Shooting Stars

Den attenårige Ella lever et barsk liv i den lille by Dartford uden for London. Når man ligesom hende er indblandet i bandekriminalitet af den helt store slags, vil ens liv aldrig være i sikkerhed. Hun må gøre det nødvendige for at tjene til føden, hvilket en dag fører hende sammen med den storkriminelle Harry. Hvad der først skulle have været et simpelt lille job, udvikler sig til noget meget større. Følelser kommer i spil og svære valg må træffes. Hvem kan stoles på, og hvad skal der til for at overleve? Ella bliver udsat for større udfordringer end hun nogensinde før har oplevet, hvilket i sidste ende kan koste hende livet, hvis hun begår så meget som en enkelt lille fejl.

304Likes
719Kommentarer
73913Visninger
AA

3. Kap. 2: ”Der må være sket en fejl-”

 

Jeg betragtede mig selv en sidste gang i det store spejl, før jeg blev enig med mig selv om, at jeg så nogenlunde præsentabel ud. Det var jo ikke ligefrem fordi, jeg kunne lave om på mit udseende. Jeg kunne proppe nok så meget make-up i ansigtet, men det ville ikke gøre den helt store forskel. Jeg havde aldrig været ultra tynd, eller havde det perfekte ydre som blev vist i magasinerne og på fjernsynet. Hvis jeg selv skulle sige det, var jeg ret almindelig, hvilket jeg også var godt tilfreds med.

Det mørkebrune, bølgede hår hang løst ned over mine skuldre, og mine øjne havde en klar blå farve. Jeg rettede på den sorte kjole en sidste gang, før jeg trådte op i stilletterne. Normalt ville jeg ikke stadse mig sådan ud for at tage på arbejde, men Joseph havde sagt, at det kunne blive nødvendigt med min kvindelige charme, som han selv havde sagt det. Nogle af de svin vi som regel havde med at gøre, var ikke nær så kloge som de gav udtryk for. Før i tiden havde jeg fundet ud af, at der i nogle tilfælde ikke skulle andet end en kort kjole og nogle røde læber til, for at man kunne sno dem om sin lillefinger. Meget praktisk som pige i denne branche.

”Er du klar? Bilen holder der nu.”

Jeg vendte mig hurtigt om og så hen på Isaac. Vi boede fire personer i huset. Joseph, der fungerede som far for os alle. Han forsørgede os alle og var samtidig den der var overhovedet, når det gjaldt arbejdet. Han var den der uddelegerede opgaver og havde styr på det hele. Alexis, Isaac og jeg var dem der klarede opgaverne. Selvfølgelig gjorde han også tit tingene selv, men vi andre skulle jo gøre os nyttige på en eller anden måde her i huset.

Isaac var næsten tyve, mens både Alexis og mig var atten. Vi klingede alle utrolig godt sammen, og det var blandt andet en af årsagerne til, at jeg ikke var bakket ud, da jeg havde chancen. De betød alle mere for mig end noget andet, så det ville være som at skyde sig selv i foden, bare at forlade det hele.

”Jep,” smilede jeg og tog min taske på sengen, før jeg gik hen til ham. ”Skal du noget i aften?”

”Nej. Endelig en fridag,” svarede han tilbage med et skævt smil.

Jeg nikkede kort og fortsatte ud på gangen. Døren ind til mit værelse blev lukket efter os, før vi begge fortsatte ned af trappen og ud i gangen. Jeg trak min jakke på, og sørgede for at få den lynet hele vejen op. Efteråret havde været ekstra koldt i år og selvom vi kun var i oktober, kunne temperaturerne snildt komme i minus.

”Hvor er Joseph?” spurgte jeg en anelse undrende, da jeg slet ikke havde hørt til ham de sidste timer. Han havde ofte møder med alverdens folk, så det skulle ikke undre mig, hvis han var ude hos nogen lige nu.

”Nede og hente cigaretter, tror jeg.”

