Piraten 2: Fortidens Skov

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
"Dig?" Spruttede jeg hidsigt, og kunne se Elisabeth vende sig imod mig. To små drenge, som nok var hendes, for imod mændene, som havde bragt mig hertil. "Far!" "Morfar!" Hylede de to møgunger i munden på hinanden, lige til at få ondt i hovedet af. "Dig." Sagde Elisabeth utilfreds, og lagde armene over kors, netop som ungerne farede forbi mig og i armene på de to mænd. "Kender du hende?" Spurgte den yngeste af dem, ham som jeg havde fået givet et blåt øje. Elisabeth nikkede modvilligt, og så surt på mig. Hun havde vist stadigt ikke glemt den gang, hvor jeg havde kastet hende i havet. "Ja." Svarede Elisabeth, og lignede en, som kunne finde på at myrde mig. "Hun er Eraks sengevarmer." Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg blev simpelthen så vred. For det første, så havde hun lovet ikke at sige noget. For det andet, så var jeg ikke en simpel sengevarmer. For det tredje, så havde jeg bare lyst til banke hende. Så jeg flåede det reb som bandt mine hænder fra hinanden, og så sprang jeg på hende.

10Likes
10Kommentarer
2579Visninger
AA

24. Så er der transport

”Skude var vist det rammende ord.”

Kommenterede Gilan den faldefærdige båd, som let vuggede på vandet. Der var lige plads nok til os alle i, og lidt forsyninger. Ham, som ejede den, lå halvvejs i vandet med sine ben og snorkede højlydt. Han stank langt væk af brændevin.

”Halløj!”

Udbrød Will højt, på sin skøre måde, så det gav et let sæt i mig. Han nåede lige at give mig en let grinagtig grimasse, før at manden med et højt bøvs satte sig op.

”Hvad?”

Spurgte manden, og lød irriteret. Han gned let sine øjne, og fortsatte med at klø sig længe og inderligt i skridtet. Fy for helvede. Jeg bemærkede at Halts greb om min arm blev strammere, så han havde altså bemærket min reaktion.

”Vi fik at vide, at vi kunne anskaffe noget transport her?”

Spurgte Gilan, og skævede mistroisk til båden. Manden rejste sig endeligt, og strakte sig kort. Så rystede han hurtigt på hovedet.

”Niksen. Ingen leje af båden her.”

Sagde han, og klappede halvhjertet på den smuldrende rælling.

”Den skal købes.”

Tilføjede han, da Gilan var ved at sige ham imod.

”Købes? Det skrammel?!”

Spurgte Gilan vantro. Jeg blandede mig straks med en hæs, tør stemme, som passede godt til min bedstemor-rolle.

”Kan du så tale ordentligt til manden, lille du!”

Jeg understregede min pointe ved at pege på først manden, og dernæst Gilan. Jeg håbede at Gilan opfattede, at det var advarsel. Man talte aldrig til en mand på den måde, på disse kanter. Ikke medmindre at man ville slås ihjel.

”Vi skal til fødselsdag, og skal bruge noget transport. Du forstår nok, min gode mand.”

Snakkede jeg videre med den hæse stemme, og svang stokken vildt omkring.

”Ja, ja. Bedste… I kan få lov til at købe båden for femten guldstykker.”

Sagde manden, og virkede bare opsat på at få den her samtale overstået. Han ville ikke ses i selskab med sådan en flok.

”Jeg er ikke født i går min dreng. Tre guldstykker.”

Skyndte jeg mig at sige, da jeg kunne mærke at Halt slap mig for at finde pengene frem. Manden tøvede kort, jeg havde underbudt ham helt vildt. Men jeg kendte det blik, som han sendte båden. Han havde brug for noget at drikke, og ville gøre næsten hvad så helst for det. Jeg genkendte blikket fra mig selv.

”Top.”

Sagde manden, og fik tre guldstykker af Halt, inden at han hurtigt stormede op af broen for at komme ind på den nærmeste kro. Så havde vi da transport, nu manglede vi bare nogle forsyninger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...