Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2014
  • Status: Igang
En samling shortstories, digte, sange og lidt af hvert om kærlighed i alle former.

6Likes
17Kommentarer
927Visninger
AA

31. Noget...

Det iskolde vand fra bækken fyldte mine lunger. Nu jeg tænkte over det, havde det nok været en dum ide at bade der fra starten af, men bækken virkede dragende, og jeg følte en tilknytning til det grumsede vand. Det eneste der fyldte min hjerne lige i det øjeblik var dog tanken om at drukne. I et automatisk forsøg på at trække vejret slugte jeg en mundfuld vand, der trak min krop længere nedad. Mine ben spjættede ukontrolleret, der måtte være en måde...

Pludselig følte jeg et stærkt greb om min ankel. Det fik mig til at skrige, men det eneste der kom ud af det, var et par gurglelyde og mere vand i lungerne. Væsnets lange klør borede dyb huller i min ankel. Blodet spredte sig langsomt. Dets uhyggelige skønhed bølgede igennem vandet som vinden oppe i luften. Luft. Mine lunger skreg nu, men jeg måtte holde ud. Jeg samlede alle mine kræfter og ville have sunket, hvis ikke det var for min viljestyrke. Mine ben spjættede uendeligt, mine arme lavede svømmebevægelser, jeg gjorde hvad jeg kunne. Men der skete intet.

Lige som jeg skulle til at give op, brød mit ansigt vandoverfladen med en sådan kraft, at mine indvolde næsten hoppede ud af min hals. Jeg åndede kraftigt ind, og mærkede glæden boble, da jeg kunne høre mit hjerte slå. Først da åbnede jeg øjnene, og jeg fortrød det i samme sekund. Synet der mødte mig fik mig til at rejse mig. Dette gjorde mig dog ikke mindre forvirret. Jeg kiggede ned, og der var ingen jord. Kun en tyk tåge, der så ud som om den rakte uendeligt. Jeg var helt alene. Tanker om døden strejfede mig, men jeg slog dem hen. D-det måtte jo være et mareridt. Jeg lukkede øjnene og talte til tre. Først kunne jeg ikke se den. Men efter et par blink kunne jeg se den hvide hjort, der stod krystalklar foran mig. Et levende skelet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...