Del 1: Den skyggeløse skyggejæger

Jeg vil anbefalede at i læser dæmonernes by først, så du kender universet det fårgør i. Denne historie foregår før bøgerne er skrevet. Damon og hans familie var skyggejægere. Hans familie blev myrdet af vampyren Sarac og hans hær af vampyrer.
Heldigvis blev Damon reddet af heksen Luna og hendes skyggejægermand Gavin.Hun prøvede at helbrede ham, men det lykkes ikke.
Hun fik fat i hans ånd, men hun kunne ikke sætte den tilbage i hans krop, så hun satte den i hans skygge. Skyggen får liv og Damon er så genoplivet fra de døde som Damons skygge. Damon er dybt taknemmelig overfor Luna og Gavin, at han har fået en ny chance, en chance for at dræbe Sarac og hans hær.
Sarac og hans hær dræber skyggejægerfamillier. Det får Jace, Isabelle, og Alec at vide, så de tager kampen op.
Damon og Gavin må hjælpe dem omme i skyggerne og redde Luna, som er blevet taget til fange af Sarac.

2Likes
6Kommentarer
1206Visninger
AA

3. Kapitel 3: Drage dæmonen.


Det var ikke svært for Damon at finde dem. Alec havde taget sit hekselys frem, så Damon kunne se dem på lang afstand. Han ville ikke gå hen til dem, men holdt sig på afstand inde i skyggerne, så han smeltede sammen med dem. Selv om Damon gik med bløde skridt efter dem, kunne man stadig høre ham, hvis man lyttede godt efter, så derfor trådte han ned på samme tid som dem, så de ville tro det var deres egne skridt.

De kom til en stor sort ting, som knurrede af dem. Den var ligeså stor som en varevogn, men dog ikke lige så bred.  Alec der stod til højre for Isabelle og Jace, tog stelen frem, så man kunne se den. Det var en drage dæmon - en unge med to ben, korte tynde arme, der sad som en dinosaur og en stor hale der lignede rygraden på et menneske, et aflangt hoved uden læber og med dolkelignende tænder og ligesom alle mundaner børn savlede den også. Den skrabede med det ene ben som en sur tyr og brølede som om den allerede var sået.

Damon kastede sin kastenål og trak sig tilbage hurtigere end øjet kunne se, ind i et langt rundt hul, som der var mange af dernede, lige inden drage dæmonen løb imod dem i stor smerte. Det så sort ud for dem. Der var nemlig alt for lidt plads til at kæmpe, så derfor råbte Alec som den klogeste af dem ”løb!”. Som sædvanlig ville Jace kæmpe og ikke løbe, så Isabelle måtte trække ham væk fra den. Da Alec, Isabelle og Jace var løbet forbi med dragedæmonen i hælene, skyndte Damon sig ud af hullet og løb ud efter dem. Isabelle og Alec var kravlet op af stien og ud. Dragedæmonen kunne ikke kravle op af hullet, så nu stod Jace alene med dragedæmonen. Uheldigvis fik den øje på ham og løb lige imod ham. Den ramlede hovedet ind i ham og kastede ham op i luften. Jace ramte loftet og landede på maven. Jace kiggede op på Dragedæmonungen, der savlede på ham. Den stod bare stille foran ham og viftede med halen som en hund. Uventet lagde dragedæmonungen sig ned og pep som en hund. Pludselig så Jace en kaste nål der sad fast bag på dens skulder. Jace rejste sig op og tog kaste nål ud. Han kendte den lange tynde nål med et aflangt stykke sort stof bundet om nålens øje i enden. Det var ”Giftslangens” kaste nål.

Havde han været her nede for måske at dræbe den, eller var han har endnu tænkte Jace. Dragedæmonen brølede af smerte og slog Jace med sin hale, så han besvimede. Jace faldt ned på maven på den hårde stensti. Hans syn begyndte at blive sløret, så skarpt og så sløret igen. Han kunne se den sorte dragedæmon løbe væk. Der var noget, der havet skræmt den. Pludselig kunne han mærke kulde. Han kendte den kulde. Det var den kulde, der kom frem, mærkelig nok, når giftslangen var i nærheden. Jace kunne også høre skridt og mærke foden der skubbede ham om på ryggen. Det var giftslangen, der stod ved hans hoved og kiggede ned på ham med et smil. Jace havde kræfter nok til at hvæse giftslangens kolde navn ”Damon”. Damon lod sig ikke mærke med det. Han sagde bare med en kold stemme. ”Så mødes vi igen, Jace Wayland” inden Jace besvimede.

Jace vågnede op til Isabelles sure ansigt lige op i sit eget.

Jace sprang forskrækket tilbage imens han gispede efter vejret.

”Nu har jeg genoplivet han hjerte” sagde Isabelle glad.

Jace så sig omkring. Han var oppe igen hos bilerne og mundanerne. Alec og Isabelle stod ved siden af ham og så bekymret ned på ham. Alec sagde bekymret.

”Jace, hvad skete der dernede?” ”Vi var på vej for at hente de andre, og da vi kom tilbage lå du dér med hjernerystelse, så vi helbredte dig. De andre skyggejægere var nede og kigge efter dragedæmonen og de fandt tegn på, at den var tilbage i underverdenen”.

”De er gået tilbage for at rapportere til klanen” fortalte Isabelle.

Så kom det hele tilbage til Jace.

”Jeg mødte giftslangen” sagde Jace surt ”Mener du Damon” sagde Alec bestyrtet.

”Jeg troede, han var i Idris” sagde Isabelle lavt.

”Det troede jeg også” sagde Jace surt og rejste sig op.

”Det må være ham, der har dræbt den” sagde Jace med et suk. Jace spekulerede på, hvorfor Damon havde taget ham med op, og hvorfor han ikke havde dræbt ham.

Alec og Isabelle begyndte at gå med Jace i hælende. Han børstede støv, jord og savl væk fra sin jakke. Isabelle kiggede bag over mod Jace og hviskede.

”Skal vi sige det til Hodge, at Damon er her”

Jace kiggede tilbage til kloakhullet og sagde med en alvorlig klang i stemmen. ”Det bliver vi vist nødt til”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...