Shooting Stars

Den attenårige Ella lever et barsk liv i den lille by Dartford uden for London. Når man ligesom hende er indblandet i bandekriminalitet af den helt store slags, vil ens liv aldrig være i sikkerhed. Hun må gøre det nødvendige for at tjene til føden, hvilket en dag fører hende sammen med den storkriminelle Harry. Hvad der først skulle have været et simpelt lille job, udvikler sig til noget meget større. Følelser kommer i spil og svære valg må træffes. Hvem kan stoles på, og hvad skal der til for at overleve? Ella bliver udsat for større udfordringer end hun nogensinde før har oplevet, hvilket i sidste ende kan koste hende livet, hvis hun begår så meget som en enkelt lille fejl.

304Likes
718Kommentarer
75827Visninger
AA

10. Kap. 9: ”Du er fandme ligesom alle de andre…”

 

Harrys synsvinkel

Hvis jeg var blevet spurgt om, hvad fanden jeg havde gang i, ville jeg ikke have kunnet komme med noget svar. For jeg anede det ikke.

Tingene havde taget en uventet drejning, og jeg var udmærket klar over, at det ikke var til det bedre. Da Ella havde klaret jobbet for os, skulle jeg have givet hende hendes penge og aldrig se noget til hende igen. Noget havde dog fået mig til at gøre det anderledes. Til dels kunne det vel skyldes jalousien. Jeg ville ikke have, at andre skulle have hende, men samtidig var jeg ikke interesseret i andet end sex. Det lød måske lidt hårdt, men det var sandheden. Kærlighed havde aldrig været noget for mig, og det skulle der ikke laves om på nu.

”Har du en smøg?” spurgte stemmen ved siden af mig, og jeg drejede hovedet for at se på blondinen ved siden af mig i sengen. Hun var bare endnu en i rækken. Ligesom alle de andre.

”Nej.” Min stemme lød en del hårdere, end hvad der var meningen. Det var en smule overraskende, at hun var overnattet her. Normalt plejede de at smutte i løbet af natten, og det var også sådan jeg havde det bedst. Hende her måtte egentlig gerne tage af sted igen hurtigst muligt.

”Okay, okay. Der er ingen grund til at blive sur.” Hun trak dynen til side og rejste sig op, før hun gik rundt og samlede sit tøj sammen, der lå spredt ud over gulvet. ”Tak for i går forresten,” fortsatte hun med et smil, mens hun fik trukket i sit tøj igen. Jeg var ret sikker på, at hun bevidst gav sig ekstra god tid med at få det på, men lige nu gav det ikke nogen reaktion fra mig.

”Selv tak, da.” Jeg trak lidt på skuldrene og løftede mig op på albuerne.

”Vi ses bare lige pludselig.” Hun lød næsten optimistisk, og jeg fik tvunget et lille smil frem, selvom chancerne for at det her ville ske igen, var ret små. Hun gik tilbage om til min side af sengen og lænede sig ned, hvorefter hun plantede et let kys på mine læber. Kort efter forsvandt hun ud af værelsesdøren, og der blev igen bomstille herinde.

Jeg kørte en hånd op og ned af mit ansigt, i et forsøg på at vågne lidt mere. Logan og Mason havde flere gange kommenteret mit såkaldte pigeproblem, men jeg kunne ærlig talt ikke se, hvad det store problem var.

Der gik ikke mere end få minutter fra blondinen, hvis navn jeg ikke engang kunne huske, var smuttet, til at det bankede på hoveddøren. Med et tungt suk fik jeg slæbt mig ud af sengen og trak i nogle bukser. Jeg fortsatte nedenunder og ud i gangen, hvor jeg åbnede døren på vid gab. Jeg kunne ikke undgå at spærre øjnene op, da Ella kom til syne.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg undrende. Det plejede altid at være hende, der havde travlt med at komme væk fra mig, så det her gav ikke nogen mening. Men jeg klagede da ikke.

”Ehm… Jeg glemte min jakke herovre den dag efter jobbet.” Hun virkede nervøs af en eller anden grund.

”Du har da en jakke på nu?” bemærkede jeg.

”Jeg har da mere end én jakke!” Hun ventede ikke på tilladelse, før hun trådte ind i gangen og gik hen til knagerækken, hvor hun løftede sin jakke ned. Hun lagde den over armen, før hun igen så på mig, denne gang med et temmelig skeptisk blik.

”Hvem var hende pigen?”

”Hvem?”

”Ja, hende der kom gående ud herfra lige før jeg kom,” sagde hun, som var det det mest indlysende i hele verden. Det her var langt fra en ideal situation.

”Ikke nogen,” løj jeg. Hun foldede armene foran sig og så på mig med et opgivende blik.

”Jeg er ikke dum, Harry. Hun lignede en, der var væltet direkte ud af sengen, og du står uden særlig meget tøj på. Det hele er ret indlysende.” Ella pillede ved kanten af hendes ærme, og hun så næsten skuffet ud. Det forstod jeg dog ikke helt. Vi havde ikke noget seriøst sammen, så jeg kunne gøre hvad jeg ville. Jeg trak svagt på skuldrene, da jeg alligevel ikke kunne komme med noget fornuftigt svar. Hun havde jo regnet den ud. ”Du er bare for meget,” mumlede hun og skubbede sig forbi mig og videre ud af døren igen.

