Peeta Mellark

Jeg kiggede ud af vinduet, alting så så tris ud på denne tid af året. Bladende hang stadig på træerne, men snart ville de begynde, at falde og kulden ville begynde, at tage over og til sidst ville sneen begynde, at falde. Alting ville blive dækket af et koldt hvidt lag af magi. Klokken var ikke mange, men det var alligevel ved, at blive mørkt udenfor, det ville være næsten helt mørkt når jeg nåede frem til distrikt 12.
Jeg lukkede min dagbog sammen og lagde den ned i min taske, som jeg havde med mig. Jeg var den eneste i kupéen, manden som havde siddet sammen med mig, var stået af da toget stoppede ved distrikt 7. Engang boede jeg også selv i distrikt 12, men efter jeg vandt det 73’ne Hunger Game flyttede min familie og jeg væk. Det 74’en Hunger Game havde lige fundet sted og vinderne var fundet. Ja vinderne de var 2 i år, der vandt en pige og en dreng. Jeg kendte dem begge, jeg startede med, at lege med dem da jeg var lille.

0Likes
0Kommentarer
624Visninger
AA

3. Dagbogen.

Et tidspunkt ud på natten vågnede jeg ved, at Peeta ikke længere lå ved siden af mig. Jeg tændte for lyset og han var ingen steder at finde inde på værelset. Jeg tog dynen om mig og listede ud i køkkenet, for at se om han var der. Der var han heller ikke. Jeg listede videre ind i stuen, men der var han heller ikke, at finde. Jeg opgav og gik tilbage ind i seng.
Da jeg kom ind lå han under sengen og forsøgte, at få et eller andet ud og det et eller andet måtte nok være mig dagbog. Jeg rømmede mig lidt og han fløj op hel rød i hovedet. Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Jeg gik over, skubbede ham væk og fiskede min dagbog ud. Jeg kiggede lidt på ham og holdte min dagbog op foran ham ”Var det den her du leder efter?” spurgte jeg. Han blev lidt flov og bøjede hovedet ”Ja, det var det” hviskede han. ”Peeta, jeg kan da heller ikke have hemmeligheder for dig!?” svarede jeg og puffede til ham med hånden. Han tog min hånd før jeg kunne nå at reagere. Han trak mig tæt ind til ham og kiggede mig direkte ind i øjnene. ”Jeg har ingen hemmeligheder for dig Signe, så hvorfor må jeg ikke høre dine?” spurgte han og holdt min øjenkontakt imens.
Jeg slog blikket ned og ville løsrive mig fra hans greb, men han pressede mig tætter ind til sig. ”Selvfølgelig har du Peeta” svarede jeg, han løftede mig hovedet op så vi igen havde øjenkontakt ”Nej Signe, du er den eneste person, som ved alt om mig og den person jeg ingen hemmeligheder har for” sagde han. ”Men der er da mange ting jeg ikke ved om dig så som…” længere nåede jeg ikke før han lagde en finger på mine læber for at stoppe mig ”Det kan godt være du ikke føler, at du ved alt, men så har du heller ikke spurgt mig om det for du ved, at jeg vil fortælle dig sandheden lige meget hvad” svarede han. ”Det ved jeg i hvert fald nu, men kan vi ikke gemme det til i morgen for jeg er rigtig træt” svarede jeg og gabte. ”Jo, men så skal du også love at fortælle mig dine hemmeligheder og du kan spørge mig og alt” svarede han og løsnede sit greb om mig så vi kunne komme i seng.
Jeg lagde bogen ned i min taske og gik over og lagde mig ned under dynen igen. Jeg lagde mig på siden et godt stykke fra ham og lagde mig til, at sove. Jeg havde ikke lyst til, at putte mere i aften. Da jeg var faldet halvt i søvn, kunne jeg mærke, at han trak mig tæt ind til ham igen. Jeg lagde mig godt til rette og puttede mig tæt ind til ham. Det føltes nu meget dejligt, at lægge op ad hans dejlige varme brede krop.  


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...