Shooting Stars

Den attenårige Ella lever et barsk liv i den lille by Dartford uden for London. Når man ligesom hende er indblandet i bandekriminalitet af den helt store slags, vil ens liv aldrig være i sikkerhed. Hun må gøre det nødvendige for at tjene til føden, hvilket en dag fører hende sammen med den storkriminelle Harry. Hvad der først skulle have været et simpelt lille job, udvikler sig til noget meget større. Følelser kommer i spil og svære valg må træffes. Hvem kan stoles på, og hvad skal der til for at overleve? Ella bliver udsat for større udfordringer end hun nogensinde før har oplevet, hvilket i sidste ende kan koste hende livet, hvis hun begår så meget som en enkelt lille fejl.

304Likes
719Kommentarer
73781Visninger
AA

26. Kap. 25: ”Det burde ikke være gået ud over dig…” (+)

 

ADVARSEL: Seksuelt indhold. Jeg er ikke ansvarlig for, hvad i læser.

 

Jeg vågnede langsomt op, da jeg hørte lavmælte hulk ved siden af mig i sengen. Her var stadig kulsort i rummet, så klokken kunne umuligt være særlig mange. Jeg gned mig kort i øjnene, før jeg rakte ud efter lampen ved siden af sengen og tændte for den. Ella lå ved siden af mig på sengen og vred sig, mens hendes pande glinsede af sved.

”Nej!” hviskede hun, mens en tåre piblede ned over hendes kind. ”Stop, stop.”

”Ella,” sagde jeg og ruskede hende blidt, i et forsøg på at få hende til at vågne. ”Ella!” gentog jeg noget højere, da hun fortsat vred sig fra side til side.

Pludselig slog hun øjnene op og satte sig op med et gisp. Hun lagde en hånd på brystkassen og lignede en, der forsøgte at få pusten tilbage. Jeg foldede armene omkring hende og trak hende helt ind til mig, mens jeg strøg hende over håret.

”Er du okay?” spurgte jeg, da de små hulk endelig var stoppet.

”J-ja. Bare et mareridt,” snøftede hun.

”Vil du snakke om det?”

Hun rystede kort på hovedet, så noget af hendes hår faldt ned over øjnene. ”Jeg ved det ikke… Jeg ender bare med at sidde og tude igen.”

”Der er ikke noget galt med at græde, Ella. Hellere lukke det hele ud, end at gå og holde det inde.”

Ella rettede sig helt op og satte sig i skrædderstilling med ryggen hvilende imod væggen. Jeg satte mig overfor hende, så vi kunne se på hinanden, og hun tog en dyb indånding, før hun begyndte. Smerten i brystet blev større og større, jo længere hun kom i historien. Hun fortalte hvordan hun kun lige var nået ud af mit hus, før Blake og resten af hans folk var dukket op. Hvordan Madison havde haft en finger med i spillet, selvom det var langt fra frivilligt. Hvordan de havde givet hende en sprøjte i armen, hvorefter hun besvimede og senere vågnede op i et mørkt rum. Torturen, Blake og den anden mand, Jake.

Hun var blevet slået, skåret i og havde fået flået tøj af. Blake havde haft hænderne på hende, på steder hvor hans hænder absolut ikke burde være, men han havde heldigvis ikke nået at gøre mere. Hun var blevet sparket og skubbet rundt i rummet, da hun nægtede at svare på deres spørgsmål. De havde åbenbart været noget om mig, men hvad det var, fortalte hun ikke. Som hun selv havde forudsagt, så begyndte hun at græde igen, da hun kom længere hen i fortællingen, og jeg måtte endnu en gang sige, at der ikke var noget galt i at græde. Hun måtte for alt i verden ikke føle, at hun var nødt til at holde noget tilbage i nærheden af mig.

Vreden imod Blake voksede sig større jo flere ting jeg opdagede, han havde gjort imod hende. Selve kidnapningen var slem nok i sig selv. Alt det andet tog det blot til et helt nyt niveau. Jeg havde aldrig været så glad for at have slået nogen ihjel, som jeg var denne gang. Jeg havde gjort det før, mange gange endda, men det havde altid bare været fordi jeg var nødt til det. Denne her gang var det blevet langt mere personligt.

”Jeg føler mig bare så… udnyttet,” hviskede hun og tørrede tårerne væk for 117. gang inden for det sidste kvarter. ”Hans hænder… Jeg kan hele tiden mærke dem på mig. De vil ikke gå væk.”

Smerten var tydelig at se i hendes øjne, og det gjorde så utrolig ondt at se. Den sidste dag havde virkelig fået mine følelser for hende til at eksplodere. Ja, jeg vidste jeg godt, at jeg elskede hende og holdte mere af hende end nogen anden, men det hele var ændret nu. Når man pludselig blev sat i en situation, hvor man udmærket var klar over, at den person man elskede var i stor livfare, blev det hele sat i et andet perspektiv. Jeg begyndte langsomt at indse, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede hende. Jeg ville ikke kunne leve uden hende.

