Del 1: Den skyggeløse skyggejæger

Jeg vil anbefalede at i læser dæmonernes by først, så du kender universet det fårgør i. Denne historie foregår før bøgerne er skrevet. Damon og hans familie var skyggejægere. Hans familie blev myrdet af vampyren Sarac og hans hær af vampyrer.
Heldigvis blev Damon reddet af heksen Luna og hendes skyggejægermand Gavin.Hun prøvede at helbrede ham, men det lykkes ikke.
Hun fik fat i hans ånd, men hun kunne ikke sætte den tilbage i hans krop, så hun satte den i hans skygge. Skyggen får liv og Damon er så genoplivet fra de døde som Damons skygge. Damon er dybt taknemmelig overfor Luna og Gavin, at han har fået en ny chance, en chance for at dræbe Sarac og hans hær.
Sarac og hans hær dræber skyggejægerfamillier. Det får Jace, Isabelle, og Alec at vide, så de tager kampen op.
Damon og Gavin må hjælpe dem omme i skyggerne og redde Luna, som er blevet taget til fange af Sarac.

2Likes
6Kommentarer
1311Visninger
AA

7. Kapitel 7: herre over skyggen for en morgen.

 

 

Tidligt om morgenen var Alec på vej hen til Damons værelse. De havde nemlig planlagt, at de vil prøve at redde Luna i nat, og nu skulle Alec bare sige det til Damon. Han kom hen til døren og bankede på, intet skete. Han bankede igen, stadig intet skete. Alec tog i håndtaget og gik ind. Ingen Damon at se. Der så faktisk ud som om der ikke var nogen, der havde det rum. En helt ren seng uden folder, ingen ting på gulvet, kun et billede på skrivebordet. Alec gik hen til det. På billedet var en fyr, der lignede Damon rigtig meget. Han havde bare karamelfarvet hår, grå øjne og lys hud. Hvor Damon var bleg som et lagen. Han havde også den samme stofjakke med sort bluse, hvor der var høj hals. Jakken var bare rød. Fyren så venlig ud med det smil. Han havde en lille pige i armene med karamelfarvet hår. Hun sov. Til højre var en høj mand med mørkebrunt hår og grå øjne og til venstre ved siden af dem en kvinde med karamelfarvet hår, blå øjne og rande under øjnene. Gad vide hvorfor Damon har det billede tænkte Alec og gik ud af Damons værelse. Alec gik ind i køkkenet, men der var ingen i køkkenet.

Alec sukkede og sagde irreteret: ”Hvor er du Damon?” og vente sig om parat til at gå et andet sted hen, da han tog et skridt frem, støtte han foden ind i noget, en sølvfløjte, kunne han se. Han tog den op. Den var kold. Det var ligesom at stikke hånden ind i fryseren. Det var en hundefløjte, sådan nogle, der ikke sagde en lyd. Alec tog den op til munden og pustede. Ingen lyd. ”Goddag Alec”.

Alec for sammen og vendte sig om mod spisebordet og stolene. Det var Damon, der sad på en at stolende og drak te. I det samme blev sølvfløjten til luft og forsvandt. Alec kiggede ned på sin hånd, der hvor fløjten havde været. Hånden var stadig lidt følelsesløs, der hvor fløjten havde ramt hans hud.

”Er der noget galt?” spurgte Damon og løftede det ene øjenbryn.

Alec sagde usikkert: ”Vi vil have at du, øhmm… jeg mener, du reddede Jace, så du øhmm… du er på vores side, jeg mener, er du ikke”?

”Det var jer, der reddede Jace, og jeg er ikke på nogens side”.

Der gik lidt tid før Alec fortsatte, forvirret over Damons svar.

”Vi har besluttet, at vil vil redde Luna i nat og jeg…vi…har brug for din hjælp. Vi mødes uden for døren i nat.”

Damon nikkede snedigt og Alec vendte sig om og gik hen mod døren. Hårende rejste sig på hans nakke, og han modstod trangen til at kigge bagover.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...