No one can stop me {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 8 sep. 2013
  • Status: Igang
Jojo på 19 år er en helt normal pige... Bortset fra at hun har blåt hår. Dog er hun en pige som elsker blomster og naturen. Mange tror hun er emo og sidder indelukket hver dag. Tværtimod er Jojo en pige som fester 24/7. En dag bliver hun inviteret til en fest som alle ville dø for at komme med til. Og der møder hun tilfældigvis 1 ung dreng, som Jojo har ingen idé om hvem er. Et dårligt førstehåndsintryk presser på, men hvad sker der nå hun opdager at hans ven står hende nær. Samtidig med det, skal hun snart i skole, hvor der starter en mystisk dreng ved navn Marcel...

39Likes
33Kommentarer
2031Visninger
AA

7. Min rigtige bror - Del 2

"Jeg vidste at du var min bror!" råbte jeg, og krammede ham...

 

Nu hvor jeg havde fundet min bror, var jeg næsten ved at græde.

"Men hvordan vidste du at jeg eksisterede?" spurgte jeg og kiggede på ham.

"Mine forældre fortalte mig det da jeg fyldte 18." svarede han og krammede mig igen.

"Eh... ja, vi er her stadigvæk." sagde Zayn, og jeg grinte af hans kommentar.

"Oh, ja sorry..." sagde Niall, og introducerede mig.

Efter jeg havde fået alle deres navne, gik de ud i køkkenet for at lave aftensmad, og Niall redte gæsteværelset op til mig.

Lige da jeg troede at alle gik, så jeg at Harry stadigvæk var her. Hvad lavede han nu her?!

"Hey babe." sagde han, og jeg rullede med øjnene.

"Hej, Hoe." svarede jeg tilbage, og han lod som om at den sad.

"Relax babe... Jeg ville bare spørge dig om noget?" sagde han, og jeg lyttede interesseret.

"Hvad?" spurgte jeg, og lagde armene over kors.

"Vil du med i byen i aften?" spurgte han, og sendte mig et af hans "charmerende" smil.

"Desværre." svarede jeg. "Jeg skal i noget der hedder skole." svarede jeg, og gik hen til Niall.

*.*

Det blev aften, og jeg faldt endelig i søvn. Vi havde set en gyser, så lidt skræmt var jeg.

Næste morgen vågnede jeg ved, at Niall vækkede mig forsigtigt. Meget bedre end det Jaden gjorde! Han vækkede mig på de mest irriterende måder.

Niall sagde at der var morgenmad, og at jeg skulle komme ned. Jeg svarede fint, men skulle lige klæde om først.

Niall gik ud af rummet, og heldigvis havde jeg taget ét outfit med i min taske.

Jeg redte mit hår, og puttede lidt mascara på.

Mit outfit bestod af en blomster nederdel, og en lidt mayounaise rød farve trøje, med folder... Ja, sennups rød! Den farve man får når man blander mayounaise og ketchup! (Link i kommentar.) Herefter tog jeg bare nogle sneakers på, som var sorte converse. Mit hår efterlod jeg bare hængende.

Da jeg kom der ned, duftede der dejligt af æg og pandekager.

"Godmorgen Jojo." sagde Zayn, og smilte til mig, selvom hans mund var fyld med pandekager.

"Zayn, man må ikke spise med mad i munden." svarede jeg, og blinkede med øjet.

Han sukkede, og jeg satte mig ned ved spise bordet. Jeg åd en masse. 2 pandekager, og en masse røræg.

Da jeg bemærkede at Zayn stirrede på mig, stoppede jeg med at spise.

"Hvad? Jeg er sulten" svarede jeg, og kiggede alvorligt på ham.

"Ja, jeg kan da godt se at mad er noget i har til fælles." svarede han, og kiggede på Niall og mig.

Niall smilte bare til mig, og jeg sendte et tilbage.

"Hvad skal du i dag søs?" spurgte han, og stillede tallerknen i opvasken.

"Jo, jeg skal i skole, og derefter på Oxford street... Hvad med dig brormand?" spurgte jeg, og sendte ham et sarkastisk smil.

Han rullede bare med øjnene, og nikkede.

