Boyfriend (Justin Bieber)

Det er første gang, jeg skriver fan fiction. Så det vil hjælpe rigtig meget hvis du ville skrive en kommentar, om hvad du synes... :-)

Jordan er sytten år, hun går i high school. Hun har været kærester med Justin Bieber i snart et år, Justin er nitten år. Justin er på sin believe tour, så hun ser ham ikke så meget. Hun begynder at få det dårligt meget ofte, og vælger derfor at gå til læge. Hun går af vide hun er gravid, hvad gør hun......

LÆSES PÅ EGET ANSVAR!! <3

46Likes
28Kommentarer
3969Visninger
AA

20. Sidste kapitel <3

Justin's synsvinkel:  

 

Jeg kan slet ikke forstå det, jeg er blevet far. Jeg står med lille William i armene, Jordan ligger og sover. Der er gået nogle timer siden hun fødte, vores familier er taget hjem igen. Om to til tre timer må vi også tage hjem, pga Jordan ikke fik noget mod smerten. Det er helt utroligt .


3 timer efter:   "I må gerne tage hjem nu, Jordan må bare ikke løfte noget tungt og hun skal tage det stille og roligt" -læge "okay mange tak" -mig  "Skat du skal vågne nu" -mig "hvorfor" - Jordan "vi skal hjem" -mig "virkelig, hvor er William?"-Jordan "han ligger lige ved siden af dig skat"-mig "nurh skat se ham lige" -Jordan, vi lå begge i sengen og kiggede på ham. Vi fik os taget sammen og pakket vores ting, Jordan gik med William og jeg havde alle vores ting. Da vi kom ud til bilen fik jeg pakket bilen, og hjalp Jordan ind i bilen da hun stadig havde ondt. Hun sad på bagsædet og legede med William, mens jeg kørte. Da vi kom hjem var William faldet i søvn så jeg gik op og lagde ham i hans seng, jeg tog baby alarmen med ned så vi kunne høre ham. "Skat jeg har tænkt på noget" -mig, jeg var på vej ned af trappen til Jordan som var ude i køkkenet. "Hva så skat" -Jordan "nu har vi jo et barn sammen og jeg vil helst ikke skilles fra jer når du tager hjem til din mor, så jeg vil høre om du ikke vil flytte ind" -mig "wow skat er du sikker" -Jordan "ja der er jo plads nok" -mig "det vil jeg hellere end gerne" - Jordan, hun kom over til mig og omfavnenede mig om livet. "Jeg elsker dig" -mig "og jeg elsker dig" -Jordan, hendes læber kom tættere på og vi mødes sammen i et langt kys. Men kysset blev afbrudt af babygråd, jeg gik med det samme op til William mens Jordan lagde sig på sofaen. William var faldet i søvn igen da jeg kom derop, så jeg gik bare ned til Jordan igen for at forsætte det vi var startet på. ''Jordan skat, er du sulten'' -mig, men da jeg ikke fik noget svar gik jeg  ind i stuen til hende. Hun sad helt stille og kiggede ud i luften, med telefonen i hånden. ''Skat er du okay'' -mig ''Je... jeg har ikke nogen mor mere'' -Jordan ''Hvad!!!'' -mig   

Jordan's synsvinkel:  

 

Jeg kan slet ikke fatte det, jeg har lige snakket med hende og nu er hun væk. Hvorfor sidder jeg bare her, hvorfor græder jeg ikke. Jeg er nok i chok. ''Hvad er der sket?'' -Justin ''Hun var på vej hjem fra hospitalet da hun kørte ud foran en lastbil, bilen er totalt smadret'' -dig ''Jamen de andre hvor er de'' -Justin ''De var ikke i bilen, hvad skal jeg gøre Justin?'' -dig, først nu kunne jeg mærke jeg ikke kunne  holde tårerene tilbage. ''Såså skat, vi skal nok finde ud af noget'' -Justin, Justin ringede til min far og snakkede med ham i lang tid, mens jeg sad inde i stuen og stirrede ind i væggen med tårene løbende ned af kinderne. ''Skat det gør mig ondt, jeg er her for dig det skal du vide'' -Justin ''Hmm'' -dig. Den aften sad mig og Justin bare sammen i sofaen, og krammede. Han var der virkelig for mig, det var en rar  følelse. Vi havde fået af vide vi ikke skulle komme op på hospitalet, fordi jeg ikke ville kunne klare synet af min mor.   

1 uge efter:

   

Det er i dag min mor skal begraves, den sidste uge har jeg ikke været mig selv. Jeg har ikke haft kontakt til min familie, de eneste jeg har snakket med er Justin og så selvfølgelig lille William. Jeg har ikke kunne være med til at planlægge begravelse med min far og bror, det har bare været for svært for mig. Men i dag er dagen det skal ske, vi skal begrave min mor. Wow de lyder mærkeligt at tænke på, min egen mor hun var slet ikke klar til at forlade os. ''Er du klar skat'' -Justin ''Ja ser jeg fin nok ud'' -dig ''Ja du ser godt ud skat'' -Justin 

 

Dit outfit: 


Vi havde fået en barnepige til William for jeg er ikke sikker på hvor meget jeg vil kunne passe ham i dag og det ville være synd for Justin hvis han skulle klare det hele. Vi havde sagt farvel til William og barnepigen, og kørte mod kirken jo tættere vi kom på kirken jo mere nervøs blev jeg. Og jeg ved det bliver svært for mig at se min familie, for hver og en i familien minder mig om min mor.Justin lagde sin hånd på mit lår og kiggede på mig med et blink i øjet, han har virkelig været der for mig. Han er det bedste der er sket i mit liv lige udover William. ''Det skal nok gå'' -Justin ''Ja det ved jeg godt'' -dig. Vi var nået frem til kirken og havde sagt hej til min familie, og alle var nu ved at sætte sig ind i kirken. Det var meget hårdt at vide at det var min mor der lå i kisten, men jeg blev nød til at være der for min lillebror. Så jeg sad og holdte om ham hele tiden i kirken, mens han græd. Da vi var færdige i kirken kunne jeg ikke klare mere, så jeg sagde farvel til alle og tog hjem sammen med Justin. Det hele blev lidt for hårdt, og jeg havde ikke lyst til at tage ud og spise med de andre. Men det var en rigtig smuk gudstjeneste og vi fik sagt godt farvel til hende.  

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det her var det sidste kapital af Boyfriend. 

Jeg håber i har synes om den, og vil meget gerne høre hvad der var godt og skidt. Jeg laver måske en to'er men er ikke sikker. Men jeg skal nok skrive hvis jeg gør! <3 

Tak fordi i har fuldt med i movellaen, og jeg håber i vil følge med i min anden movella Bad boy, som jeg nu vil skrive videre på. 

xoxo <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...