Det var også noget af en indrømmelse overfor mig selv. Hvem havde troet at Harry Styles skulle falde så hovedkulds for en pige? Ikke mig i hvert fald. Jeg havde altid haft det bedst med ikke at være bundet til en fast person. Tilfældige tøser fra byen havde været det normale, men så var Ella kommet og havde siden taget mig med storm. Først nu havde jeg endelig indset, hvor slemt det virkelig var. Slemt var nok ikke engang det rigtige ord. Fantastisk. Perfekt.

”Prøv at få noget søvn. Det hele vil føles lidt bedre i morgen.”

Hun kom med et lille nik, før vi begge lagde os ned igen. Hendes hoved hvilede på min brystkasse, mens vores ben var viklet sammen, så ingen af os kunne smutte nogen steder. Jeg lagde en arm omkring hende og holdt hende tæt ind til mig, mens jeg langsomt kunne mærke hendes vejrtrækning falde helt til ro igen.

”Jeg elsker dig,” sagde jeg stille.

”Jeg elsker også dig,” hviskede hun tilbage, og selvom jeg ikke kunne se hendes ansigt, kunne jeg tydeligt fornemme hendes smil.

 

Ellas synsvinkel

”Vi ses i morgen.”

”Jeps, og husk at ringe hvis der bliver noget!” svarede Josephs stemme tilbage igennem mobilen. Da Harry og jeg var vågnet igen, havde klokken været et godt stykke oppe af dagen. Jeg havde været nødt til at ringe til Joseph og fortælle alt der skete i går. Han virkede mest af alt lettet over, at jeg stadig var i live. Det mest overraskende af det hele var næsten, at han lod mig blive ved Harry indtil i morgen. Selvfølgelig ville jeg gerne snart hjem igen, men lidt ekstra tid med Harry ville ikke skade noget. Især efter alt der skete i går, kunne jeg slet ikke bære tanken om, at han ikke skulle være i nærheden af mig. Ligesom jeg før havde haft en afslappende effekt på ham, så var rollerne denne gang byttet om.

Når jeg var sammen med ham, følte jeg ikke, at jeg kunne bryde sammen hvert øjeblik det skulle være. Minderne fra i går var stadig tydelige i min erindring. Det hele spillede om og om igen, som et mareridt der startede forfra, så snart det lige var sluttet. Men Harry hjalp med at få tankerne ledt hen på noget andet.

”Det skal jeg nok,” sagde jeg med et lille smil, før jeg afsluttede opkaldet.

I går havde nok været den hårdeste dag i hele mit liv. Jeg havde haft lyst til bare at give op. Det hele var blevet for meget, og jeg havde haft lidt for mange ting kørende oppe i mit lille hoved.

Efter vi var stået op, havde vi spist noget hurtig morgenmad, før jeg var gået ud i gangen for at ringe til Joseph. Harry havde været så underlig stille. Det virkede slet ikke som ham, og jeg blev nødt til snart at finde ud af, hvad der var galt.

”Hvor er Harry?” spurgte jeg Mason, da jeg trådte ind i stuen, hvor der ikke var noget spor af Harry.

”Udenfor, tror jeg.”

”Okay.”

Mine bare fødder bevægede sig langsomt hen over trægulvet og hen til terrassedøren. Harry stod ude på kanten af terrassen og så frem foran sig. Han vendte sig dog om imod mig, da jeg åbnede døren. Jeg lukkede den til igen efter mig, før jeg gik hen og stillede mig ved siden af ham. Mine fødder føltes iskolde imod fliserne. Jeg burde virkelig have taget sko på, før jeg gik herud.

Jeg lagde en arm omkring Harry og trådte helt ind til ham. Mine tæer frøs stadig, men resten af kroppen nød at få noget af Harrys varme overført til mig. I hvad der føltes som en evighed, stod jeg bare og så op på ham. Det var stadig svært at fatte, at Harry ville have mig. Han kunne få hvem som helst, der var langt bedre end mig. Han kunne både finde pænere og mere intelligente piger.

De mørke krøller sad temmelig rodet i dag, og hans grønne øjne syntes at blive smukkere og smukkere for hver gang jeg kiggede. Der var dog et eller andet anderledes ved hans øjne i dag. De var mørkere end normalt. Mørke og gemte på en følelse, som jeg ikke helt kunne tyde. Han bed tænderne en smule sammen med jævne mellemrum, så man kunne se musklerne der spændtes i hans kæbe. Lige meget hvor godt han end så ud lige nu, så var det tydeligt, at der var noget der gik ham på.

