Life as Kath (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
Siger navnet Kath dig noget?
Det gør det i så mange drenge hjerter og pige hjerner, Kath er den populæreste pige på hendes skole. Hendes forældre er begge advokater, og er næsten aldrig hjemme. Men det gør intet ved Kath. For hvad gør man hvis man er 16 år og ens forældre ikke er hjemme? Man holder fest. og man inviterer pigerne med over og hygger hver aften.
Og det er også det som Kath gør, men en dag imens hun holder fest kommer hendes forældre hjem. De ser alt det som Kath gør, og de sender hende væk som udveksling student.
*Der kan være stødene scener og sprog*

5Likes
10Kommentarer
875Visninger
AA

4. Drengene

(Jeg gentager at jeg skriver på dansk, selvom at de taler Engelsk)

''Hvordan var turen?'' alle omkring mig var så smukke. Det er som om at alle dem i Amerika bare er født med smilehuller, gode bryster, flad mave og et flot ansigt. Og så er der mig fra lille Danmark, der bliver nød til at bruge make-up, for at få det helt perfekte ansigt. Og så har jeg kun et smilehul.. Det passer ikke sammen, jeg burde have to eller ingen. Det er ikke fair, jeg vil også have to smilehuller og det perfekte ansigt, og nogle gode bryster, og en flad mave.

''Ja, den var meget god. Lang men god'' Manden smilede, han virkede meget rar. Han havde sagt at han var chafføren, og at jeg skulle bo hos nogle dreng. For at være præcis fem drenge. For mig lyder det lidt som One Direction. Men er det ikke en familie jeg skal bo ved. Altså en mor, en far og måske nogle børn. Så at jeg skal bo ved One Direction, er nok lidt usandsynligt.

''Ved du hvem jeg skal bo ved Hr?'' Han var bygget meget kraftigt. Men jeg er næsten 90% sikker på at det hele er muskler. Og så er der jo også det fedt man normalt har.

''Kald mig bare Paul. Det kalder drengene mig også. Og ja det ved jeg. Har du nogle solbriller?'' Jeg nikkede og tog mine solbriller op af min håndtaske

''Du skal bo hos One Direction'' Han kiggede afventne på mig. Og jeg fattede ligesom at det var meningen at jeg skulle tage min solbriller på

''Hvad?''

''Vidste du ikke det?'' Han så overrasket på mig

''Nej. Hvordan kan det være muligt?'' Spurgte jeg og så nysgerrig på Paul, som han hedder.

''Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg kan forstå at dine forældre har mange penge. Så det kan ske at det har noget med det at gøre''

(Ca. en time senere)

''Så er vi her Miss Alexandresen'' Vi havde kørt i godt 3 kvarter. Og vi var kommet ud til et enormt hus. Det var måske det dobbelte af mine forældres hus. Og det var virkelig flot

''Bare kald mig Kath, Paul. Det er jo mit navn''

''Det er iorden Kath. Gå bare ind. Jeg skal nok tage dine kufferter, du skal bare gå ind og sige hej til din familie i de næste 12-24 måneder''

''Mange tak Paul'' Da jeg var på vej ind af døren så jeg mig over skulderen, og jeg kunne se at Paul allerede var godt igang med alle mine kufferter. Og så fik jeg lidt dårlig samvitighed. Jeg gik jo bare fra ham, og lod ham tage sig af alle mine kufferter

''Undskyld mig?'' jeg åbnede fordøren roligt. Men der var ikke nogen. Det kan godt ske at huset var flot udenfor, men huset var virkelig flot indenfor. Det var virkelig flot indrettet. Moderne men klassisk.

''Hallo?'' Efter at jeg prøvede igen kunne jeg høre noget skrammel ovenpå og lidt efter nogle trin og snak.

''Hallo'' En sød og rolig, drenge stemme lød henne ved det der nok var trappen

''Øhm, ja?''

''ÅHH! Du må være Kath. I er tideligt på den. Vi troede først i kom om en halv time'' Harry Styles. Yep, Harry Styles taler til mig. Efter Harry kom alle de andre drenge løbende ned i forgangen.

''Ja'' Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige. For at være ærlig så er jeg lidt mundlam over at hele One Direction, står lige overfor mig

''Det er dejligt at møde dig'' Jeg så Niall ind i øjne og jeg kunne se at han mente det.

''Det er også dejligt at møde dig. Ehm, ikke for at være en dårlig gæst. Men jeg, er meget træt efter flyveturen. Så i har vel ikke en seng eller noget, jeg kan få lov til at ligge i, i et par timer''

''Vi har faktisk et værelse til dig'' Harrys smil ramte mig lige i hjertet. Åhh, det smil kan knække hjerter. Jeg bliver helt blød i knæene

''Et værelse. Allerede?''

''Ja, ligeså snart vi fik afvide at du kom fiksede vi et værelse sammen til dig'' Louis accent er simpelthen så sexet, det er helt vildt. Hvorfor stopper de drenge nogensinde med at snakke?

''Mange tak. Det er meget sødt af jer, at i gør alt det her'' De smilede alle sammen på samme tid. Det er så sødt!

__________________________________________________________________________

Heeeeej! Tusinde tak til alle jer der læser! Og i må endelig have noget tålmodighed til at det bliver lidt mere spændende.

-Anita

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...