Piraten 2: Fortidens Skov

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
"Dig?" Spruttede jeg hidsigt, og kunne se Elisabeth vende sig imod mig. To små drenge, som nok var hendes, for imod mændene, som havde bragt mig hertil. "Far!" "Morfar!" Hylede de to møgunger i munden på hinanden, lige til at få ondt i hovedet af. "Dig." Sagde Elisabeth utilfreds, og lagde armene over kors, netop som ungerne farede forbi mig og i armene på de to mænd. "Kender du hende?" Spurgte den yngeste af dem, ham som jeg havde fået givet et blåt øje. Elisabeth nikkede modvilligt, og så surt på mig. Hun havde vist stadigt ikke glemt den gang, hvor jeg havde kastet hende i havet. "Ja." Svarede Elisabeth, og lignede en, som kunne finde på at myrde mig. "Hun er Eraks sengevarmer." Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg blev simpelthen så vred. For det første, så havde hun lovet ikke at sige noget. For det andet, så var jeg ikke en simpel sengevarmer. For det tredje, så havde jeg bare lyst til banke hende. Så jeg flåede det reb som bandt mine hænder fra hinanden, og så sprang jeg på hende.

10Likes
10Kommentarer
2571Visninger
AA

11. Eraks sengevarmer

”Så… Øhm…”

Sagde Will usikkert. Jeg rev mit ærme fri fra hans greb.

”Så hvad narhoved?”

Råbte jeg rasende af ham, så han let tog et skridt tilbage. Han havde hurtigt fået lært, at jeg ikke var til at spøge med.

”Tal ordentligt til Will.”

Knurrede Elisabeth meget tæt på mig, så jeg lynhurtigt vendte mig, klar til at slå hende igen.

”Rend mig i røven.”

Knurrede jeg af hende. Hun stirrede ondt tilbage.

”Hvad er dit problem?”

Spurgte hun, og så undrende på mig. Vreden var ikke længere til at spore i det smukke ansigt, som jeg hadede mere end noget andet lige i øjeblikket. Jeg så væk, det ville jeg ikke svare på. Ikke foran hende, når mine øjne sved så galt af de tårer, som forsøgte at kæmpe sig frem.

”Hvad gør vi med hende?”

Spurgte Will, hvilket jeg straks regnede ud til at betyde: i fængsel eller hvordan? Elisabeth rystede på hovedet.

”Ikke medmindre at du vil have nogle vrede skandiere på nakken.”

Kommenterede Elisabeth utilfreds, og sukkede.

”Skandiere? Hvorfor det?”

Spurgte Gilan undrende.

”Det var ikke for sjov, at jeg kaldte hende for Eraks sengevarmer.”

Svarede Elisabeth, og så blev jeg pludseligt uhyre interessant. De stirrede alle på mig, som om at jeg var faldet ned fra himlen. Ungerne var selvfølgeligt ligeglade, og Elisabeth så bare ud til at kede sig.

”Nej, det er løgn. Det er en dårlig spøg ikke?”

Spurgte Gilan. Elisabeth rystede på hovedet.

”Niks. Hun og Erak var ret… øhm… aktive.”

Svarede Elisabeth, og lignede en, der havde set noget ulækkert.

”Men hun har jo ikke… hun mangler jo et øje.”

Kommenterede Will lavt. Jeg hørte ham dog, og så blev han den næste, som fik en lussing.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...