Piraten 2: Fortidens Skov

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
"Dig?" Spruttede jeg hidsigt, og kunne se Elisabeth vende sig imod mig. To små drenge, som nok var hendes, for imod mændene, som havde bragt mig hertil. "Far!" "Morfar!" Hylede de to møgunger i munden på hinanden, lige til at få ondt i hovedet af. "Dig." Sagde Elisabeth utilfreds, og lagde armene over kors, netop som ungerne farede forbi mig og i armene på de to mænd. "Kender du hende?" Spurgte den yngeste af dem, ham som jeg havde fået givet et blåt øje. Elisabeth nikkede modvilligt, og så surt på mig. Hun havde vist stadigt ikke glemt den gang, hvor jeg havde kastet hende i havet. "Ja." Svarede Elisabeth, og lignede en, som kunne finde på at myrde mig. "Hun er Eraks sengevarmer." Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg blev simpelthen så vred. For det første, så havde hun lovet ikke at sige noget. For det andet, så var jeg ikke en simpel sengevarmer. For det tredje, så havde jeg bare lyst til banke hende. Så jeg flåede det reb som bandt mine hænder fra hinanden, og så sprang jeg på hende.

10Likes
10Kommentarer
2626Visninger
AA

19. Min fortid

”Du har ikke talt med andre om det, har du?”

Spurgte Halt forsigtigt. Jeg rystede på hovedet, og så ned i jorden. Jeg følte mig sårbar, fordi at jeg havde fortalt dem det.

”Elisabeth nævnte nogle… ar?”

Sagde Will forsigtigt. Jeg sukkede let, Elisabeth havde jo set min bare ryg hele to gange. Så jeg nikkede let.

”Det meste af min krop er dækket af ar. Særligt min ryg og bagsiden af mine ben.”

Forklarede jeg kort, og havde ikke lyst til at tale yderligere om det.

”Det er derfor, at du ville have bukser på.”

Sagde Will tænkende. Jeg nikkede let som svar.

”Hvad skete der med din onkel?”

Spurgte Halt, og undgik at sige Berts navn. Jeg trak på skuldrene.

”Jeg ved det ikke. Jeg løb hjemmefra, da jeg var fjorten. Jeg har ikke sat fod i Hibernia siden.”

Svarede jeg, og trak let på skuldrene. Halt nikkede tænkende.

”Hvad så? Da du var rejst fra Hibernia?”

Spurgte Will nysgerrigt.

”Hvor rejste du så hen? Rejste du til…”

Begyndte Will på det, som han var allermest kendt for. At stille en masse spørgsmål. Men Halt sparkede ham diskret over benet, så han holdt mund. Jeg kom til at grine en smule, men holdt op så snart at de begge så på mig.

”Jeg rejste lidt rundt i cirkler, og sørgede egentligt bare for at holde mig i gang hele tiden. Aldrig at blive et sted mere end et par dage. Jeg var nok omkring sytten, da jeg nåede Arrida.”

Forklarede jeg, og kom til at smile. Jeg havde nydt at rejse rundt, på trods af min unge alder, så havde jeg klaret mig godt.

”Jeg mødte Syra der, og begyndte at rejse rundt med hende. Vi fik følge af Viola senere hen. Jeg var så heldig at få en større sum penge mellem hænderne, som jeg købte mit skib for. Det var let at finde mænd til besætningen, det var sværere at finde kvinder. Så det tog lidt tid, men indenfor et år kom vi da ud og sejle.”

Sagde jeg, og lagde mig ned på mit leje af tæpper.

”Og det var der, at min tid som pirat egentligt begyndte.”

Tilføjede jeg. Will så ud som om at han var ved at eksplodere med spørgsmål, men han bed dem stædigt i sig og nikkede let. Halt rejste sig for at gå sin runde, så jeg lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...