Jeg skulle lige til at tage af sted, da han bad om et biled. Haha! Det lød som om han var en fan. Jeg sagde ja, og han ouploadede det på instagram, hvor han linkede mig, og skrev i kommentarerne. #Before sis goes too school#

 

Da jeg ankom i skolen, stirrede folk på mig, og kom hen til mig. De surgte om alt muligt om mig og Niall. Om vi var dating... Ad nej! Han er jo min bror!

Jeg gik hen til mit skab, men fik et chok da Marcel kom bag fra og forskrækkede mig.

"Marcel!" råbte jeg, og vendte mig om. Siden jeg kun var 160, og han sikkert 180, var jeg mega lav... Altså kiggede jeg ligeud, så jeg hans bryst.

"Hva så Jojo." svarede han og kiggede ned.

"Hvis du skal tale til mig, kan vi så ikke gøre det siddende?" spurgte jeg. "Fordi jeg føler mig altså virkelig lav."

Han grinte, men sagde okay.

Vi gik ind i lokalet, og havde matematik. Marcel var selvfølgelig helt vildt hurtig, og jeg vidste ingenting... Jeg sad bare og stirrede ud af vinduet. Det regnede... Så kunne jeg godt glemme det med Oxford street.

Da timen var færdig, skulle jeg lige på wc, og efterlod Marcel udenfor.

Da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke få øje på ham. Havde han allerede efterladt mig? Lige da den tanke strejfede mig, fik jeg øje på ham i den anden ende af gangen, hvor der var næsten ingen. Jeg gik der ned, og overhørte en pige sige...

"Din lille brilleabe. Som om Jojo kan lide dig! Hun er så over dig! HUN er søster til Niall, og du er bare en lille nørd. Jeg håber du kommer ud for en ulykke!"

Da jeg hørte hende sige det, gik jeg forbi dem, men lod som om jeg ingenting hørte. Jeg vidste det var Josephine. Den lille skank. Og ikke som Tobi skank, men som Biatch skank!

"Josephine" sagde jeg, og sendte et stort smil... men som selvfølgelig var falsk.

"Hej Jojo" svarede hun, og krammede mig. Hun var alene, hvilket vil sige at hun var sårbar. YES! Jeg kiggede på Marcel i krammet, og så en tåre. Jeg fik øjenkontakt med ham, og rullede med øjnene. Han grinte lidt, og jeg trak mig fra krammet.

"Hvordan går det Jose?" spurgte jeg, og holdte hende i hænderne.

"Fint Jojo. Jeg talte bare lige med Marcel... Du ved, matematik og den slags." svarede hun. Men kun fordi hun vidste at jeg talte med ham.

Jeg trak mig fra hende, og smilte, men stoppede så lige pludselig, og kunne se at hun undrede sig.

"Hvis du nogensinde taler til mine venner sådan igen, så slår jeg dig så hårdt, at du aldrig kunne drømme om det!" vrissede jeg, og gik tættere mod hende, så hun gik baglæns.

"Come on, du er jo ikke venner med den brilleabe!" svarede hun, og kørte hendes hænder op af mine arme.

"Ved du hvad Jose, du har ret." svarede jeg og sendte hende et smil, som hun gengaldt.

"Han er ikke min ven." svarede jeg, og fjernede hendes hænder, og derefter tog jeg fadt i hendes arme, og bogstaveligt talt slæbte hende med udenfor. Det styrtede ned. Og uden at jeg selv blev våd, smed jeg hende ud i regnen.

"Har du forstået det nu!" råbte jeg af hende, og så at Marcel kom herud. "Er du okay" hviskede jeg, og han smilte og nikkede. Jeg smilte tilbage, men blev afbrudt af Josephine og en af hendes latterlige kommentarer.

"Come on Jojo! Der er jo ikke fordi han er din kæreste!" råbte hun, og svingede med armene.

"Nå ikke?" spurgte jeg lavt, og kiggede på Marcel.

Jeg tog fat i hans nakke, og stilte mig på tær. Derefter mødte vores læber hinanden. Jeg kunne høre Josephine gispe, hvilket sendte mig en triumf.

YES! et point til mig!

Jeg stod og kyssede med Marcel i noget tid, og vi blev faktisk revet med. Jeg trækkede mig tilbage, og smilte. Han smilte tilbage, og der vidste jeg at vi følte noget for hinanden...

___________________________________________________________________________

Så er del 2 ude!! Hvad syntes I?

Tusind tak for de hurtige farvoritter og likes. :D

Det betyder meget. Elsker jer!!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...