Shooting Stars

Den attenårige Ella lever et barsk liv i den lille by Dartford uden for London. Når man ligesom hende er indblandet i bandekriminalitet af den helt store slags, vil ens liv aldrig være i sikkerhed. Hun må gøre det nødvendige for at tjene til føden, hvilket en dag fører hende sammen med den storkriminelle Harry. Hvad der først skulle have været et simpelt lille job, udvikler sig til noget meget større. Følelser kommer i spil og svære valg må træffes. Hvem kan stoles på, og hvad skal der til for at overleve? Ella bliver udsat for større udfordringer end hun nogensinde før har oplevet, hvilket i sidste ende kan koste hende livet, hvis hun begår så meget som en enkelt lille fejl.

304Likes
719Kommentarer
73784Visninger
AA

15. Kap. 14: "Bliv."

 

”Harry?” spurgte jeg stille.

Efter vores kys kunne man sagtens forvente, at der ville opstå en akavet stilhed imellem os, men det var ikke sket endnu. Jeg kunne stadig ikke sætte en finger på det, men det var bare sådan her det skulle være. En lille ting inden i mig blev ved med at minde mig om, at det her var utrolig dumt af os begge, og det ville sikkert komme tilbage og bide os i røven på et tidspunkt. Men lige nu var jeg ligeglad.

Harry havde lagt sig hen på sin seng, mens jeg kiggede mig rundt på værelset. Jeg havde ikke rigtig haft chancen for at se rundt før nu. Hans værelse var enormt og sengen var enorm. Alt var enormt. Men trods størrelsen var det ikke sådan, at man skulle råbe til hinanden, hvis man skulle snakke med en i den anden ende af værelset. Jeg var helt vild med hans værelse. Jeg kunne sagtens have forventet halvnøgne damer på væggene, men det var der intet af. Han havde en kommode af den helt fine slags; i mørkt træ, sikkert mahogni, og hele hans værelse havde bare en vis charme over sig. Jeg var stoppet op foran et af billederne på væggen.

”Ja?”

”Hvem er det på billedet sammen med dig?” Jeg så hen på ham et kort øjeblik, før mit blik igen fandt tilbage på billedet foran mig. Der var to drenge på billedet, den ene helt klart ham, dog i en yngre udgave. De havde nogle af de samme ansigtstræk, så det kunne meget vel være en bror, men jeg var bestemt ikke sikker. Harry satte sig helt op i sengen, for bedre at kunne se, hvilket billede det var, jeg kiggede på.

”Ehm… Min lillebror,” svarede han tøvende. Jeg kunne hurtigt regne ud, at billedet var blevet taget, før han var blevet smidt ud hjemmefra. Mit blik gled hen over billedet endnu en gang. Harry og hans bror sad med hver deres isvaffel i hånden. Der var enormt mange kugler is i vaflerne, og begge drenge havde is på næsetippen og rundt om munden. Det var ekstremt nuttet, men det var nok bedst at holde for mig selv, for at undgå at skade hans stolthed.

”Hvad hedder han?” spurgte jeg med et smil og så endnu en gang tilbage på Harry.

”Hugo.”

”Ligesom den der tegnefilmstrold?” Det var lige det første jeg kom i tanke om, når jeg hørte navnet Hugo. Harry kom med et lille grin af mit spørgsmål og nikkede som svar. Jeg gik væk fra billedet, og satte mig i stedet hen på kanten af sengen ved siden af ham. ”Så hvad er historien bag billedet?” fortsatte jeg. Nu hvor vi allerede var begyndt at åbne lidt op for hinanden, ville det ikke gøre noget, hvis jeg kunne få fisket lidt informationer frem om hans familie.

”Vil du virkelig vide det?” Han hævede øjenbrynene lidt og så næsten overrasket på mig.

”Meget gerne.”

”Okay… Jeg tror jeg var 11 på det der billede,” begyndte han og gjorde et lille nik imod væggen, hvor det hang. ”Hugo var 8… Mine forældre er skilt, og jeg har aldrig rigtig snakket med min far. Min mor arbejdede utrolig meget, for at få livet til at køre rundt som enlig mor til to drenge. En dag tog hun fri fra arbejde, for i stedet at bruge tid sammen med os to. Vi tog i forlystelsespark og fik en is bagefter, som du nok kan se på billedet.”

