Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2014
  • Status: Igang
En samling shortstories, digte, sange og lidt af hvert om kærlighed i alle former.

6Likes
17Kommentarer
929Visninger
AA

32. Enden for en stuepige

Jeg ved ikke, hvad den her tekst er for noget; måske er den lidt morsom, jeg ved det ikke... Måske er den... Tjah... Det må du vel finde ud af selv.

 

”Jeg sagde, du skulle købe nogle nye kjoler. Du ligner en vagabond i den las.”

Fruen rynkede uskønt på næsen og gloede misbilligende på sin stuepige Ada.

”Undskyld, Frue. Jeg fik ikke tid. Jeg skulle jo både pudse sølvtøjet, gøre rent og stryge Deres kjoler til forårsballet.” stammede Ada.

Fruen stod med opspilede øjne og stirrede nu om end mere olmt på stakkels Ada.

”Jesus! Har du strøget mine kjoler?”

”Ja, selvfølgelig, Frue. Jeg huskede også den med silkeflæser og guldbroderingerne.” svarede Ada lydigt.

Der lød et klask, og der var et rødt mærke på Adas kind. Hun stod stadig rank, selvom hun rystede lidt på hænderne. Man kunne se tårerne i hendes øjne.

”Ved Gud, du er dog den mindst begavede stuepige, jeg nogensinde har haft! Og det siger altså ikke så lidt. Væk!” skældte Fruen, mens hun viftede energisk med hånden.

”Men,” Ada holdt en pause, da hun mærkede, at hun var ved at bryde ud i gråd. Hun sank en klump. ”hvad mener De dog, Frue?”

De holdt øjenkontakten i få sekunder. Fruens blik var så koldt og hårdt, at Ada fik helt kuldegysninger.

”Det jeg mener, er, at du er fyret. Tag alle dine ynkelige pakkenelliker og forsvind fra mit åsyn!”

Ada gjorde af refleks hvad Fruen sagde og forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...