”Hvad er der?” spurgte jeg og stillede mig hen foran ham, så vi stod med fronten imod hinanden.

”Det er… Ingenting,” sukkede han.

”Harry.” Min stemme var langt mere bestemt end før. ”Jeg kan se, der er noget galt.”

”Jeg tænker bare lidt på nogle af de ting, du sagde i går.”

Han bed sig i indersiden af kinden, og jeg så først lidt forvirret op på ham. Hvad var det nu, jeg havde sagt i går? Det hele var en smule sløret fra sidst på aftenen, så jeg måtte tænke det grundigt igennem, før det endelig slog ned i mig som et lyn fra en klar himmel.

”Det her er din skyld! Hvis jeg ikke havde mødt dig, ville det her aldrig være sket.”

”Harry, jeg mente ikke noget af det jeg sag-”

”Men du har jo ret,” mumlede han med en trist tone. ”Det burde ikke være gået ud over dig, når det er mig de vil have fat på.”

”Hey.” Jeg tog hans hoved mellem mine hænder og så op på ham med et skævt smil. ”Jeg elsker dig, og jeg ville ikke gøre noget om. Selvfølgelig ville det have været dejligt at slippe for det der skete i går. Men jeg fortryder intet af det, der har været med til at føre os sammen. Du må ikke tænke sådan om dig selv. Jeg tænkte ikke klart i går, og jeg mente ikke noget af det.” Jeg stillede mig op på tæerne og plantede et lille kys på hans læber.

Hele hans ansigtsudryk ændrede sig langsomt fra det hårde ansigt, der ikke viste nogen følelser, til et hvor man tydeligt kunne se lettelsen og et lille glimt af lykke. Det blik var nok til at gøre hele dagen tusinde gange bedre. Hans hænder lagde sig ved min talje, og jeg blev trukket helt ind til ham.

”Tak.”

Jeg så undrende op på ham. ”For hvad?”

”For bare at være dig.”

 

Vi brugte resten af dagen i sofaen, hvor vi så en lang række film og spiste mad. Is, popcorn og pizza var hvad vores kost bestod af, men vi lod begge til at have brug for en dag, hvor der ikke var noget program på. Jeg havde brugt evigheder på at overtale Harry om, at vi skulle se Dear John, hvilket han var langt fra tilfreds med. Han proppede en håndfuld popcorn i munden og foldede armene foran ham med en irriteret mine, da filmen startede. Jeg rystede på hovedet af ham med et grin, og satte mig helt hen til ham.

”Hun er okay lækker… Men ikke lige så meget som dig.”

”Hun kan da ikke bare gå fra ham, mens han er i krig! Hvad fanden er hun for en kæreste?!”

”Det her er jo totalt urealistisk.”

Harry kom med en lang række kommentarer igennem hele filmen, og jeg kunne ikke holde et smil tilbage hver gang. Da filmen sluttede så jeg på ham med et stort smil.

”Den var da ikke så slem, vel?”

”Den var vel okay,” svarede han med et træk på skuldrene.

Jeg lagde begge hænder på hans skuldre og skubbede ham tilbage i sofaen, så han lå på ryggen. Jeg lænede mig helt ned til ham, så mine læber strejfede hans i et kort øjeblik. ”Selvfølgelig var den god, når det var en film, jeg havde valgt,” hviskede jeg med et kækt smil. Mine tænder bed blidt fat i hans underlæbe og trak den en smule ud, før jeg slap den igen. Han så op på mig med et hævet øjenbryn, før mit smil så ud til at smitte af på ham.

Han trak mig det sidste stykke ned til ham, hvor vores læber mødte hinanden i et længselsfuldt kys. Det føltes som en uendelighed siden vi havde haft et ordentligt kys ud over alle de små og korte. Temperaturen i rummet steg i løbet af ingen tid med adskillige grader, men jeg var samtidig ret sikker på, at det kun var Harry og mig der kunne mærke det.

Hans tunge fandt min og derefter steg kysset i intensitet for hvert sekund der gik. Lige nu var jeg helt sikker på, at jeg var klar til at tage næste skridt med Harry. Lysten havde været der før, men først nu følte jeg omsider at det var rigtigt at gøre. Mine hænder fandt op i hans hår, hvor jeg trak lidt i noget af det, hvilket fik en tilfreds brummen frem fra ham.

Forpustet og næsten gispende efter luft trak jeg mig ud af kysset. ”Ovenpå,” hviskede jeg og skulle til at rejse mig op, da han kom mig i forvejen. Han rejste sig op fra sofaen, men holdt fast under mine lår så jeg ikke gled ned. For at være sikker på, at han ikke tabte mig, foldede jeg mine ben omkring ham i et stramt greb. Han begyndte at gå ovenpå, og jeg benyttede denne mulighed til at sætte en række kys ned af hans hals, nu hvor begge hans hænder var beskæftiget. Han kunne ikke gøre andet end at nyde det og koncentrere sig om at gå.

