Shooting Stars

Den attenårige Ella lever et barsk liv i den lille by Dartford uden for London. Når man ligesom hende er indblandet i bandekriminalitet af den helt store slags, vil ens liv aldrig være i sikkerhed. Hun må gøre det nødvendige for at tjene til føden, hvilket en dag fører hende sammen med den storkriminelle Harry. Hvad der først skulle have været et simpelt lille job, udvikler sig til noget meget større. Følelser kommer i spil og svære valg må træffes. Hvem kan stoles på, og hvad skal der til for at overleve? Ella bliver udsat for større udfordringer end hun nogensinde før har oplevet, hvilket i sidste ende kan koste hende livet, hvis hun begår så meget som en enkelt lille fejl.

303Likes
718Kommentarer
74858Visninger
AA

7. Kap. 6: ”... du bliver nok aldrig professionel poolspiller.”

 

Et tungt suk forlod mine læber, da klokken nærmede sig ni. Jeg ville ikke det her. Jeg ville mange ting, men at gå ud med Harry, var ikke en af dem. Alexis havde kigget på mig med et skeptisk blik, da jeg sagde, hvorfor jeg skulle ud i aften. Jeg havde ikke fortalt noget til Joseph. Han havde flere gange sagt, at hvis jeg endelig skulle finde nogen at bruge tid sammen med, så skulle det være normale mennesker. Ikke mennesker i samme branche som os.

Fra Harry: Jeg er her nu. Hvis du ikke kommer ud inden for 5 min, kommer jeg ind lige meget om du har tøj på eller ej ;)

Jeg sukkede for tyvende gang den aften, før jeg lagde mobilen i bukselommen og gik ud i gangen, for at tage sko og jakke på. Jeg havde ingen anelse om, hvad vi skulle eller hvor vi skulle hen, så jeg havde taget almindelige, sorte bukser og en langærmet bluse på, eftersom det var pænt køligt på dette tidspunkt af aftenen. Alexis og jeg havde lavet en aftale om, at hvis Joseph spurgte hvor jeg var henne, så var jeg ovre ved en veninde. Det var en klassisk undskyldning, men til gengæld virkede den hver eneste gang.

Den sorte Range Rover holdt i siden af vejen, og jeg satte mig ind på passagersædet og spændte mig fast. Jeg drejede hovedet for at se over på ham, kun for at se det meget åbenlyse elevatorblik han gav mig.

”Jeg havde håbet på en lidt anden beklædning, men det kan vi altid lave om på senere,” sagde han med et skævt smil.

”Drøm videre, Styles.”

Mine ord fik et smil frem på hans læber, men jeg så hurtigt væk fra ham igen og ud på vejen foran os. Ifølge skiltene var vi på vej til Grays, en lille naboby til Dartfort.

”Hvad skal vi egentlig?” spurgte jeg lidt efter.

”På bar.”

Det var ikke lige, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg var meget tilfreds med det. En middag ville have virket for underligt. Det her ville forhåbentlig blive lidt mere afslappet, og hvis jeg var heldig, slap jeg for at være helt alene med Harry.

Turen derhen tog ikke så forfærdelig lang tid, og jeg var næsten overrasket over, at jeg denne gang fik lov at tænde for radioen, uden at den blev slukket med det samme igen. Udefra så baren ud til at være godt fyldt med mennesker. Efter at Harry havde fundet et sted at parkere bilen, steg vi begge ud og fulgtes side om side imod indgangen. Han gjorde et forsøg med et lægge hånden på den nederste del af min ryg, men jeg fik den hurtigt skubbet væk igen, hvilket fik et grin frem hos ham.

Indenfor var der godt proppet og det var betydeligt varmere herinde, end der havde været udenfor. Harry tog fat om min hånd og trak mig med op til baren, før jeg nåede at gøre noget ved det. Han nikkede imod en tom barstol som tegn til, at jeg skulle sætte mig ned, mens han selv blev stående lige ved siden af. Han fik bartenderen viftet hen og bestilte noget til os begge.

”Har du tænkt dig at drikke mig fuld?”

”Måske,” svarede han tilbage med et friskt smil.

Jeg rystede kort på hovedet af ham. Der skulle som regel ikke specielt meget alkohol til, før jeg begyndte at kunne mærke det. Alkohol havde aldrig været min stærke side, så hvis hans mission var at drikke mig under, så ville det nok ikke blive så besværligt.

