Del 1: Den skyggeløse skyggejæger

Jeg vil anbefalede at i læser dæmonernes by først, så du kender universet det fårgør i. Denne historie foregår før bøgerne er skrevet. Damon og hans familie var skyggejægere. Hans familie blev myrdet af vampyren Sarac og hans hær af vampyrer.
Heldigvis blev Damon reddet af heksen Luna og hendes skyggejægermand Gavin.Hun prøvede at helbrede ham, men det lykkes ikke.
Hun fik fat i hans ånd, men hun kunne ikke sætte den tilbage i hans krop, så hun satte den i hans skygge. Skyggen får liv og Damon er så genoplivet fra de døde som Damons skygge. Damon er dybt taknemmelig overfor Luna og Gavin, at han har fået en ny chance, en chance for at dræbe Sarac og hans hær.
Sarac og hans hær dræber skyggejægerfamillier. Det får Jace, Isabelle, og Alec at vide, så de tager kampen op.
Damon og Gavin må hjælpe dem omme i skyggerne og redde Luna, som er blevet taget til fange af Sarac.

2Likes
6Kommentarer
1230Visninger
AA

9. Kapitel 9: At elske er at tilintetgøre, at blive elsket er den der bliver til tilintetgjort.


Damon havde ledt hele venstre side igennem to gange. Han gik nu ud bag ved slottet. Han stod foran den mørke skov. Pludselig så han noget grønt der blinkede. Det hang på et af træets grene tæt ved skoven. Det fangede Damons opmærksomhed. Han gik hen til det. Det var Lunas halskæde. Snoren var en kæde og på kæden hang der et reb, der gik rundt og dannede en cirkel, og inde i rebets cirkel var et rundt grønt øje. Damon kendte halskæden. Det var den halskæde, som hans herre eller frue altid ville bære. Men da Luna havde den på, var stenen smaragdgrøn og ikke mørkegrøn. Da Damon tog den på, blev den med det samme blodrød.

Et skrig inde i skoven, en kvinde. Damon spænede ind i skoven. Der gik lidt tid før han kom gennem skoven. Da han var kommet ud af skoven, var der en skrænt og nedenfor brølede det store hav.

Og dér - tæt ved skrænten stod Sarac og smilede ondt med Lunas blege og slappe krop i armene. Der var to bidmærker i hendes hals, hvor kun lidt blod løb ned. Damon stoppede op og så på Lunas døde krop.

Sarac ligner ikke en på de 100, mere omkring de 40 med langt blondt hår, helt til skuldrene, og lang hvid jakke, skorte og bukser og med Lunas blod smurt ind omkring munden, han lo.

Sarac tog Lunas hals og smed hende ud over den store skrænt. Det fik Damon til at vågne. Han tog lynhurtigt en af de kastenåle, som han altid havde i en læderskede på det ene lår. Han kastede den hen imod Sarac, men Sarac var hurtigere og løb hen imod Damon. Damon ville tage en mere, men han nåede det ikke. Han nåede kun at tage den op. Så tog Sarac med den ene hånd om Damons hals og kvalte ham. Damon tabte kastenålen ned på jorden og Sarac trak ham hen til kanten ved skrænten. Damon prøvede at kæmpe sig fri, men forgæves. Sarac sagde med en truende stemme:

”Hvis du elsker hende så højt, hvorfor tager du så ikke med hende” Med de ord kastede han Damon ud over skrænten og ned til de skarpe klipper og vandet, der sprøjtede op,

Damon landede på ryggen på de skarpe, store sten. Da han landede, blev han til en let sort røgsky. Røgskyen dalede ned og blev til en flad skygge og så til Damon. Da Damon mærkede de hårde sten i ryggen, rullede han om på maven, og så på Lunas døde krop. Damon blev svag af sorg. Han krøb hen mod hende, imens store tunge tårer trillede ned af hans ansigt. Han lagde hovedet på hendes mave, som han havde gjort, da han var 14. Den nat, han havde mistet sin familie i en brand. Gavin og Luna havde lejet et hotel, hvor de skulle sove. Damon var gået ind til dem, fordi han var bange for, at de også ville blive dræbt af Sarac dengang. Luna trak ikke vejret. Hun var afgjort død. Solen var ved at stå op. Den lå på vandet, og Damon faldt i søvn ved siden af Luna.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...