Shooting Stars

Den attenårige Ella lever et barsk liv i den lille by Dartford uden for London. Når man ligesom hende er indblandet i bandekriminalitet af den helt store slags, vil ens liv aldrig være i sikkerhed. Hun må gøre det nødvendige for at tjene til føden, hvilket en dag fører hende sammen med den storkriminelle Harry. Hvad der først skulle have været et simpelt lille job, udvikler sig til noget meget større. Følelser kommer i spil og svære valg må træffes. Hvem kan stoles på, og hvad skal der til for at overleve? Ella bliver udsat for større udfordringer end hun nogensinde før har oplevet, hvilket i sidste ende kan koste hende livet, hvis hun begår så meget som en enkelt lille fejl.

305Likes
718Kommentarer
76038Visninger
AA

14. Kap. 13: ”Det er da fremskridt. Sidst var du en idiot.”

 

Ellas synsvinkel

”Godaften! Hvad kunne I tænke jer at drikke?” Denne samme tjener der havde ledt os hen til bordet, kom hen igen, denne gang med kuglepen og papirblok i hånden.

Jeg havde ikke forventet, at Harry rent faktisk ville tage mig med ud at spise. Sådan helt almindeligt, uden en eller anden form for bagtænke. Det kunne jeg selvfølgelig ikke være sikker på om der var endnu, men indtil videre virkede det hele bare så… normalt. Vi havde fået et tomandsbord i et hjørne af restauranten, hvor vi sad et stykke væk fra alle de andre.

”Har i Cola Zero?” spurgte jeg, og tjeneren nikkede kort som svar. ”Så vil jeg gerne have en lille af dem.”

”Drikker du vin?” Jeg så væk fra pigen og tilbage på Harry.

”Ja, men ikke på torsdage,” svarede jeg med et smil.

”Vi skal have en flaske rødvin,” sagde Harry og så op på tjeneren. Jeg kunne ikke andet end at ryste på hovedet af ham.

”Vi skal have to glas,” indvendte jeg. En hel flaske var alt for meget. Tjeneren endte med at se skiftevis på os begge med et temmelig forvirret blik. ”En lille Cola Zero, to glas rødvin og et glas vand til klumpen derovre.” Jeg gjorde et kort nik imod Harry. Hun skrev ned på sin seddel og sagde, at hun ville komme tilbage igen om lidt, før hun forsvandt ud i køkkenet.

”Så jeg er en klump nu?” Harry hævede øjenbrynene og hvilede albuerne på bordet.

”Mmm… Det er da fremskridt. Sidst var du en idiot.”

Der gik ikke mere end få minutter, før tjeneren kom tilbage. Hun fordelte drikkevarerne imellem os, og jeg skævede bare ned til rødvinen. Et enkelt glas kunne vel ikke skade. Vi fik begge bestilt vores mad, og jeg fulgte tjeneren med blikket, da hun igen forsvandt ud i køkkenet.

”Hun stirrede meget åbenlyst på dig,” mumlede jeg og så tilbage på ham.

”Det gør pigerne som regel.”

”Det er irriterende.” Godt nok havde jeg ikke eneret på ham, men når det var åbenlyst at se, at vi var ude at spise sammen, kunne de da i det mindste holde øjnene for sig selv. Okay, jeg lød som en eller anden ekstremt snerpet kæreste lige nu… Men det var virkelig belastende. Det eneste positive var dog, at Harry ikke gengældte deres blikke den mindste smule. Faktisk hvilede hans blik tungt på mig og ikke på nogen anden. Jeg kunne ikke helt beslutte mig for, om jeg skulle være glad eller skræmt.

Der var ikke specielt mange mennesker på restauranten, men nu var det også en ganske almindelig torsdag. De fleste mennesker tog vel ud og spiste fredag eller i weekenden. Jeg havde aldrig været herinde og spise før. Generelt gjorde vi det ikke særlig meget i, at tage ud og spise. Det her sted var helt klart et af de mere eksklusive i London. Indretning lignede noget af det man så i bladene, og alle gæsterne var klædt nogenlunde fint på. Ingen sad i t-shirt og hullede jeans.

Vores mad kom efter hvad der føltes som ingen tid. Servicen var endnu et plus ved denne her restaurant. Det var den samme tjener som sidst, og hun sendte mig et anstrengt smil, mens hendes blik hvilede lidt ekstra tid på Harry, før hun smuttede af sted igen. Jeg rystede svagt på hovedet af hende og tog en slurk af min Cola.