”Skål.” Vi tog hvert vores glas i hånden, før jeg førte det op til munden og tog et lille sip. Der var helt bestemt ikke sparet på procenterne i drinken. Jeg skar en lille grimasse af smagen, men allerede efter næste slurk, var den grimme smag næsten forsvundet. Efter et par slurke mere, satte jeg glasset tilbage på bordet og så hen på ham. Uden videre tog jeg hans glas ud af hånden på ham og tog en lille slurk.

”Det der var min,” bemærkede han.

”Det ved jeg, men du skal køre hjem og det er ikke ligefrem sodavand du står og drikker.” Jeg havde ikke tænkt mig at sætte livet på spil, fordi han valgte at drikke og derefter skulle køre hjem.

”Jamen, så må du jo hellere drikke min også,” svarede han. Jeg trak en smule på skuldrene, men endte med at få tømt både mit og hans glas.

 

Jeg var fuld. Det var ikke engang fordi jeg havde fået specielt mange drinks, men de havde stadig ramt hårdere, end hvad jeg havde regnet med. Jeg følte mig mere løssluppen end normalt, og jeg var ikke sikker på at det var nogen god ting, nu hvor jeg var i nærheden af Harry.

”Harry?” spurgte jeg og så hen på ham.

”Mmm?”

”Jeg keder mig,” sukkede jeg.

”Det må vi få gjort noget ved.”

Han løftede mig ned af barstolen, og jeg havde nær mistet balancen, men nåede at støtte mig op af Harry før det gik galt. Han lagde en arm omkring mig og førte mig med videre igennem baren. Jeg gjorde ikke noget forsøg for at skubbe hans arm væk, for lige nu havde jeg brug for en at støtte mig op af. Selv med flade sko kunne jeg knap nok gå lige. Jeg var allerede begyndt at frygte tømmermændene i morgen. Vi kom ind i en mere afsides del af baren, hvor en række poolborde var stillet op, og jeg stoppede op da vi nåede hen til det ene af dem.

”Jeg ved ikke hvordan man spiller,” mumlede jeg og trak min langærmede bluse af, så jeg stod i en top i stedet for. Det var efterhånden blevet alt for varmt til at have blusen på. Med det samme kunne jeg mærke Harrys blik på mig, mens jeg gik hen og tog en af de pinde, jeg trods alt vidste, skulle bruges.

”Jeg viser dig det.” Han trak mig med hen til bordet, hvor han lagde hænderne på mine hofter, og fik stillet mig det rigtige sted. Jeg glemte at trække vejret i et kort øjeblik, og vidste ikke helt hvad jeg skulle tænke, om den pludselige nærkontakt. Harry stod lige bag mig. Hans hænder flyttede lidt rundt på mine, så jeg til sidst holdte rigtigt på pinden, som vidst nok kaldtes en kø.

”Bøj i hofterne og læn dig ned over bordet, så du får nemmere ved at sigte.”

Jeg rystede kort på hovedet. ”Du flytter dig først. Ellers begynder det her at minde om andre ting end et spil pool.” Hvis jeg bøjede mig fremad, mens han stod bagved… Nej. Den gik ikke.

Han grinte kort over mine ord, men gik alligevel om på den modsatte side af bordet. Den dreng var da virkelig ikke til at stoppe. Jeg lænede mig ned som han havde fortalt mig, men så hurtigt op på ham i stedet for de mange farvede kugler på midten af bordet.

”Mine øjne sidder heroppe,” snappede jeg, da hans blik var for lavt til at møde mit.

”Jeg nyder bare udsigten.” Han hvilede sine hænder på kanten af bordet, og så op på mig lidt efter.

”Stop det,” mumlede jeg irriteret. Min koncentration var helt i bund lige nu, og da jeg endelig sigtede efter den hvide kugle, ramte jeg så dårligt at den ikke flyttede sig mere end få centimeter, før den stoppede igen.

”Ja, du bliver nok aldrig professionel poolspiller.”

”Det var heller ikke planen.” Jeg gik tilbage med køen igen. Det her var ikke noget jeg gad bruge min tid på, og jeg ville med sikkerhed få et mindre flip, hvis jeg fortsatte med at kikse til at ramme kuglerne. Så derfor var det bedst at stoppe nu.

Jeg vendte ryggen til ham og lænede mig lidt op af bordet. Hans skridt kunne høres, da de gradvist kom tættere på og jeg foldede armene over brystet. Jeg skød underlæben en anelse frem og så irriteret ned i gulvet. Jeg var ikke helt sikker på, hvorfor jeg var så irriteret over alting lige nu. Måske var det Harry. Eller de mange drinks.

