Shooting Stars

Den attenårige Ella lever et barsk liv i den lille by Dartford uden for London. Når man ligesom hende er indblandet i bandekriminalitet af den helt store slags, vil ens liv aldrig være i sikkerhed. Hun må gøre det nødvendige for at tjene til føden, hvilket en dag fører hende sammen med den storkriminelle Harry. Hvad der først skulle have været et simpelt lille job, udvikler sig til noget meget større. Følelser kommer i spil og svære valg må træffes. Hvem kan stoles på, og hvad skal der til for at overleve? Ella bliver udsat for større udfordringer end hun nogensinde før har oplevet, hvilket i sidste ende kan koste hende livet, hvis hun begår så meget som en enkelt lille fejl.

303Likes
718Kommentarer
74853Visninger
AA

2. Kap. 1: ”Siger Harry Styles dig noget?”

 

Natten havde sænket sig over den lille by Dartford. Et tyndt lag dug havde lagt sig på græsset og dannede et næsten glinsende underlag. Der var kun få gadelygter langs vejen, der stadig virkede uden at blinke. Det var dog stadig nok til at kaste et gulligt skær langs vejen, og lyse op i den mørke efterårsnat. Husene lå langt fra hinanden her i udkanten af byen. For at være helt præcis, så var der kun tre huse på den lange vej.

Jeg indåndede den kølige efterårsvind og foldede armene foran brystet, for at holde bedre på varmen. Nu hvor jeg tænkte efter, var det utroligt dumt at gå udenfor på dette tidspunkt af natten uden en jakke. Det fungerede ikke rigtig derhjemme her til aften, og den bedste måde jeg kunne slappe af på, var ved at gå udenfor, hvor jeg kunne slippe for det hele.

Inderst inde vidste jeg godt, at mit liv var noget værre rod. Men jeg vidste også, at det var for sent at rette op på noget.

Jeg havde ikke sagt fra i tide, og nu var jeg endt midt i noget, jeg nok aldrig ville kunne komme fuldstændig ud af igen. Bandemiljøet var bestemt ikke et sted for piger som mig, og flere gange kunne det undre mig, hvordan jeg var endt her til at starte med.

Mine forældre havde bortadopteret mig, da jeg var helt lille, men jeg var aldrig holdt mere end få måneder hvert sted jeg boede. Den ene plejefamilie efter den anden havde givet op og jeg var flyttet fra familie til familie, indtil jeg en dag endte hos Joseph. En høj, mørkhåret mand midt i trediverne. Han havde allerede to unge boende på min alder, der heller ikke var hans egne børn, Isaac og Alexis. Jeg havde endelig fundet et sted, hvor jeg kunne lide at være.

Der gik dog ikke lang tid før jeg opdagede, at det ikke var en helt almindelig familie jeg var endt ved. Hele bandelivet blev smidt lige i hovedet på mig, og jeg kunne ente vælge at stikke af eller acceptere det. Jeg valgte den sidste mulighed. Endelig havde jeg fundet et sted at bo med mennesker der holdt af mig. Jeg kunne ikke bare løbe væk. Det nye liv var hurtigt blevet en del af hverdagen, og jeg havde vist mig at være bedre end nogen af de andre havde turdet håbe på. Jeg var frygtløs, for at sige det lige ud. Det var en medfødt evne, og lige meget hvad jeg blev sat til, så skulle jobbet nok blive klaret.

I dag havde dog været anderledes. Jeg havde fejlet. En mand inde i London skyldte os en god portion penge, og havde gang på gang kommet med undskyldninger for at få det udskudt. Det havde været mit job at få pengene ud af ham. På den ene eller anden måde blev vi nødt til at få dem ud af ham. Han skulle ikke tro, at vi ville blive ved med at acceptere at han udskød det. Sådan noget havde konsekvenser.

Planen var dog mislykket. Da jeg nåede frem til hans beskidte, støvede lejlighed, blev en pistol holdt frem imod mig, før jeg overhovedet nåede at trække min egen frem. Heldigvis var jeg sluppet uden en eneste skramme, men desværre uden pengene. Jeg vidste, at vi nok skulle få dem tilbage på et andet tidspunkt, men skuffelsen i Josephs ansigt var det værste. Han stolede på mig, når han sendte mig ud på små jobs. Men jeg havde fejlet.

