Piraten 2: Fortidens Skov

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
"Dig?" Spruttede jeg hidsigt, og kunne se Elisabeth vende sig imod mig. To små drenge, som nok var hendes, for imod mændene, som havde bragt mig hertil. "Far!" "Morfar!" Hylede de to møgunger i munden på hinanden, lige til at få ondt i hovedet af. "Dig." Sagde Elisabeth utilfreds, og lagde armene over kors, netop som ungerne farede forbi mig og i armene på de to mænd. "Kender du hende?" Spurgte den yngeste af dem, ham som jeg havde fået givet et blåt øje. Elisabeth nikkede modvilligt, og så surt på mig. Hun havde vist stadigt ikke glemt den gang, hvor jeg havde kastet hende i havet. "Ja." Svarede Elisabeth, og lignede en, som kunne finde på at myrde mig. "Hun er Eraks sengevarmer." Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg blev simpelthen så vred. For det første, så havde hun lovet ikke at sige noget. For det andet, så var jeg ikke en simpel sengevarmer. For det tredje, så havde jeg bare lyst til banke hende. Så jeg flåede det reb som bandt mine hænder fra hinanden, og så sprang jeg på hende.

10Likes
10Kommentarer
2575Visninger
AA

16. Ferris...

Jeg steg klodset af hesten, og var helt enig med mig selv, om at jeg aldrig ville blive nogen god rytter. Min røv, mine lår, i det hele taget mine ben gjorde bare så ondt.

”Skandiere er ikke gode ryttere.”

Kommenterede Will for sig selv med et let grin. Jeg hørte ham dog udmærket, og kastede mit tæppe i nakken på ham.

”Jeg er ikke skandier.”

Sagde jeg surt, og satte mig ved det bål, som Halt var i gang med at starte op. Han og Will havde skiftevis redet i forvejen, hvilket jeg ikke helt forstod. Godt nok var jeg langsom, men så langsom var jeg da heller ikke.

”Hvad er du så?”

Spurgte Halt nysgerrigt, og lagde et ekstra stykke træ på bålet. Jeg fnøs utilfreds, og trak mit tæppe på mig. Der var egentligt ikke noget i vejen med at svare. De skulle jo forestille at være Eraks venner, og så gik det nok ikke hvis jeg blev uvenner med dem.

”Hibernia. Jeg stammer fra Hibernia.”

Svarede jeg modvilligt, og så det blik, som Halt sendte Will. Hvad nu?

”Hvilken del?”

Spurgte Will, og afledede min opmærksomhed. Jeg sukkede utilpas, ikke glad for at snakke om det.

”Clonmel.”

Svarede jeg langt om længe, og tog mine ben op til mig, så jeg kunne ligge hagen mod knæene. Will og Halt sendte igen hinanden blikke.

”Du har ingen accent?”

Påpegede Halt. Jeg rystede på hovedet.

”Det er længe siden at jeg har været der.”

Svarede jeg, og fandt min noget kludrede accent frem. Det var lang tid siden at jeg havde brugt den. Halt nikkede let, og så ud som om at han tænkte over noget.

”Jeg stammer selv derfra. Selv samme område.”

Sagde Halt endeligt efter at han selv havde været stille i et stykke tid. Hans accent lød dog langt bedre end min.

”Samme område.”

Tilføjede han. Jeg trak ligegyldigt på skuldrene.

”Ferris er en røv.”

Kommenterede jeg, bare for at sige et eller andet. Halt fik kortvarigt noget der lignede et smerteligt ansigtsudtryk, men så var det væk igen.

”Ferris er død. Sean har overtaget tronen efter ham.”

Sagde Halt. Jeg var lige ved at sige at det var på tide, da jeg bemærkede det bekymrede blik som Will sendte Halt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...