”Hvad?!”

”Det er fint, at du vælger at gå i seng med andre piger, men kunne du så ikke i det mindste lade være med at gå efter mig samtidig? Du er fandme ligesom alle de andre… Irriterende, sexfikserede stodder.” Hun mumlede de sidst ord for sig selv, men jeg hørte hende klart og tydeligt.

Hun drejede om på hælen og fortsatte tilbage hen ad vejen, mens jeg blev stående tom for ord. Jeg endte med at smække døren i og gå ind i stuen. Det her burde ikke gå mig på, men sagen var den, at det rent faktisk gik mig på. Ella var bare endnu en pige. En erobring. Hun betød jo ikke noget. Eller hvad? Jeg forvirrede mig selv mere og mere, desto længere tid jeg tænkte over det. Til sidst begyndte mit hoved at dunke af alle de mange tanker, der fór rundt omkring inde i mig. Hun er ingenting, blev jeg ved med at minde mig selv om. Det var i hvert fald sådan, det skulle være.

Jeg havde ingen anelse om, hvor de andre var henne lige nu. Det var midt på formiddagen, og de plejede normalt stadig at være i sengen på dette tidspunkt af dagen. Efter at have trasket op på værelset, for at trække en bluse på, var jeg igen tilbage i stuen. Der var bomstille. Nu var et af de tidspunkter, hvor man uden besvær ville kunne høre en knappenål falde til jorden.

Lige for tiden havde det stået pænt stille med arbejdet. Der skete ikke de helt store ting og nu hvor problemet med Blake var klaret, havde vi ikke nogen plan lige foreløbigt. Der skulle sikkert handles lidt. Man skulle ikke tro det, men det var muligt at tjene ekstremt godt på at købe stoffer, og derefter sælge dem videre til en højere pris. For dem der var virkelig afhængige, ville pengene ikke blive noget problem.

Jeg kunne ikke holde ud at være her og lave ingenting. Jeg havde aldrig været typen, der bare kunne sætte mig ned for at slappe af. Der var intet afslappende over mit liv, og jeg havde det også bedst med, hele tiden at have noget at give mig til. Jeg gik ud i gangen og tog jakke og sko på, før jeg satte mig ud i bilen. Vores hus lå i udkanten af London, og turen ind til centrum tog godt og vel ti minutter. Den anden bil manglede i indkørslen, så jeg ville gætte på, at de to andre var taget et eller andet sted hen.

 

Jeg var nået ind til centrum, og planen havde oprindeligt været, at jeg skulle finde Mason og Logan. Vi havde vores faste steder, hvor vi til tider hang ud, så det ville ikke overraske mig, hvis de befandt sig et af stederne. Med en hurtig bevægelse fik jeg dog drejet bilen ind til siden, da en alt for genkendelig person kom gående på det modsatte fortov.

Nu kunne de andre vente, for det her var noget, jeg skulle tage mig af. En af de mænd der havde været der i går, hvor Ella var blevet overfaldet, kom afslappet gående med hænderne i lommerne, tydeligvis i sin helt egen lille boble. Jeg var udmærket klar over, at ham her ikke havde planlagt det, men han havde trods alt været med til det. Jeg slukkede for motoren og steg ud af bilen. I løbet af ingen tid var jeg ovre på den anden side af vejen, hvor fyren spærrede øjnene op. Han havde bestemt ikke forventet at se mig her.

Før han fik en chance for at sige eller gøre noget, tog jeg fat i kraven på hans jakke og hev ham med ned i en af de små sidegader, hvor der ikke var nær så mange mennesker. Jeg skubbede ham væk fra mig med sådan en kræft, at han tumlede om på jorden og måtte bruge flere lange sekunder, på at komme på benene igen.

”En anden gang, så hold dig til folk på din egen størrelse.” Jeg knyttede næverne og så på ham med et brændende blik. Jeg burde være ligeglad. Ella var ikke mit problem, og jeg burde bare lægge det hele bag mig – hvilket jeg typisk nok ikke kunne, uanset hvor meget jeg forsøgte.

Igen var jeg i endnu et kæmpe dilemma. Jeg kunne ikke lide Ella på den måde, men alligevel kunne jeg ikke klare tanken om, at der skulle ske hende noget. Det her var ved at blive ekstremt frustrerende.

”Jeg gjorde bare som jeg fik besked på!” udbrød fyren. Han så både nervøs og vred ud på samme tid. ”Desuden fortjente tøsen det.”

”Hun er ikke en tøs.” Ordet virkede alt for nedladende.

”Hvad så, Styles? Siden hvornår er du begyndt at tænke på andre end dig selv?” Han løftede øjenbrynene en anelse, hvilket fik mig til at bide tænderne sammen.

”Hvad var dit navn igen?” spurgte jeg og ignorerede hans spørgsmål.

”Tyler-”

”Okay, Tyler. Det var en fejl, at gå efter en pige.”