Det var faktisk lidt underligt, at høre Harry forklare om billedet. Han virkede helt afslappet, hvilket efterhånden var et sjældent syn i nærheden af ham. Nu var det heldigvis også gode minder, der blev bragt på banen, hvilket nok hjalp en del på det hele. Jeg kunne godt lide denne her side af ham. Glad og afslappet.

”Vi havde vel en lille indbyrdes konkurrence om, hvem der kunne spise mest is. Vi fik noget i nærheden af otte eller ti kugler hver. Han gav op efter den sjette, og mig efter den syvende. Det var vel mit job som den ældste bror, at være bedre end ham til sådan nogle ting, hvilket han selvfølgelig var meget utilfreds med.” Harry havde næsten et permanent smil på ansigtet mens han fortalte, og jeg kunne ikke undgå selv at få en fantastisk følelse indeni.

”Har du nogensinde overvejet at besøge dem?” Det lød jo til, at de havde haft det fantastisk sammen før i tiden. Efter få sekunder kunne jeg dog se, at det ikke havde været et godt træk, at stille ham det spørgsmål. Smilet forsvandt og hans hænder knyttede sig sammen.

”Nej,” svarede han kort.

”Hvorfor ikke?” Jeg rykkede mig lidt tættere på ham, så min ene lår strejfede hans. ”Der kan være sket meget på de år, hvor du har været væk.”

”Bare lad det ligge, Ella. Det er bedst sådan her.” Hans stemme var bestemt og hård, og jeg valgte at lade være med at svare igen for en gangs skyld. Jeg ville ikke ende med at skabe en stor diskussion omkring det her lige nu. Måske en anden gang.

”Okay,” sukkede jeg. ”Jeg burde måske snart komme hjemad igen… Det er ved at være sent.” Jeg rejste mig op fra sengen, og skulle til at tage min taske, for derefter at gå nedenunder.

”Nej,” var Harry hurtig til at svare. ”Bliv.”

Jeg så tilbage på ham, og kunne se et lille glimt af desperation i hans øjne. Men det var anderledes. Denne gang ville han ikke have mig til at blive, for at han kunne få mig med i seng. Han ville rent faktisk gerne bare have mig til at blive. Jeg var i hvert fald ret sikker på, at det var sådan det hang sammen. Jeg havde altid været utrolig god til at læse folk, og hvis Alexis for eksempel havde haft en dårlig dag, ville jeg kunne regne det ud, i løbet af de første få sekunder hun trådte indenfor døren. Hvis jeg en dag ikke længere kunne arbejde med det her, ville jeg sikkert klare mig glimrende som psykolog.

”Hvorfor?” spurgte jeg alligevel, bare for at være helt sikker på, at mine tanker var korrekte.

”Fordi… Jeg gerne vil have, at du bliver… Hvis du altså vil?” Han så op på mig med et lille smil, der ikke længere udstrålede totalt selvtillid.

”Det vil jeg gerne. Men så skal jeg altså lige ringe til Alexis…”

Harrys ansigt lyste op i et kort øjeblik over mit svar, og han rejste sig op fra sengen. Det lidt nervøse smil var igen blevet uskiftet med det kække og langt mere selvsikre smil. Nogle gange var det næsten bekymrende, at han kunne ændre sig sådan i løbet af ingen tid. Jeg troede kun det var piger, der kunne sådan noget. Jeg sank en lille klump i halsen og så op på ham, da han stillede sig lige foran mig, så vores tæer rørte hinanden.

Jeg kunne ikke undgå at se imod hans læber, da han kort lod sin tunge køre langs sin underlæbe. Jeg stillede mig op på tæerne, for at komme op på samme højde som ham, før jeg kyssede ham blidt på læberne. Jeg havde efterhånden forsøgt at minde mig selv om et utal af gange, at det ville være smartest at holde sig fra ham. Men nogle gange skulle man ikke nødvendigvis gøre, hvad der var det mest fornuftige. Harry gjorde noget ved mig, men som jeg ikke kunne komme udenom, så jeg havde for længst opgivet at følge fornuftens vej.

