spurgte jeg, og pegede mod klassen. Flere unge sad oppe på bordet, og larmede. Jeg glædede mig til at jeg skulle på universitetet.

"Du kan side ved siden af Marcel." svarede han, og pegede mod ham. Der sad en dreng som havde sat sit hår pænt, og havde en vest på og det hele. Og med det mener jeg inklusiv slips. Men jeg kunne lide det. Det var pænt. Og han havde de flotteste grønne øjne.

"Hej" sagde jeg, og satte mig ned. Jeg rækte hånden ud, og smilte.

"Hej" svarede han og tog i mod min hånd. Han smilte også, og han havde det mest fantastiske smil.

"Så, hvor længe har du gået her?" spurgte jeg og tog mit penalhus frem.

"Jeg startede i dag." sagde han, og gjorde det samme som mig.

"Virkelig? Også mig." svarede jeg og smilte stort. Han gengældte det, og jeg kunne se hans smilehuller. Heldigvis var jeg ikke en pige som rødmede, så det påvirkede mig ikke så meget. I hvert fald ikke den del med at rødme. Fordi inden i var jeg ved at dø...

Timen startede, og vi fik nogle matematik opgaver uddelt. Marcel fik løst dem hurtigt, og måtte derfor gerne gå. Jeg derimod var lidt dårligere, men det endte med at jeg blev færdig en halv time før tid, og derfor også gerne måtte tage en pause som Marcel. Jeg gik ud på gangen, og der var ingen mennesker. Bortset fra to drenge. Den ene stod klemt op af væggen, og den anden stod foran ham. Hvad lavede de? Fordi det var i hvert fald ikke seksualt...

Jeg gik der hen, og så at ham som stod foran mobbede en. Og den som blev mobbet, var Marcel. Det gjorde mig vred at folk kunne gøre sådan noget. Så jeg gik der hen, og skubbede ham der mobbede væk.

"Undskyld mig, men hvad fuck tror du lige du har gang i?!" spurgte jeg vredt, og pegede på ham.

"Oh, sorry. Er det din kæreste jeg fornærmede." svarede han, og lod som om han tørrede sig i øjnene.

"Åh, tag dig sammen dit pattebarn. Bare fordi du måske ikke har en, fordi du sikkert er en højrøvet nar, betyder det ikke at det skal gå ud over andre." Svarede jeg ham igen, og gik tættere på. Hvis ikke det var fordi jeg havde højhælede på som gjorde mig 10 cm. højere, så havde jeg ikke været så skræmmende.

Han skulle til at sige noget, men kunne ikke finde på et ord. Så jeg vinkede bare farvel, og sendte ham et falsk smil. Han gik væk, og jeg vendte mig mod Marcel.

"Hey, er du okay?" spurgte jeg, og gik hen mod ham. Han var mindst 8 cm. højere end mig.

"Ja, jeg har det fint." svarede han, og jeg kunne se at han havde det mest flotteste grønne øjne. Dog følte jeg at jeg havde set dem før.

Jeg satte en hånd på hans skulder, og han rømmede sig. Han havde helt klart fået et blåt mærke. Uden videre rækte jeg min hånd ud, og hentydede til at han skulle tage den, hvilket han gjorde. Jeg smilte, og gik ud hen til sygeplejersken. Hun bedte ham om at tage vesten af, og jeg sad i hjørnet og kiggede nervøst ud af et vindue. Hvis ikke jeg var så godt til at skjule min rødmen, så var jeg fuldstændig rød i hovedet nu. Jeg kiggede hen mod ham, og han smilte til mig. Jeg smilte tilbage, og kiggede på hans overkrop. Han havde nu kun en hvid trøje på, som ikke skjulte for hans muskler.

Skolen var ovre, og jeg fik en besked fra Jaden om at han skulle bruge mig derhjemme. Jeg gik hen til Marcel, og sagde jeg måtte smutte. Han nikkede, og vi aftalte at mødes i morgen i skolen. Jeg kyssede ham på kinden, og så at han rødmede. Han var så nusser! Jeg gik ud af skolen, og gik hjem ad...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...