”Du er jo ved at blive blød. Hvem er hun?” Hans smil fik vreden i mig til at vokse sig endnu større på ingen tid. Jeg var ikke ved at blive blød på grund af en pige.

”Nej!” hvæsede jeg tilbage og lod det første slag ramme hans kæbe, der sendte ham flyvende bagover. Han havde slet ikke været forberedt, hvilket blot var til min fordel. Jeg lod ham ikke få en chance for at komme på benene igen, før jeg holdte en fod imod hans brystkasse, så han var tvunget til at blive liggende med ryggen mod brostenene. ”Du blev pludselig stille?”

”Fucking-”

Før han nåede at sige mere, havde jeg lænet mig ned og plantet endnu et slag i hans ansigt, denne gang på næsen, hvor blodet lige så stille begyndte at løbe fra det ene næsebor. Jeg fjernede min fod og trak ham med op at stå igen, før jeg slog med fuld kraft imod hans mave, så han bøjede sig forover i smerte. Det var et virkelig dumt træk, for det gav en oplagt mulighed for et knæ i ansigtet – hvilket jeg også udnyttede fuldt ud. Han skar tænder i smerte og forsøgte konstant at kæmpe tilbage, selvom det mislykkedes noget så groft. Jeg sendte nogle sidste slag af sted, før han til sidst ikke kunne kæmpe tilbage længere. Forhåbentlig havde han lært lektien nu.

”Hvad har du gang i, Harry?” Jeg vendte mig hurtigt om ved lyden af en stemme, men slappede hurtigt af igen, da jeg så Mason stå der. ”Hvem er det?” fortsatte han og gjorde et kort nik imod Tyler.

”En af Blakes mænd,” mumlede jeg og gik det sidste stykke hen til ham.

”Seriøst, du skaber flere og flere problemer for dig selv, hvis du bliver ved med det der. Politiet ved godt at du ikke er uskyldig, selvom der ikke er beviser imod dig.”

Mason var den voksne i vores gruppe, hvis man kunne sige det sådan. Det var ham der holdt styr på, at tingene gik som de skulle. Logan tog derimod tingene som de kom og havde en meget afslappet tilgang til alting. Vi var et ret blandet flok, men vi havde fået det til at fungere, endda langt bedre end vi kunne have forventet.

”Ja, ja. Smut nu bare, jeg kommer lige om lidt,” svarede jeg. Han så på mig med sammenknebne øjne, men nikkede til sidst langsomt, før han vendte sig om og gik væk fra sidegaden igen. Jeg bakkede de sidste skridt hen til Tyler igen, hvor jeg satte mig ned på hug ved siden af ham.

”Hils Blake fra mig. Det må have været pinligt, at blive slået ned af en pige.” Tyler udstødte en svag lyd, der ikke var til at forstå.

Jeg tjekkede hans lommer og fandt både penge, mobil, cigaretter og noget andet ragelse. Pengene stak jeg i min lomme, mens jeg lod cigaretterne ligge. Dem kunne jeg alligevel ikke bruge til noget, når jeg ikke selv røg. Mobilen var jeg lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre ved. Det nemme ville være at kyle den imod væggen, så den ikke kunne bruges mere, men på den anden side kunne den blive nyttig senere. Lige nu havde jeg ikke tid til at kigge alle beskeder og kontakter igennem, men det måtte jeg få gjort på et senere tidspunkt. Der kunne jo være nyttige informationer. Jeg lagde mobilen i jakkelommen og rejste mig op igen, før jeg med taktfaste skridt gik tilbage ud til bilen. Drengene havde parkeret den anden bil lige bag ved min, og de stod begge lænet op af siden, mens de ventede på mig.

”Hvor har i to egentlig været henne?” spurgte jeg, da jeg var kommet derover.

”Næste gang du har damebesøg, må du gerne lige advare os først. Eller sætte et stykke gaffatape for munden af pigen,” svarede Logan med et grin, og jeg rystede blot på hovedet af ham.

Vi fordelte os i bilerne, jeg tog den jeg var kommet i, mens de satte sig ind i den anden, hvorefter vi alle kørte hjemad. Jeg havde en virkelig dårlig fornemmelse omkring Blake. Vi havde haft så mange problemer med ham før, men det virkede mere seriøst denne gang. Han var endda gået efter Ella, fordi hun havde hjulpet med at få vores penge fra ham. Det her kunne meget vel ende galt, men intet var sikkert endnu. Der var aldrig noget der var sikkert, når man levede vores liv, og det gjaldt bare om at vænne sig til det hurtigst muligt.

Endelig et Harry-kapitel! Hvad synes i om det? Jeg håber at det her gav et lidt bedre indblik i Harrys tanker, og ja.. Han er slem.. haha :) Og tuuuusind tak for alle kommentarerne på det sidste kapitel! Det har været helt fantastisk, og de hjælper virkelig med motivationen. Og så ligger SS på 7. pladsen over populære i denne måned. Det er så fedt! Husk at like og kommentere. Det kunne være dejligt, hvis den når 100 favoritlister inden d. 12., hvor den har månedsdag. Tak fordi i læser med :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...