Jeg måtte være verdens dårligste menneske til at vælge, når det gjaldt hvad jeg ville have at spise. Det var nok de mange muligheder, der gjorde det svært. Denne gang havde jeg taget den nemme løsning – at lukke øjnene og pege på en tilfældig ret. Jeg havde endt med at pege på en eller anden form for steak med kartofler og sovs. Det var helt bestemt en manderet, men det kunne vel ikke være så slemt. Der var ikke noget salat i retten, så det bestilte jeg ved siden af, bare for at beholde lidt af min kvindelighed.

”Det her er meget hyggeligt,” sagde jeg stille, efter at være kommet halvvejs igennem min mad. Det var stadig lidt underligt, at være ude at spise med Harry. Det virkede næsten for normalt til at være sandt.

”Mmm… Jeg tænkte at det her var bedre, end at gøre et eller andet helt vildt. Det må vi gemme til en anden gang.”

Jeg nikkede stille, selvom jeg ikke var helt sikker på, hvad han mente med ordet ’vildt’. ”Har du egentlig gået i skole?” spurgte jeg. Det havde jo været planen, at jeg skulle forsøge at lære ham lidt bedre at kende, nu hvor jeg endelig havde chancen.

”Ja. Men jeg droppede ud kort efter, jeg var blevet smidt ud derhjemme. Der kom andre ting i stedet for skolen, som jeg brugte tid på.” Andre ting måtte i dette tilfælde være en anden betegnelse for bandekriminalitet. ”Hvad med dig?”

”Jeg flyttede ind hos Joseph og de andre da jeg var seksten, og jeg droppede skolen lidt efter jeg var fyldt sytten. Det fungerede ikke rigtig.” Jeg havde alt for højt fravær, fordi jeg hele tiden skulle hjælpe med arbejdet, og når jeg så endelig kom i skole, var min koncentration i bund. Jeg havde dog forsøgt at lære mig selv lidt forskellige ting efterfølgende. Selvfølgelig var det utrolig dumt at droppe ud af skolen som sekstenårig, men det var hvad der fungerede bedst på det tidspunkt. Det virkede sikkert fuldstændig skørt, men jeg havde rent faktisk siddet og læst algebra og engelsk oldtidshistorie til langt ud på nattetimerne. Frivilligt. Det føltes bare godt, så jeg ikke endte som en af dem, der ikke vidste en pind om noget som helst.

”Nah… Vores liv passer vist ikke så godt sammen med skole.” Han holdt øjenkontakten lidt endnu, før han så tilbage på sin mad igen og tog en ny mundfuld.

”Nope,” nikkede jeg. Mit vinglas stod stadig uberørt, og jeg sad længe og kiggede på det, før jeg til sidst fik taget mig sammen til at tage en lille slurk. Jeg måtte skære en lille grimasse over smagen, og jeg var hurtig til at stille glasset fra mig igen. Harry kunne ikke holde et grin tilbage over min reaktion, og bare lyden af hans grin var nok til, at få den varme følelse til at sprede sig i hele kroppen.

”Er det for stærkt for dig?” spurgte han med løftede øjenbryn.

”Nej… Jeg drikker bare ikke vin på en torsdag.”

”Nå ja, det er selvfølgelig derfor!” svarede Harry igen med tydelig sarkasme i stemmen.

”Lige præcis.” Jeg skar et stykke af steaken af, dyppede det lidt i sovsen og tog det ind i munden. Jeg var ret overrasket over, hvor godt det egentlig smagte. Måske skulle jeg begynde at spise mandemad noget oftere. Kartoflerne kunne jeg godt have undværet, men kødet var fantastisk! Jeg ville i hvert fald aldrig klare mig som vegetar, det var helt sikkert.

 

Vi brugte den næste time på at sidde og snakke om alt mellem himmel og jord. Livretter, yndlingsfarver og tidligere kæledyr. Nogle gange blev emnet drejet ind på de underligste ting, men det var virkelig dejligt. Jeg kunne næsten ikke huske, hvornår jeg sidst havde haft sådan en aften. Ingen bekymringer, bare en middag med en god ven. En god ven som jeg måske var begyndt at få lidt mere end bare venskabelige følelser for. Det havde jeg vel egentlig haft i et par dage, men det blev langsomt mere og mere tydeligt for mig selv. Det var stadig en lige så dum ting som det før havde været, men jeg kunne ikke gøre for det. Harry havde gjort noget ved mig, og jeg kunne ikke ignorere det længere.

