Piraten 2: Fortidens Skov

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
"Dig?" Spruttede jeg hidsigt, og kunne se Elisabeth vende sig imod mig. To små drenge, som nok var hendes, for imod mændene, som havde bragt mig hertil. "Far!" "Morfar!" Hylede de to møgunger i munden på hinanden, lige til at få ondt i hovedet af. "Dig." Sagde Elisabeth utilfreds, og lagde armene over kors, netop som ungerne farede forbi mig og i armene på de to mænd. "Kender du hende?" Spurgte den yngeste af dem, ham som jeg havde fået givet et blåt øje. Elisabeth nikkede modvilligt, og så surt på mig. Hun havde vist stadigt ikke glemt den gang, hvor jeg havde kastet hende i havet. "Ja." Svarede Elisabeth, og lignede en, som kunne finde på at myrde mig. "Hun er Eraks sengevarmer." Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg blev simpelthen så vred. For det første, så havde hun lovet ikke at sige noget. For det andet, så var jeg ikke en simpel sengevarmer. For det tredje, så havde jeg bare lyst til banke hende. Så jeg flåede det reb som bandt mine hænder fra hinanden, og så sprang jeg på hende.

10Likes
10Kommentarer
2587Visninger
AA

17. ... og Halt

Jeg stirrede længe på Halt, som opdagede det blik, Will sendte ham.

”Årh… hold da op.”

Brummede han utilfreds, og så væk igen.

”I hvert fald håber jeg at Sean bliver en bedre konge, end de sidste to idioter, som har siddet på tronen.”

Kommenterede jeg for mig selv, og stirrede ind i flammerne. Det var så dejligt beroligende. Halt udstødte en utilfreds lyd.

”Ferris var ganske vist ikke den konge, som folket havde brug for. Men hans far var da noget bedre.”

Sagde Halt, og lød svagt fornærmet. Det var lidt underligt. Halt var jo araluaer. Hvorfor gik han så meget op i kongefamilien i Clonmel?

”De var begge nogle egoistiske røvhuller.”

Sagde jeg utilfreds. Halt spjættede surt.

”Nu holder du op!”

Sagde han surt. Will rejste sig, og gik sin runde. Kujon, han ville ikke risikere at blive blandet ind i skænderiet.

”De var begge nogle idioter.”

Gav jeg igen, og nægtede at give mig, bare fordi at Halt pustede sig op.

”Det er min bror og far du taler om!”

Røg det ud af Halt. Jeg stirrede længe på ham. Selvfølgeligt. Derfor gik han så meget op i kongefamilien. Han var tvillingebror til Ferris. Jeg rejste mig rasende, og samlede mit tæppe sammen.

”Hvad nu?”

Spurgte Will, og var dukket op ved siden af mig. Jeg sparkede ud efter ham, så han hurtigt flyttede sig. Så fandt jeg hen til det nærmeste træ, hvor jeg kunne ligge i læ og være så langt væk fra Halt som overhovedet muligt. Jeg kunne ikke længere tåle synet af ham.

”Hvad nu?”

Spurgte Halt, og var forundret over min reaktion. Jeg satte mig på tæppet, og så surt på ham.

”Din bror og far var røvhuller, uanset hvad du siger. Og ved du hvorfor jeg ved det?”

Spurgte jeg, og skubbede nogle tørre blade sammen under tæppet, så det dannede en blød pude. Halt så undrende på mig.

”Fordi at din far huggede hovedet af min far, og gjorde mig forældreløs.”

Svarede jeg surt, og lagde mig på tæppet med ryggen til dem. Lige nu hadede jeg Halt mere end noget andet. De lod mig dog ligge, gudskelov, ellers vidste jeg ikke hvad jeg ville have gjort ved dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...