Del 1: Den skyggeløse skyggejæger

Jeg vil anbefalede at i læser dæmonernes by først, så du kender universet det fårgør i. Denne historie foregår før bøgerne er skrevet. Damon og hans familie var skyggejægere. Hans familie blev myrdet af vampyren Sarac og hans hær af vampyrer.
Heldigvis blev Damon reddet af heksen Luna og hendes skyggejægermand Gavin.Hun prøvede at helbrede ham, men det lykkes ikke.
Hun fik fat i hans ånd, men hun kunne ikke sætte den tilbage i hans krop, så hun satte den i hans skygge. Skyggen får liv og Damon er så genoplivet fra de døde som Damons skygge. Damon er dybt taknemmelig overfor Luna og Gavin, at han har fået en ny chance, en chance for at dræbe Sarac og hans hær.
Sarac og hans hær dræber skyggejægerfamillier. Det får Jace, Isabelle, og Alec at vide, så de tager kampen op.
Damon og Gavin må hjælpe dem omme i skyggerne og redde Luna, som er blevet taget til fange af Sarac.

2Likes
6Kommentarer
1312Visninger
AA

8. Kapitel 8: at være en skygge for en nat.


Det var nat. Månen var halv og stjernerne lyste. Det var Damon og Jace, som var de første, der stod uden for døren og ventede. De holdt sig lidt på afstand af hinanden. Sammen tog de alle hen til det slot, hvor de vidste, at Sarac og hans hær holdt til. Der var ingen, der sagde noget, hverken i toget eller i metroen. Jace, Isabelle og Alec vidste ikke engang hvor de skulle hen. Kun Damon og Gavin.

Pludselig rejste de to sig op på samme tid i toget. Damon gik ud til døren og Gavin ruskede Alec i skuldrene. Han var faldet i søvn. Gavin viftede med hånden imod sig. De rejste sig op og gik hen, hvor Damon ventede. Da de kom derhen tog Damon i døren og tvang togdøren op. En hel masse luft fløj ind i hovederne på dem. Det var alt for sent til at der var nogen i toget, der kunne se det.

Damon kiggede ned. Det kørte stærkt og han blev helt svimmel af at kigge derned. Gavin så på ham med det ene øjenbryn løftet. Damon tog den ene hånd op til brystkassen og den anden hånd rakt ud mod døren. Han bukkede fornemt og sagde. ”Alder før skønhed”. Gavin fnøs og hoppede ud af toget og rullede ind i skoven, så kom Damon og til sidst Isabelle, Jace og Alec.

Der var mørkt inde i skoven og Jace tog sit hekselys frem. De gik rundt i skoven i lang tid, men endelig kom de ud af skoven og hen til et mørkegråt slot.

De lagde en hurtig plan, der gik ud på at Jace, Alec og Gavin skulle distrahere Saracs hær. Isabelle og Damon skulle så redde Luna. Gavin fortalte også, hvordan halskæden og sølvfløjten så ud, så de ikke ville være i tvivl, hvis de fandt dem.

Jace, Alec og Gavin gik først. De brugte stelen til at lave en åbningsrune for at kunne komme ind på slottet.

Da de kom ind dræbte Jace den første, han fik øje på. Det var en vampyr. Det gik lynhurtigt, og den anden vampyr, der var med ham, løb hurtigt hen for at slå alarm. Forvirret vågnede slottet og folk kom ud og prøvede at stoppe Alec, Jace og Gavin.

Imens løb Damon hen til porten. Han gjorde tegn til Isabelle, at hun også skulle komme. Isabelle prøvede at løbe så lydløst som muligt, men det var svært med de store støvler, hun havde på. Da hun nåede Damon, pegede han på døren og sagde til hende:

”Følg mig, men lydløst, stille”.                                                                          

Isabelle nikkede og Damon gik helt lydløst med bøjet hoved. Han så ud som om, han svævede fra sted til sted. Og så gjorde han det igen, sit forsvindingsnummer. Pludselig flimrede han og så forsvandt han, for så at dukke op et andet sted. Hen til en bænk, så nogle kasser, så et træ og mange andre steder, for så til sidst at dukke op ved døren til slottet. Han viftede med hånden hen mod sig. Det kunne han jo sagtens gøre. Han var jo bare en eller anden syret dæmon,  tænkte Isabelle surt. Isabelle knuede sin guldpisk, som hun altid brugte, når hun skulle kæmpe. Hun begyndte at gå den samme vej som ham, bare ikke så lydløst og elegant som ham, men hun kom frem, og hun blev ikke set. Isabelle åbnede døren og gik ind med Damon i hælende.

Det var et rigtigt middelalderligt slot, kunne man se på de gange som Damon og Isabelle gik ned af. Isabelles nakkehår rejste sig. Hun kunne ikke høre Damons skridt, men hun kunne mærke noget bag sig. Hun vendte langsomt hovedet bagover.

”Lad værre med det” sagde Damon indædt og Isabelle skyndte sig hurtig at fæstne blikket igen på gangen.

”Du må ikke kigge bagud” hviskede Damon, og Isabelle gik hurtigere. Gangen delte sig i to. Isabelle nåede ikke at tænke før Damon sagde:

”Du går til højre, jeg går til venstre”

Isabelle vendte sig om mod Damon, men der var ikke nogen. Hun kiggede til venstre, men der var heller ikke nogen at se. Kun mørke, nogle enkelte fakler og slottes mørkegrå sten på væggene og gulvet. Hun vendte hovedet mod højre og gik ind i mørket alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...