Hans fødder var lige overfor mine, da jeg mærkede et par fingre under min hage, der tvang mit blik op for at møde hans. Jeg skilte læberne en anelse ad og så bare op på ham. Noget indeni mig sagde klik og alt irritationen forsvandt med det samme. Meget mærkeligt. Den blev i stedet erstattet af en enorm lyst til noget, som jeg vidste ikke var godt for mig. Harry.

Han lagde en arm omkring mig og trak mig helt ind til sig, så der ikke engang ville kunne være et stykke papir imellem os. Jeg sank en klump i halsen og bandede langt væk indvendigt, da mine øjne hvilede lidt for lang tid på hans læber, hvilket fik et kækt smil frem hos ham. Jeg var vist afsløret.

I løbet af ingen tid var hans læber på mine. Jeg vidste først ikke helt, hvordan jeg skulle reagere. Det her var ikke godt. Men på den anden side, så var det her én aften og desuden var jeg ekstremt fuld. Det var jo ikke fordi, at det lige pludselig ville ændre på alt. Min ene hånd fandt instinktivt op bag hans nakke, mens den anden hvilede imod hans brystkasse. En anelse tøvende, begyndte jeg at bevæge mine læber imod hans. Jeg ville stensikkert fortryde det her i morgen, men lige nu var det her, hvad jeg ville. Også selvom det ikke gav nogen mening.

Jeg kunne mærke hans tunge imod min underlæbe, men jeg holdte mine læber presset sammen, så han ikke fik den adgang han ønskede. Han skulle heller ikke have det alt for nemt. Min handling fik et smil til at brede sig på hans læber, og jeg trak mig til sidst væk fra ham.

Han virkede dog ikke specielt tilfreds med, at jeg brød kysset, og hans læber blev hurtigt presset på mine igen. Det føltes bare så rigtigt lige nu, hvilket nok også var derfor jeg ikke havde skubbet ham væk endnu. Min hånd kørte fra hans nakke og op i krøllerne, hvor jeg knyttede en hånd om noget af det mørke hår.

Jeg mærkede hans ene hånd køre længere og længere ned, indtil jeg kunne mærke hans hånd på min ene balle. Et gisp forlod mine læber, da han tog en smule fat og jeg forstod hurtigt, hvorfor han havde gjort det. Mine læber skilte sig en anelse ad, hvilket var nok til at hans tunge fik fri adgang til min mund. Utroligt nok, så nød jeg det. Jeg følte mig fuldkommen lykkelig lige nu, hvilket dog til et vist punkt skyldtes alkoholen.

Temperaturen steg omkring os i takt med at kysset blev mere intenst. Han holdte mig i et stramt greb og jeg stillede mig en anelse på tæer, for at vi kunne komme op på samme højde. Da jeg endeligt trak mig væk igen, bankede mit hjerte for fuld drøn. Jeg måtte kæmpe lidt med et få pusten igen og kørte forsigtigt en finger hen over min underlæbe. Hvad pokker var der lige sket?

Jeg lagde hænderne på Harrys brystkasse og fik ham skubbet lidt væk fra mig igen. Hans hænder slap sit tag i mig, og jeg bakkede nogle skridt væk fra ham. En underlig følelse spredtes i min mave og jeg blev hurtigt klar over, at det denne gang ikke var på grund af Harry, men derimod de mange drinks jeg havde fået indenbords her til aften.

”Jeg… Jeg har det ikke så godt,” peb jeg, før jeg drejede rundt på hælen og styrtede imod badeværelset. Jeg hørte Harry råbe mit navn, men jeg havde ikke tid til at stoppe op. Jeg flåede døren ind til dametoilettet op og løb ind i den nærmeste bås. Netop som jeg bukkede mig ned over toilettet, kom alle drinksene fra i aften væltende op igen.

Det var lidt af en slutning, hva'? :D Håber i kan lide kapitlet og tak til alle jer der læser med! Jeg er i gang med at øve mig på, at blive bedre til de lidt mere intime scener, fordi ja.. det er ikke lige min skarpe side, og det har jeg forsøgt mig lidt med i kysse-scenen.. Men ved ikke helt om det blev nogenlunde godt? haha. Jeg vil forsøge at opdatere cirka hver tredje dag! Husk at smid en kommentar :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...