Da jeg forklarede ham om bileksplosionen derhjemme, var han pludselig blevet meget seriøs igen. Det var endnu en ting jeg havde bemærket i løbet af aftenen. Så snart emnet drejede sig ind på noget, der havde med hans arbejde at gøre, blev han lynhurtigt seriøs og anspændt. Hans hårde facade kom frem, og jeg gik ud fra, at han altid havde lagt alle følelser til side, når det gjaldt hans arbejde. Det ville være den mest logiske forklaring på, hvorfor han skiftede holdning så pludseligt.

”Du tog rent faktisk kjole på.” Der havde været stille et kort øjeblik, og jeg så automatisk ned af mig selv over det han sagde.

”Og du tog rent faktisk skjorte på,” svarede jeg tilbage med et smil. Det var hermed også bevist, at han så hammer godt ud i sorte skjorter.

”Vi havde jo en aftale, ikke?”

Jeg blev omsider færdig med min mad og fik drukket det sidste af min Cola Zero. Harry havde fået mit vinglas, da jeg helt bestemt ikke skulle have mere af den. Aftenen var forløbet langt over mine forventninger. Det var næsten overraskende så godt, som det hele var gået. Da vi begge var klar, betalte han for maden, efterfulgt af en protest fra mig, som han klart afviste. I garderoben tog jeg min jakke på igen og gik med ud af restauranten. Jeg ville helst selv betale for de ting jeg havde fået, men Harry mente tydeligvis noget helt andet.

”For pokker da også,” mumlede jeg lavmælt, da kulden ramte mig som en mur. Temperaturerne havde været dejligt behagelige inde i restauranten, men det var noget helt andet at komme udenfor igen. Min jakke var alt for tynd til det her, og jeg havde bare ben. Ikke nogen god kombination. Harry måtte kunne fornemme, at jeg frøs ad helvedes til, for der gik ikke mere end få sekunder, før en arm blev lagt omkring mig, og han trak mig helt ind til sin side. Næsten med det samme hjalp det lidt på varmen. Det var stadig koldt, men ikke nær så meget som før.

Han tog først sin arm til sig igen, da vi nåede hen til bilen. Vi satte os ind i hver vores side, og jeg trak min jakke tættere omkring mig. Da han fik startet motoren op, lænede jeg mig lidt tættere på ham, for at kunne se hvad klokken var i det lille display bag rattet. Klokken nærmere sig hastigt ni, hvilket ville sige, at vi havde brugt næsten to og en halv time på restauranten. Det føltes slet ikke som så lang tid. Jeg plantede et let kys på hans kind, nu hvor jeg alligevel sad lænet helt hen til ham, før jeg satte mig på plads igen. Harry hævede det ene øjenbryn, og jeg sendte ham bare et lille smil.

”Hvad skal vi nu?” spurgte jeg, da han fik bakket ud fra parkeringspladsen, og derefter fortsatte ud på vejen. Jeg havde ikke lyst til allerede at skulle hjem. Harry var jo ikke ligefrem dårligt selskab.

”Hjem… Til mig.” Han så næsten afventende på mig, som om han forventede, at jeg ville komme med en lang protest imod det.

”Okay,” svarede jeg til hans store overraskelse.

”Okay?” Han tog blikket af vejen i et kort øjeblik, for i stedet at se på mig.

”Ja, det var det jeg sagde.”

”Så du har slet ikke tænkt dig at sige mig imod?”

”Hvis du insisterer, så kan jeg da godt-”

”Nej. Det her er helt fint.”

Jeg rystede svagt på hovedet af ham og så ud af vinduet i min side af bilen. Det nyttede ikke længere noget, at forsøge at benægte, hvordan jeg havde det med ham. Jeg kunne godt lide ham, og sådan var det bare. Problemet lige nu var, at jeg ikke vidste, hvordan han havde det med mig. Han var tydeligvis ikke typen, der normalt fandt følelserne frem, så det her ville nok ikke blive helt nemt.

Vi var hjemme foran hans hus kort efter, og jeg steg ud af bilen med det samme. Da jeg så op imod huset, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at lyset var tændt flere steder i huset.

”Er de andre hjemme?” spurgte jeg og så op på ham.

”Ja,” svarede han kort og tog fat i min hånd, hvorefter han trak mig med op til hoveddøren. Det kunne godt være, at det bare var noget jeg bemærkede, fordi jeg var en pige, men Harry var altså begyndt at tage min hånd mere og mere. I stedet for bare at gå ved siden af mig, så holdt han altid fat i min ene hånd. Det var ret dejligt på en underlig måde. ”Tag skoene af og tag dem med ovenpå,” hviskede han, efter at han forsigtigt havde lukket hoveddøren efter os. Det ville være ret afslørende, hvis de andre kunne se et par stilletter stå i gangen. Jeg trådte ud af de højhælede sko og løftede dem derefter op i den ene hånd.