”Åh, okay. Vi ses bare senere. Hvis det trækker ud skal jeg nok ringe.” Jeg sendte ham et sidste smil, før jeg trådte ud af hoveddøren og svang min taske over skulderen. En stor, sort Range Rover med tonede ruder holdt parkeret i siden af vejen foran vores hus, og jeg kunne hurtigt regne ud, at det var den jeg skulle med.

Jeg åbnede døren ind til passagersædet, da jeg nåede frem til bilen og satte mig ind. En fyr med mørkt, krøllet hår så op fra sin mobil, for i stedet at rette blikket imod mig. Overrasket ville være at undertrykke det, der strålede ud af hans blik. Han så komplet forvirret ud og rynkede øjenbrynene en smule sammen.

”Der må være sket en fejl-”

”Du er Harry Styles, ikke?” afbrød jeg ham og spændte mig fast. Joseph havde i hvert fald fortalt, at det var ham der ville komme for at samle mig op.

”Jo… Men du er jo en pige!” udbrød han og det forvirrede udtryk, var begyndt at erstatte sig med et irriteret et i stedet.

”Synes du ikke selv, at du lyder temmelig mandschauvinistisk lige nu?” Jeg hævede det ene øjenbryn og satte mig bedre til rette i sædet. Mit blik rettede sig imod forruden, mens jeg satte tasken ned i bunden af bilen. Han sukkede tungt og rystede opgivende på hovedet.

”Så det er dig, der skal skaffe vores penge?”

”Mmm… Jeg arbejder for Joseph, og du kan selv ringe hvis du er utilfreds. Men hvis du vil have dine penge, foreslår jeg at du lader være.” Jeg fik fremtvunget et smil, og så tilbage på ham igen. Mit blik mødte hans og jeg holdt vejret et kort øjeblik. Han var forbandet køn. Jeg ville vædde med, at han var et af de mennesker, der lignede en gud når de vågnede eller lige efter at have løbet et halvmaraton.

”Okay, okay,” svarede han tilbage med et smil, hvor hans højre mundvige var løftet en smule mere end den anden. Han startede bilen op, der gav en brølende lyd fra sig, før vi på ingen tid susede af sted ned af den stort set tomme vej.

 

En underlig stilhed fyldte bilen, da vi kørte videre mod destinationen uden at sige så meget som et enkelt ord til hinanden. Ikke engang en radio var der til at bryde stilheden. Efter hvad der føltes som en evighed rakte jeg til sidst ud efter knappen, der tændte for radioen. Vi nåede dog ikke at høre mere end få sekunder, før han havde slukket igen.

”Hvorfor ikke? Her er så stille,” mumlede jeg en smule irriteret og foldede armene foran maven.

”Så snak i stedet for.”

”Om hvad?”

Han trak en anelse på skuldrene og holdt hele tiden blikket rettet på vejen foran os. Dette var egentlig okay, for så kunne jeg se på ham uden at han opdagede det. Eller jeg håbede da, at han ikke bemærkede det. Nu hvor der endelig var noget godt at kigge på, kunne jeg ligeså godt udnytte det. ”Hvad hedder du?” spurgte han lidt efter.

”Ella.”

”Ella? Det lyder ikke som en, der burde være indblandet i sådan noget her.” Et svagt smil kunne anes på hans lyserøde læber.

”Bland dig uden om mit liv. Jeg fortæller heller ikke dig, hvordan du skal leve dit,” spyede jeg tilbage.

”Jeg blander mig, hvis jeg vil.”

”Nej. Du skal bruge mig til det her job, så jeg foreslår at du bare stopper nu.” Jeg var efterhånden ved at være godt træt at ham allerede.

”Og du skal bruge mine penge. Vi er vist begge lige afhængige af hinanden, så du skal ikke komme for godt i gang.” Et smil spillede stadig på hans læber, og jeg rystede let på hovedet af ham. Han havde ret. Jeg havde brug for ham, og han havde brug for mig.