Det var også helt skønt at kunne kysse en fyr, uden at han forsøgte at stikke tungen ned i halsen på mig eller røre mig overalt. Det her var bare helt… perfekt. Mine hænder lagde sig bag hans nakke, hvor jeg holdte ham helt nede ved mig, og jeg kunne kort efter mærke hans hænder lægge sig ved min talje. Det var overstået før jeg fik set mig om, og lige meget hvor meget jeg forsøgte, kunne jeg ikke få smilet væk. Det var som klistret på hele mit ansigt.

”Du er ret sød,” sagde jeg med et grin og kyssede ham kort på læberne.

”Er jeg sød?” spurgte han fornærmet. Ups. Dér fik jeg vist såret hans mandighed.

”Ja… Men på din egne hårde og totalt maskuline måde,” forsøgte jeg mig med et smil.

”Virkelig?”

”Ja. Vær nu bare glad for, at jeg ikke kaldte dig for nuttet. Se dét havde været slemt!” smilede jeg. Vi stod stadig helt tæt på hinanden, og han rystede svagt på hovedet af mig over mit svar. Harry lænede sig ned og kyssede mig igen. Dog var det overstået næsten lige så hurtigt, som det var begyndt.

”Du er nu også helt okay, Ella.”

 

Klokken havde nu passeret midnat, og jeg kunne falde i søvn hvert øjeblik det skulle være. Jeg havde haft ringet til Alexis og forklaret hende situationen. Når jeg ikke kunne se hende i person, men i stedet måtte nøjes med hendes stemme igennem en mobil, var det ret svært at bedømme, hvordan hun havde det med det her. Hun afslørende i hvert fald intet i sin stemme. Joseph var ikke hjemme, da jeg ringede, men hun havde lovet at forklare ham, at jeg blev og overnattede ved en veninde.

Harry var gået nedenunder, fordi han var nødt til at ordne et eller andet med drengene. Forhåbentlig tog det kun få minutter, havde han sagt. Jeg gik hen til hans skab og åbnede for en af lågerne. Det havde ikke ligefrem været planen, at jeg skulle blive her og overnatte, så derfor havde jeg bestemt ikke det rigtige tøj med til at sove i. En kjole var langt fra behagelig.

Han havde ufattelig meget tøj. Næsten lige så meget som mig, hvilket var ret utroligt, eftersom jeg var en pige og han var en dreng. Piger havde altid mere tøj end drenge. Det havde jeg i hvert fald bildt mig selv ind. Jeg greb ud efter en t-shirt, der så ud til at være lidt for stor til mig, før jeg gik tilbage på sengen igen og smed t-shirten fra mig igen.

Jeg forsøgte at nå om på ryggen, for at lyne lynlåsen i kjolen op, men jeg kunne typisk nok ikke nå den. ”For fanden da,” bandede jeg lavmælt, og det endte med at jeg forsøgte at trække kjolen af uden at lyne kjolen op, men det måtte jeg hurtigt opgive igen. Pokkers irriterende kjole! Jeg trak den ned på plads igen, hvorefter jeg igen prøvede at få kjolen lynet op.

”Øh… Hvad har du gang i?”

Jeg så Harry stå i døren og stoppede hurtigt, hvad jeg havde gang i. Han så temmelig underholdt ud, og jeg måtte også have været et kønt syn, sådan som jeg stod og gjorde alverdens forsøg på, at få noget så enkelt som en lynlås lynet op.

”Prøver at få min kjole af,” mumlede jeg irriteret. ”Hjælp mig lige.”

”Med glæde!” svarede han alt for entusiastisk.

”Bare med lynlåsen,” informerede jeg ham om. Harry havde lydt som en, der var klar til at trække alt tøjet af mig med det samme.

Han gik de sidste skridt hen til mig, hvor jeg vendte ryggen til ham, så han bedre kunne komme til lynlåsen. Mit hår blev skubbet hen over den ene skulder, og noget ved denne lille ting, gav mig kuldegysninger over det hele. Jeg holdt fast i fronten af kjolen, da han havde fået lynet kjolen op, for at være sikker på, at den ikke faldt ned.