Han skubbede døren op ind til værelset og fik den lukket igen efter os, mens jeg derimod blot fortsatte med at kærtegne hans nakke og sætte langsomme kys langs hans kæbe. Jeg blev lagt ned på sengen og slap hverken grebet om ham med hænderne eller benene, så han var tvundet til at følge med.

”Min tur.” Et selvsikkert smil fandt frem på hans læber, da han tog fat om mine håndled, og holdte dem fast på sengen ved siden af mit hoved. Hans læber ramte min hals, og alle lysterne eksploderede fuldstændig inden i mig. Jeg ville have ham. Nu.

”Harryyy,” sagde jeg lavt og forsøgte at vride mine hænder fri af hans greb. Jeg kunne mærke hans smil imod min hud, og heldigvis slap han mine håndled kort efter. Mine hænder fandt med det samme ned til kanten af hans t-shirt, hvor jeg tog fat og trak den af ham. Min bluse fik den samme tur kort efter, og derefter røg vores resterende tøj også af i løbet af ingen tid.

Min brystkasse hævede og sænkede sig i et hurtigt tempo, mens mine hænder endnu en gang fandt op i Harrys hår. Det havde vist sig, at han havde en ekstremt stor svaghed for, når man trak ham i håret. Ikke alt for hårdt, men stadig nok til at det kunne mærkes. Hvis der havde været varmt nede i stuen under vores kys, var det ingenting sammenlignet med det her. Hele værelset føltes, som var der sat ild til det. Hans grønne øjne fandt mine blå, som for at tjekke at jeg var helt sikker på det her. Jeg gav ham et lille nik som svar, før jeg lænede mig op og pressede mine læber imod hans igen.

I en enkelt bevægelse var han inde i mig, og jeg måtte skære en lille grimasse over følelsen. Det var ikke første gang, men der var alligevel gået ekstremt lang tid siden sidst, så min krop var slet ikke vant til det. Harry opdagede det selvfølgelig og stoppede alle bevægelser igen med det samme. I starten havde jeg troet, at han kun gik efter mig for at få sex ud af det. Den tanke havde jeg for længst lagt bag mig, og hvis det havde været sådan, så ville han stensikkert ikke være stoppet, men i stedet fortsat uden at tænke på, hvordan jeg havde det. Men sådan var det ikke. Han elskede mig, og hans blik lyste ligefrem af kærlighed, ligesom mit højest sandsynligvis gjorde det samme.

”Du siger bare til,” sagde han med et skævt smil og kyssede mig kort ved mundvigen. Jeg brugte lidt tid på at vænne mig til det hele, så jeg langsomt kunne begynde at slappe af igen.

”Nu.”

Det føltes stadig en smule underligt lige i starten, men derefter tog nydelsen fuldstændig over. Vores kroppe mødte hinanden gang på gang, og jeg kunne mærke hvordan alt inden i mig langsomt byggede sig op.

”H-Harry… Jeg… Åh Gud.” Jeg var ikke engang i stand til at få en sammenhængende sætning ud, så i stedet droppede jeg det igen og lænede hovedet tilbage, hvilket var alt der skulle til, før hans læber limede sig fast til min hals. Tempoet blev sat op, og mine ben foldede sig stramt omkring ham, mens jeg kunne mærke, at jeg snart var ved at nå mit højeste. Jeg kunne fornemme, at Harry havde det på samme måde, da hans bevægelser var ikke nær så flydende som i starten. Vi gjorde det virkelig. Harry og mig. Ikke bare for nydelsens skyld, men fordi vi var to unge mennesker, der elskede hinanden.

 

Vi lå begge midt på sengen og kæmpede for at få styr på vejrtrækningen igen, da vi begge var ved at komme ned igen efter vores klimaks. Jeg lå oven på ham med en hånd på hans brystkasse, hvor man tydeligt kunne mærke hans hjertebanken. Et kort kys blev placeret på hans brændende hud, før jeg så op på ham igen med et smil.

”Det var… wow.”

”Ja… wow,” smilede han tilbage.

 

De havde sex!!! Haha, omg.. Det er så underligt, og jeg har forsøgt at gøre det uden alt for mange detaljer.. Slutningen på kapitlet er lidt flad, men jeg lover jer, at dramaet kommer tilbage i næste kapitel! ;) Der kom ikke såå mange kommentarer til sidste kapitel, så i må virkelig gerne smide en kort en <3 De hjælper virkelig på motivationen! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...