Igen tog Harry min hånd i sin, før han begyndte at gå imod trappen. Vi havde lige trådt op på det første trin, da en rømmen bag os, fik os begge til at fryse vores bevægelser. Langsomt vendte vi os om og blev mødt af to fyre, der stod og så på os med et blik, jeg ikke helt kunne gennemskue. Den ene havde jeg set før… Logan, var det vidst han hed, og han så ud til at være nogenlunde på alder med Harry. Jeg havde ikke set den anden før, og han så til gengæld ud til at være en lille smule ældre end de andre to. Jeg havde fået navnet af vide før, men jeg kunne ikke huske det lige nu. Noget med M måske?

”Hej,” sagde ham hvis navn, jeg ikke kunne huske. ”Vi har vist ikke mødt hinanden før. Mason,” sagde han, og rakte sin hånd frem imod mig. Mason. Så havde jeg i det mindste haft ret i, at det var noget med bogstavet M. Jeg trak min hånd ud af Harrys, for i stedet at tage Masons hånd. Det ville nok have været normalt, at blive nervøs over hele denne her situation, men underligt nok så havde jeg det helt fint.

”Ella,” svarede jeg tilbage med et smil.

”Vi har godt nok mødt hinanden før, men Logan,” sagde den anden fyr og rakte også hånden frem imod mig, som jeg hurtigt tog imod. Det var ret sjovt, så meget man kunne regne ud, ud fra noget så simpelt som en præsentation. Mason var tydeligvis den kontrollerede type. Han virkede som en, der altid havde styr på alt. Lidt ligesom Joseph. Logan var meget frisk i hele sin fremtoning, og jeg kunne forestille mig at han var en af de typer, hvor der aldrig kunne opstå et akavet øjeblik. Og så var der Harry. Harry var bare Harry.

”Nå, selvom det her er vældig hyggeligt, så går vi ovenpå.” Harry gav mig ikke noget valg, da han begyndte at trække mig med ovenpå.

”Åh nej dog,” mumlede Logan. ”Vær venligst lidt stille. Huset her er ikke det mest lydtætte.”

Jeg vendte mig om og så bare undrende på ham. ”Hvad mener du-... Åh.” Først forstod jeg ikke, hvad han mente med at vi skulle være stille, men så gik det op for mig. Sex. Han gik ud fra, at vi skulle op og hygge os lidt… uden tøj. ”Nej, nej, nej. Det skal du slet ikke bekymre dig om,” forsikrede jeg ham om. Det ville der i hvert fald ikke blive noget af. Godt nok kunne jeg godt lide Harry, men jeg var stadig ikke typen, der gik i seng med folk, efter at have kendt dem i en uge.

”Vi for se,” mumlede Harry lavt og trak mig med videre op af trappen. Selvom jeg gik halvt bag ham, kunne jeg tydeligt ane smilet på hans læber. Den dreng var virkelig for meget nogle gange. Han slap mig først igen, da vi var nået ind på hans værelse, og døren var blevet lukket i efter os. Jeg så hen på Harry, der allerede så på mig med et brændende blik. Jeg pillede lidt nervøst ved ærmet i min jakke, og følte mig pludselig ekstremt usikker. Det tror jeg det fleste piger ville gøre, hvis man blev begloet fra top til tå af en brandlækker fyr.

”Hvad har du gang-”

Jeg nåede ikke at få snakket færdig, før Harry havde trådt de sidste skridt hen til mig. Han fik bakket mig tilbage og få skridt senere, ramte min ryg væggen. Min mund åbnede sig for at skulle sige noget igen, men endnu en gang blev jeg afbrudt, denne gang af hans læber der ramte mine. Følelsen kunne slet ikke beskrives. Det føltes som eksplosioner inden i mig, der bare fortsatte i en uendelig strøm. Eksplosioner og en helt vidunderligt følelse i hele kroppen. Det føltes så rigtigt, at det næsten var skræmmende.

 

Laaaaangt kapitel (2700 ord), men håber det går. Det her kapitel er måske ikke det mest spændende, men kan i ligesom fornemme, hvordan deres forhold langsomt udvikler sig? ;) Og bare roligt.. Der kommer MASSER af spænding senere. Jeg har så voldsomt mange ting planagt, og jeg kan allerede nu se, at det her nok bliver en pænt lang ff. Husk at smide en kommentar, og meget gerne hvad i tror der sker næst - eller hvad i godt kunne tænke jer, der skulle ske. Måske vil jeg bruge nogle af jeres forslag. Tak til jer <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...