Life as Kath (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
Siger navnet Kath dig noget?
Det gør det i så mange drenge hjerter og pige hjerner, Kath er den populæreste pige på hendes skole. Hendes forældre er begge advokater, og er næsten aldrig hjemme. Men det gør intet ved Kath. For hvad gør man hvis man er 16 år og ens forældre ikke er hjemme? Man holder fest. og man inviterer pigerne med over og hygger hver aften.
Og det er også det som Kath gør, men en dag imens hun holder fest kommer hendes forældre hjem. De ser alt det som Kath gør, og de sender hende væk som udveksling student.
*Der kan være stødene scener og sprog*

5Likes
10Kommentarer
866Visninger
AA

3. En start

''Farvel skat'' Camie og jeg havde snakket tudene i telefon i lidt over to timer. Hun havde grædt hele tiden fordi at jeg ikke kunne for lov til at sige farvel til hende. Og da hun først begyndte at græde, så begyndte jeg at græde. Det var forfærdeligt.Også bare det med at jeg ved at der går så lang tid før at jeg kommer til at se hende igen. Hun er min bedste veninde. Og bare det at jeg ikke kan se hendes ansigt eller høre hendes grin. Det bliver så hårdt. Det lyder godt nok som om at vi er kærester, men det er vi ikke. Vi er noget meget større end det. Vi er bedste veninder, og det er meget større end kærester

''Jeg vil ikke sige farvel Camie''

''Det vil jeg heller ikke. Kan vi ikke snakke lidt mere?''

''Jo. Jeg sider aligevel også bare på flyet'' Sagde jeg mens at jeg kunne mærke at tårene begyndte at presse sig på. Det er bare så hårdt at tænke på et liv uden Camilla. Hun er min ene halvdel. Og lige nu, så mangler jeg mine ene havdel. Kender i det at gå rundt uden ens mobil i en dag. Tomt, ensomt, følelsen af at mangle en del af sig. Sådan er det. Bare ti gange værre.

''Hvor er du?'' Camies stemme rystede, og jeg kunne tydeligt høre at det var hårdt for hende.

''Øhhm. Over noget hav'' Jeg kunne høre at hun grinte lidt. Men hendes grin stoppede og blev erstattet med nogle hulk.

''Du har altid været dårlig til geografi'' Sagde hun hulkende. Hun kunne ikke holde det tilbage længere. Selvom der kun var gået nogle minutter siden at vi sidst græd. Men vi kunne ikke holde det tilbage. Og jeg var helt ligeglad med om folk kiggede på mig. Jeg ville græde. Og jeg kan ikke stoppe det. Det er det jeg har brug for. At græde, det er det eneste der hjælper lige nu.

''Det har du da heller aldrig været'' Sagde jeg grædene..

''Miss, you have to leave your phone'' en stewardesse kom hen til mig med et irreterende smil.. Hvorfor smiler du dog?

''Jeg bliver nød til at smutte Camie. Jeg må ikke snakke i telefon længere''

''Ringer du når at du kan igen?''

''Ja. Jeg vil snakke med dig hver gang jeg får muligheden'' jeg prøvede at få min stemme under kontrol. Men det er svært. Den gider ikke lystre.

''Farvel..''

''Farvel''

Det var de sidste ord vi sagde til hinanden før at jeg lagde på.. Hvorfor sker alt det her for mig. Hvad er det jeg har gjort så galt at jeg skal til lorte USA. Jeg Ville godt kunne klare USA. Hvis Camie også var med. Men det er hun ikke. Og det gør det bare den del svære.

''Do you want a klenex Miss?'' Stewardessen kom smilende hen til mig med en pakke klenex og et med blik der skreg 'jeg har ondt af dig.'

''Ehmm, yes please''

''Thank you''

''Please spend your seat belt''

(Ca. en halv time senere)**Selvom at de taler engelsk skriver jeg det på dansk, det er kun lige den ene gang at jeg skriver på engelsk**

''Velkommen til New York. Jeg håber de har nydt turen'' Stemmen fløj ud af højtalerne. Hun lød glad, stemmen altså. Det irriterer mig.

Jeg kiggede mig omkring, nu hvor jeg tænkte over det, så ved jeg enlig ikke hvem jeg skal lede efter. Men det har jeg selvfølgelig ikke tænkt over før nu. Jamen tak hjerne, for at du først tænker på det nu.

Til mit held var der en mand der holdte et skilt med mit navn på. Ligesom i film, det er faktisk ret dejligt. Altså så ved man da hvem man skal gå hen til.

_______________________________________________________________________

Ja jeg ved det. Det er et ret kedeligt kapitel. Men movellaen skal jo lige starte. Jeg takker til alle jer der læser denne her<3

Jeg håber at i nyder den

-Anita:)

*Ikke rettet igennem*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...