Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2014
  • Status: Igang
En samling shortstories, digte, sange og lidt af hvert om kærlighed i alle former.

6Likes
17Kommentarer
980Visninger
AA

9. Labyrint

Jeg tog et skarpt sving til venstre og kiggede hen af den brolagte sti mellem tågede hegn. Eller, hegn og hegn. Det var mure af uigennemsigtig masse, af hæmmende tanker og følelser. Ting, der holdt mig tilbage. Men altså, havde jeg ikke nok besvær i forvejen? Mine fødder gjorde allerede ondt, selvom jeg kun havde gået i to minutter. Der var noget magisk og fortryllet over denne labyrint. Ikke fordi det var noget nyt. Jeg fik et chok, der rev mig ud af min tankestrøm, da en smuk kvinde kom til syne efter endnu et sving. Nej, vent. Hun var ikke en kvinde. Hun var en sfinx. Hun lå afslappet ned, men alligevel elegant, og hun holdt sit hoved oppe.  Hendes hale piskede dovent frem og tilbage. Åh ja, jeg skal ikke sige, at jeg ikke havde forventet det, men altså, en sfinx? Seriøst? Blev det ikke lidt for kliché? Det skal lige siges, at jeg ikke er den bedste til gåder. Kun nogle gange. Som i sjældent. Eller aldrig.

”Du kender reglerne. Jeg fortæller dig en gåde. Hvis du svarer rigtigt, lader jeg dig gå forbi uden problemer, men hvis du svarer forkert, angriber jeg dig. Hvis du vælger ikke at svare, kan du bare gå, så vil jeg lade dig være i fred. ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...