No one can stop me {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 8 sep. 2013
  • Status: Igang
Jojo på 19 år er en helt normal pige... Bortset fra at hun har blåt hår. Dog er hun en pige som elsker blomster og naturen. Mange tror hun er emo og sidder indelukket hver dag. Tværtimod er Jojo en pige som fester 24/7. En dag bliver hun inviteret til en fest som alle ville dø for at komme med til. Og der møder hun tilfældigvis 1 ung dreng, som Jojo har ingen idé om hvem er. Et dårligt førstehåndsintryk presser på, men hvad sker der nå hun opdager at hans ven står hende nær. Samtidig med det, skal hun snart i skole, hvor der starter en mystisk dreng ved navn Marcel...

39Likes
33Kommentarer
2036Visninger
AA

11. Break up...

IKKE RETTET I GENNEM

Retter det senere i dag. :D

 

Jeg stod uden for Harrys spejl og græd.

Hvordan skulle jeg håndtere at Marcel faktisk var Harry? Jeg kunne aldrig se Marcel igen, uden at tænke på Harry. Men Harry skulle ikke stoppe mig fra at være med Marcel! Jeg ved det lyder mærkeligt, men sådan var det.

Harry kunne rende mig i røven, så længe at det var Marcel jeg var sammen med. Med andre ord, kunne Harry date hvem han ville, og jeg kunne date Marcel.

Arrgh! Jeg kunne ikke klare det her kluderi! Derfor valgte jeg at tage hen til Harry. Men jeg styrtede bare ind i hans hjem, og ud på badeværelset.

"Jojo?" spurgte en stemme, og bankede let på døren. Det var Harry. "Er du okay?" spurgte han, og åbnede for døren. Jeg låste den ikke, da det jo ikke var fordi jeg skulle pisse eller skide...

Da han så jeg græd, kom han hen til mig, og trak mig ind i hans favn.

Jeg nikkede bare, og gik derfor ud af hans kram.

Jeg fortalte ham min plan om at Harry måtte gøre hvad han ville, så længe at Marcel var min. Først så han mærkeligt på mig som om jeg var skudt i hovedet, men nu forstod han det. Han sagde ja, og derfor gik jeg hjem til mig selv... eller det var Nialls hjem, men jeg boede der jo...

Jeg skulle til fest i morgen, da vi havde en uge fri, da rektoren åbenbart var blevet fyret!

Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig for hvad jeg skulle have på, men besluttede mig derefter. En pink lang nederdel hvor foran var den åben, og trøjen var sort. Så nogle få accesories, og nogle sko som gjorde mig ca. 5 cm højere. Altså 175 cm i alt! Mit hår lod jeg bare hænge løs. (Link i kommentar)

***

Efter jeg havde gjordt mig klar, tog jeg hjem til Zayn. Han og de andre drenge skulle også med. Det var en eller anden fest, for kendte og alt muligt. Men ikke fordi det var sådan en kedelig en! Næ, nej. Der har faktisk været mange politibiler hos dem som holder festen før. Jeg blev selfølgelig kun inviteret, fordi jeg var Nialls søster.

Da vi ankom til festen, gik vi indenfor. Vi fandt hurtigt et sted hvor vi sad.

"Når, nogen der vil have en drink eller noget?" spurgte Louis, og lagde armen over Eleanor... Ja, så det var mig, drengene, Eleanor og Perrie.

Jeg nikkede, og det samme gjorde Eleanor og Niall.

Niall og Eleanor bestilte en filur eller noget... Jeg fik ikke rigtig hørt det, da musikken var for høj.

"Strawberry Daiquiri" fik jeg råbt, så Louis kunne høre det. Han nikkede til os alle, og gik derefter hen til baren. Da jeg kiggede op i baren, kunne jeg se Harry sidde der med en blondine. Hun var så meget fake! Altså, hendes hår var for det første helt slidt, og så var det grimt afbleget. Tro mig! Jeg kender til det for meget! Men siden jeg var et hår geni, så skete det aldrig for mig, men kun for mine veninder, hvergang de prøvede at farve deres hår uden mig.

Altså! Mit hår er blåt, jeg har forstand på det! Jeg kunne se Harry sende et flirtende smil til hende, hvorefter han tog hendes hånd. Det nev i min arm, og jeg vendte mig hurtig om. JEg sad ved siden af Niall, og jeg troede han nev mig. Men det gjorde han ikke. Han så bare underligt på mig, fordi jeg havde vendt mig så hurtigt. Jeg smilte bare til ham, og satte mig til rette. Hvorfor stikkede det, hvis Harry så en anden? Jeg var jo kun interesseret i Marcel? Harry var bare en højrøvet nar!

Louis kom gående hen til vores bord, med drinksne. Da jeg kiggede på ham, kunne jeg se Harry stå med tungen langt inde i blondinens mund ud af øjenkrogen. Men det skulle jeg ikke tænke på! Harry var jo ikke min kæreste. Det var jo kun Marcel. Ingen andre end Harry vidste til det med mig og ham. Og sådan skulle det forblive.

