Piraten 2: Fortidens Skov

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
"Dig?" Spruttede jeg hidsigt, og kunne se Elisabeth vende sig imod mig. To små drenge, som nok var hendes, for imod mændene, som havde bragt mig hertil. "Far!" "Morfar!" Hylede de to møgunger i munden på hinanden, lige til at få ondt i hovedet af. "Dig." Sagde Elisabeth utilfreds, og lagde armene over kors, netop som ungerne farede forbi mig og i armene på de to mænd. "Kender du hende?" Spurgte den yngeste af dem, ham som jeg havde fået givet et blåt øje. Elisabeth nikkede modvilligt, og så surt på mig. Hun havde vist stadigt ikke glemt den gang, hvor jeg havde kastet hende i havet. "Ja." Svarede Elisabeth, og lignede en, som kunne finde på at myrde mig. "Hun er Eraks sengevarmer." Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg blev simpelthen så vred. For det første, så havde hun lovet ikke at sige noget. For det andet, så var jeg ikke en simpel sengevarmer. For det tredje, så havde jeg bare lyst til banke hende. Så jeg flåede det reb som bandt mine hænder fra hinanden, og så sprang jeg på hende.

10Likes
10Kommentarer
2625Visninger
AA

22. Hvilken rute?

Will skar let ansigt, men ellers var der ingen protester over at jeg havde vansiret Jill.

”Hvad så nu?”

Spurgte Will forsigtigt. Gilan lagde sig ned, fuldstændig ligeglad om der lå et tæppe eller ej. Hvilket der ikke gjorde.

”Jeg rider med, og så får vi hende smidt af hos Erak hurtigst muligt.”

Sagde Gilan, og havde allerede lukket øjnene for at ligge sig til at sove. Halt lod ham ligge, det var forståeligt. Gilan var dødtræt. Men det var bestemt ikke en fordel, hvis han skulle sove ud først. Det ville jo betyde at vi skulle holde os i ro i hvert fald et par timer, og med den dusør hængende over mit hoved, så var jeg ikke glad for det.

Will og Halt begyndte at finde kort frem fra deres tasker, og bredte dem ud for at studere de forskellige veje som vi kunne tage.

”Det ville være hurtigst, hvis vi tog ruten igennem Picta, og derfra fandt en båd til at krydse havet.”

Begyndte Will. Halt nikkede, og pegede på kortet.

”Men det ville betyde mere tid på havet, noget som jeg ikke er glad for, så længe at vi har hende Jill i hælene. På den anden side, så ville denne rute…”

Sagde han, og pegede på kortet. Jeg sad for langt væk til at se hvilken rute han mente.

”… betyde væsentligt mere tid på landjorden, og så kunne rejsen trække ud. Hun er jo ikke den bedste rytter. Og det er også farligt.”

Sagde Halt tænkende, og kløede sig i skægget. Jeg kommenterede ikke på hans kommentar om min ridning, vel vidende at han havde ret. Ikke at jeg ville fortælle ham det. Jeg så kort på Gilan, som allerede så ud til at sove dybt. Heldigt for ham. Jeg havde ikke rigtigt lyst til at sove længere.

”Hvad mener du?”

Spurgte Halt, og så på mig. Jeg rejste mig, og kom over til dem, så jeg kunne studerer det utroligt detaljerede kort. Jeg pegede på et blankt punkt, lige på grænsen mellem Picta og Araluen.

”Der ligger en skjult havn her. Mest for røvere og smuglere. Der vil vi kunne få fat i et skib. Det er meget usandsynligt, at vi ville kunne få nogen til at sejle os hele vejen til Skandia efter problemerne med Sorte Jill.”

Forklarede jeg. Will og Halt så på hinanden, de anede tydeligvis intet om den havn.

”Så… forklædninger?”

Spurgte Will. Jeg nikkede. I det øjeblik at de tre rangere ville blive opdaget, så var der nok nogen som ville forsøge at slå dem ihjel.

Min forklædning ville nok være lidt mere vanskelig. Jeg kunne jo ikke rigtigt skjule at jeg manglede et øje. Mit hår kunne jeg gemme under en hat eller et tørklæde. Men mit øje ville være et stort problem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...