Klokken nærmede sig midnat og natten var sort som kul. Turen fra Dartford til London tog ikke specielt lang tid, og jeg blev ikke overrasket, da han kørte imod et af slumkvartererne i byen. Jeg havde været her en enkelt gang før, og havde ikke haft planer om at gøre det igen. Her var ikke andet end perverse stoddere og folk der slog fra sig, hvis man sagde så meget som et eneste forkert ord.

Endnu en gang gik der et stykke tid, hvor ingen af os sagde noget. Jeg kom langsomt i tanke om, at jeg stort set ikke havde fået nogen informationer om, hvad der skulle ske. Jeg anede intet om, hvem personen var, som jeg skulle få pengene fra, eller om han havde pengene med, eller om jeg skulle få fat på en adresse.

”Hvem er det og hvordan kan jeg kende ham?” spurgte jeg efter lidt tid og kastede et kort blik på ham.

”Blake Matthews. Han har en slangetatovering på halsen, der fortsætter på hans ene kind. Han burde være nem at finde.” Man kunne fornemme hadet i hans stemme, da han sagde det. Hvis jeg ikke tog meget fejl, havde de sikkert haft problemer med hinanden i en evighed.

Jeg kom med et lille nik. ”Hvad med pengene? Hvor har han dem?”

”Ja, det ved jeg så ikke. Det er dit job at finde ud af det. Jeg har hørt at han har alle sine ting i et skur et sted i udkanten af London, men det kan jo være hvor som helst.”

Jeg nikkede stille endnu en gang og så ud af vinduet, da han holdte bilen ind til siden. På den anden side af vejen var noget lignende en bar, men stedet lignede mest af alt noget, som burde være blevet lukket ned for flere år siden. Min taske blev samlet op fra bunden af bilen og jeg spændte mig fri af sikkerhedsselen.

”Hvis du ikke er ude inden en halv time, kommer jeg ind,” sagde Harry.

”Jeg kan altså godt klare mig selv,” mumlede jeg irriteret. Han fik det til at lyde som om, jeg var en svag lille pige, der skulle kommes til undsætning, hvilket jeg bestemt ikke var.

Selvfølgelig,” svarede han sarkastisk igen med et kækt smil, der bare fik vreden til at boble frem indeni mig.

Med et tungt suk, svang jeg tasken over min skulder, før jeg steg ud af bilen. Han lignede en der skulle til at sige noget, men jeg lukkede døren i før han fik chancen. Jeg spankulerede tværs over gaden og videre ind på baren, hvor jeg tog min jakke af og lagde den over min ene arm.

Til min store overraskelse var stort set alle blikke rettet imod mig, da jeg endelig så rundt i baren. Størstedelen var bredskuldrede mænd med tatoveringer over det hele. Og så var der mig. En pige uden tatoveringer, men derimod i kjole og røde stilletter. Jeg lignede bestemt ikke en, der hørte til her. Jeg lod blikket glide hen over de mange personer og jeg stoppede først, da jeg nåede det jeg ledte efter.

En stor slangetatovering sneg sig op fra mandens bluse og videre op af halsen, mens den sluttede et lille stykke ude på hans ene kind. Hans blik hvilede tungt på mig, og han så næsten hungrende ud, hvilket klart var til min fordel. Nu gjaldt det bare om at finde ud af hvor pengene var, så jeg kunne komme væk herfra igen.

Det skulle nok blive en spændende aften.

Så blev andet kapitel også publiceret! Jeg har utroligt nemt ved at skrive på denne her movella, så jeg håber virkelig at det fortsætter, efter jeg er startet på gymnasiet igen. Jeg håber ikke i synes den er alt for forvirrende, og jeg lover at den nok skal blive meget nemmere at finde rundt i. Informationerne om hele Ellas liv vil komme lidt efter lidt. Og så fik vi også mødt Harry. Husk endelig at smide en kommentar, da de virkelig er dejlige og hjælper med at holde motivationen oppe :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...