Jeg drak hurtig min drink, og gik over mod et andet bord. En dreng sad helt alene, og havde et skuffet blik i øjnene. Indtil jeg kom foran ham. Han kiggede op på mig, og et smil bredte sig på hans læber.

"Hej, vil du danse?" spurgte jeg og sendte et stort smil. Han nikkede, og rejste sig op. Han var nok 180, og virkelig muskuløs! Mi-av!

Vi gik ud på dansegulvet, og en sang med tempo kom frem. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at Harry dansede med hende blondien med armene om hende. Adrr... Hun var jo alt for tynd! Under hendes tøj kunne man sikker se hendes skelet. Og hendes sorte kjole gik hende kun til lårerne... Ja, undskyld jeg siger det, men hun så virkelig frygtelig ud! Puha...

Alligevel gik det mig på... men hvorfor?! Jeg var jo ikke vild med Harry! Jeg begyndte at danse vildt med ham her fyren, og han kunne lide det. Jeg sendte ham et frækt smil, og han sendte et tilbage. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Harry kigge på mig. Jeg fik hans opmærksomhed... men hvorfor ville jeg have den? Jeg ignorerede det, og festede bare videre.

***

Jeg stod i gangen sammen med Marcel. Vi var lige kommet ud af sidste time i dag. Og til jeres info, så var den dødkedelig! Og jeg kunne se Marcel var enig. Eller Harry... Han gabede i hvertfald. Vi gik ud på fodboldbanen hvor der åbenbart ikke var andre. Harry skulle åbenbart sige noget vigtigt.

"Jojo?" spurgte han, og tog mine hænder. Vi stod på midten af fodboldtbanen. "Jeg skal sige noget vigtigt." sagde han, og kiggede ned i jorden.

"Hvad er det søde?" spurgte jeg, og løftede hans hoved med min hånd.

"Vi bliver nød til at slå op." sagde han, og jeg sad fast i et split sekund. Han ville... slå... op?!

"Hvorfor?!" spurgte jeg vredt, og tog min anden hånd ud.

"Jeg er ked af det... men jeg føler ingenting..."sagde Harry, og det overraskede mig. Føler ingenting?...

"Det kan da ikke være hele grunden?" spurgte jeg, og gik et skridt fra ham.

"Nej... grunden er, at det her forvirrer mig. Først troede jeg at jeg kunne lide dig, men nu indser jeg bare, at du ikke er noget for mig. Og den eneste grund til at du vil være sammen med mig, er fordi jeg er berømt, og du ikke er." svarede Harry, og jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Han troede jeg gik efter hans berømthed?! Jeg elskede ham! Hvordan kunne han dog sige sådan noget? Han gjorde mig vred. Så vred, at jeg kunne slå ham. Hvilket jeg også gjorde.

Jeg gav ham en lussing, og løb derefter hjem ad. Han kaldte på mig, men jeg var ligeglad. Harry kunne rende mig nu! Og for den sags skyld kunne Marcel også!

***

Jeg sad på mig seng, med tårerne i øjnene. Jeg orkede ikke rigtig noget, så det eneste jeg havde på var nogle løse blå bukser med et flot mønster, og en form for bikini top. Som havde samme farve og mønster. (Link i kommentar) Jeg elskede den, da jeg havde fået den af Jaden i Indien. Nu vi taler om Jaden, han har det fint. Han ligger sikkert derhjemme nu og dovner den af...

Jeg sad bare og kiggede ind i min skærm. Jeg var på twitter, og kunne se, at en masse havde spurgt om jeg var okay. Jeg havde nemlig skrevet en tweet, som aldrig skulle slettes...

#Found out to day, that some people are so selfish. Even on the inside, and the outside...#

Så kunne han lære den!

Niall havde prøvet at kontakte mig, hele dagen. Han fik endda Louis herover, som var blevet min bedste ven! Han forstod mig virkelig.

Efter jeg havde ligget i snegen i 5 timer, kom Niall ind igen. Han satte sig på min seng, og lukkede for min skærm. Jeg kiggede på ham, og kunne se at han undrede sig over hvad der var sket.

"Har du tænkt dig at fortælle mig hvorfor du græder herinde når det er weekend?" spurgte han, og hentydede til at jeg plejede at tage til fest hver lørdag aften.

"Ja, men jeg ved ikke hvornår." fik jeg fremstået, og kunne mærke en tåre trille sig ned af min kind. Han satte sig hen til mig, og krammede mig. Jeg begyndte at græde mere, og besluttede mig så derfor at han skulle vide sandheden! Han var min bror, og jeg stolede på ham.

Jeg fortalte det hele der var sket, og han kiggede forbavset på mig. Efter 5 minutters stilhed, begyndte det at blive lidt akavet. Men med det samme brød han det, og vrede kunne man ane i hans øjne.

"HVAD?!" råbte han, og stirrede på mig...

____________________________________________________________________________________

Så, er der et nyt kapitel!

Jeg ved det, jeg er dårlig. :(

Jeg har bare ingen ideer, men næste kapitel bliver godt... tro mig! :D

Elsker jer!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...