Jeg kastede hurtigt et blik tilbage, da hoveddøren gik op og Alexis’ spinkle skikkelse kom til syne.

”Kommer du ikke ind igen?” spurgte hun stille og lænede sig op af dørkarmen.

Efter en sidste dyb indånding gik jeg tilbage op til døren, og lukkede den i efter mig. Jeg trak mine sko af og stillede dem på plads langs vægen. Mine kinder var iskolde og sikkert helt lyserøde efter at have stået ude i kulden i godt og vel en halv time.

”Er du okay?”

”Hmm?” Jeg løftede blikket for at se op på Alexis igen.

”Du ved, efter jobbet og det hele. Er du okay med det?”

Alexis var det nærmeste jeg kom på en søster, og der var ingen grund til at lyve sig udenom. Hun ville gennemskue mig før eller senere. Jeg trak en anelse på skuldrene som svar. Det var ikke noget at sætte sig ned og tude over. Sket var sket, og jeg kunne ikke gøre noget ved det nu. Der kom andre jobs, hvor jeg bare måtte sørge for at gøre det godt igen.

”Ella?” En stemme kaldte inde fra stuen, hvilket fik mig til at træde videre forbi Alexis og ind i stuen i stedet.

”Ja?” spurgte jeg tøvende og så hen på Joseph, der sad med sin mobil i hånden. Hans pande havde to dybe rynker, hvilket han altid fik når han var i dyb koncentration. Med forsigtige skridt gik jeg hen over det mørke trægulv, og satte mig ned i sofaen overfor ham. Der gik flere lange sekunder, før han endelig så op på mig.

”Du har allerede en chance for at gøre det godt igen,” sagde han.

Jeg hævede overrasket øjenbrynene. Jeg var kommet hjem for få timer siden, og allerede nu fik jeg næste opgave. Det her var ikke første gang, jeg havde fejlet et job, men denne gang havde været værre end de andre. Beløbet der var tale om havde været sekscifret, og det var penge der snart skulle indkasseres, for at vi kunne få hverdagen til at løbe rundt.

”Okay, hvad skal jeg gøre?”

”Skaffe penge.”

Jeg sank en lille klump i halsen. Igen. Jeg skulle hente penge igen. På den anden side så havde jeg en mulighed for at rette op på min fejl. Med et kort nik bad jeg ham om at fortsætte.

”I morgen aften. En anden bande har haft nogle problemer med en, der nægter at skaffe penge. De havde overvejet bare at skaffe ham af vejen, men han er mere værd i live end død. Jeg har arbejdet med dem før og de er okay. En af dem kommer og henter dig i morgen, for at køre dig hen til stedet. Brug din kvindelige charme. Vift lidt med øjenvipperne eller hvad der nu skal til for at få pengene.” Han fik et smil frem over den sidste kommentar, som lidt efter smittede af på mig.

”Er det nogen jeg kender?”

”Siger Harry Styles dig noget?”

Jeg måtte gå hele min hukommelse igennem, men der kom ingen person med det navn frem. Det var den her form for jobs jeg normalt gjorde. Folk i bandemiljøet mistænkte ikke piger for at være en del af det, så derfor var det ofte nemmere for os at klare sådanne opgaver.

”Ikke rigtig. Burde jeg vide hvem han er?”

”Han har slået en del ihjel, men lykkedes hver gang at slippe uden om politiet. Han har styr på, hvad han laver.”

”Det siger mig stadig ikke noget. Er der andet jeg skal vide?”

”Bare få jobbet klaret. De betaler godt, og efter din sidste opgave ikke gik så godt, har vi brug for at denne her gør.” Han havde stadig den faderlige varme i blikket, men jeg kunne samtidig tydeligt se beslutsomheden. Joseph havde opdraget mig som sin egen datter, og taget sig af mig da ingen andre kunne eller ville. Jeg ville ikke skuffe ham igen.

”Jeg skal nok klare det,” forsikrede jeg ham om. ”Det lover jeg.”

Det var så første kapitel. Jeg har så mange ting planlagt for denne her movella, og jeg glæder mig til at komme ordentligt igang med den. Håber at i vil give den en chance, og smid gerne en kommentar (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...