Jeg vendte mig om imod ham igen bagefter og sendte ham et lille smil, før jeg greb fat i t-shirten på sengen og derefter gik ud på badeværelset, som var koblet sammen med hans værelse. Jeg drejede låsen om for at være sikker på, at han ikke lige kom brasende, når jeg var i gang med at skifte. Med lidt besvær fik jeg trukket kjolen over hovedet, smidt bh’en og derefter trukket hans t-shirt på. Nogle ville måske mene, at det var en smule vovet at sove uden bh sammen med Harry, men jeg var virkelig et af de mennesker, der ikke kunne holde ud at sove med den på. Det var utrolig ubehageligt.

Jeg fandt en børste i en af skufferne og fik hurtigt redt mit hår en gang igennem, før jeg lagde den på plads igen. For at være sikker på, at Harry ikke opdagede det alt for nemt, pakkede jeg min bh ind i kjolen, så den ikke på nogen måde kunne ses. Efter at have låst døren op igen, gik jeg tilbage ind på værelset, hvor Harry allerede lå i sengen med dynen trukket op over ham.

Han havde stensikkert bevidst gjort det sådan, at halvdelen af hans overkrop var synlig. Helt klart en god ting. Desværre fangede han mig i at kigge lidt for længe, hvilket fik et smil frem hos ham. Han var veltrænet, men ikke sådan overdrevet. Han var bare… lige som han skulle være. Jeg rystede kort på hovedet og så væk fra ham igen. Han trak dynen lidt til side, så jeg kunne lægge mig ved siden af ham.

Første gang han havde hevet mig med hjem, nægtede jeg at sove i samme seng som ham, men denne her gang føltes det langt mere naturligt. Og så længe vi bare skulle sove, kunne der ikke ske noget ved det. Jeg lagde mig ned i sengen ved siden af ham og trak dynen op over mine skuldre. Harry lagde en hånd på min ryg, hvorefter han fik mig trukket tættere på ham. Jeg så på ham med et lille smil og lagde mig lidt bedre til rette. Hans hånd kørte lidt op og ned af min ryg, og det havde en ekstremt afslappende effekt på mig, som han dog hurtigt fik blæst af med sine ord.

”Du har ikke noget under t-shirten.” Pokkers. Jeg burde næsten have regnet ud, at han ville opdage det på den ene eller anden måde.

”Nej, men det kommer du ikke til at få nogen glæde af,” svarede jeg tilbage med et kækt smil. Han trak lidt på skuldrene og rakte ud efter lampen ved siden af sengen, hvor han fik slukket for lyset. Hans arm fandt igen rundt omkring mig, og jeg gjorde ikke noget forsøg på at skubbe den væk. ”Godnat, Harry,” hviskede jeg stille og satte et lille kys på hans brystkasse, nu hvor jeg alligevel lå lige til det.

”Godnat, Ella.” Selv i mørket kunne jeg fornemme smilet på hans læber. Der gik ingen tid, før min krop slappede fuldstændig af og få minutter senere, faldt jeg i søvn med et smil på læben.

 

Okay, er det underligt at jeg selv synes Harry og Ella er mega dejlige i det her kapitel? Haha :) Håber i kan lide kapitlet og husk endelig at smide en kommentar/like. Jeg får ret travlt i næste uge, da jeg har en del afleveringer for, så det kan godt være at der går lidt længere imellem kapitlerne. Forhåbentlig bliver det ikke så meget. Det kunne være så fedt, hvis vi på et tidspunkt når op på 150 likes. Men indtil videre er jeg bare ovenud lykkelig for den positive feedback historien har fået indtil videre <3 Og så er elsker jeg navnet Hugo, og jeg skulle bruge et drengenavn med H som Harrys lillebror. - Og ja, jeg ved godt at Harry i virkeligheden har en storesøster, men det her er min historie, og nu hvor Harry ikke er kendt, har jeg valgt at lave det om. Elsker jer. Tak fordi i læser med :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...