Del 1: Den skyggeløse skyggejæger

Jeg vil anbefalede at i læser dæmonernes by først, så du kender universet det fårgør i. Denne historie foregår før bøgerne er skrevet. Damon og hans familie var skyggejægere. Hans familie blev myrdet af vampyren Sarac og hans hær af vampyrer.
Heldigvis blev Damon reddet af heksen Luna og hendes skyggejægermand Gavin.Hun prøvede at helbrede ham, men det lykkes ikke.
Hun fik fat i hans ånd, men hun kunne ikke sætte den tilbage i hans krop, så hun satte den i hans skygge. Skyggen får liv og Damon er så genoplivet fra de døde som Damons skygge. Damon er dybt taknemmelig overfor Luna og Gavin, at han har fået en ny chance, en chance for at dræbe Sarac og hans hær.
Sarac og hans hær dræber skyggejægerfamillier. Det får Jace, Isabelle, og Alec at vide, så de tager kampen op.
Damon og Gavin må hjælpe dem omme i skyggerne og redde Luna, som er blevet taget til fange af Sarac.

2Likes
6Kommentarer
1193Visninger
AA

1. Kapitel 1: Den almægtige trafikprop.

Damon, Gavin og fru Alcia havde været på ferie i New York, og er nu på vej hjem til Idris. Det var en behagelig tur for Damon. Han lænede sig tilbage i sædet parat til at tage en lur, men så kom den store, den almægtig, den uovervindelige trafikprop. Fru Alcia er altid venlig, rolig og høflig når hun snakker til folk. Dyyyyyt! ”så kør’ dog menneske!”

Bare ikke når det gælder trafikpropper. Damon fløj op af sædet og ramlede hovedet ind i fru Alcias sølvpassat.

”Sæt dig ned Damon” hvæsede fru Alcia, med det kastanje farvede hår. Hendes rigtige navn er Luna. Luna har aldrig villet have at nogen sagde hendes navn, kun Gavin. Så derfor siger Damon altid fru Alcia. Damon tog hænderne op til hovedet med det lange sorte hår. Hans hår gik helt ned til hagen, og dækkede for det venstre øje.  Hans hår havde rigtig været karamelfarvet, men nu hvor hans ånd er inde i hans skygge er det blevet sort.

Han blinkede med de røde øjne, for at klare hovedet lidt.

”Tag det nu roligt” hørte han Gavin sige til fru Alcia, som var ved at give chaufføren foran dem, en stor skridebalde og dyttede som en galning. Gavin, som sad på bagsædet, kløede sig tænksomt i det glatte grå hår og kiggede ud af vinduet.

”Damon, jeg tænkte på” begyndte han at sige lavmælt.

”Pas på, det kan være farligt” sagde Damon surt, imens han gned sit hoved for at sikre sig, at der ikke var skrammer efter mødet med bilens tag.

Gavin himlede med øjnene og droppede det. Der var kommet flere biler, og nu var de midt i et hav af biler i alle mulige farver. De eneste, der kom frem var dem på gågaden. Damon blinkede hurtigt med øjnene igen og sagde med en bekymret stemme.

”Lad mig køre” men fru Alcia sagde bare spidst.

”Nej, ikke gammel nok” imens hun, med de smaragdgrønne øjne, prøvede at dræbe ham, der var foran dem.  Øjenfarven passede til de ægte smaragdgrønne sten i hendes øreringe. Damon fnøs og tog en beslutning. En lidt klog beslutning og stod ud af bilen. Da han stod på vejen føltes osen og bilernes dytten som en tyk tåge, men Damon glattede bare sin sorte stofjakke med høj hals og korte store løse ærmer, som altid var krøllet.

Fru Alcia råbte ”Hvor skal du hen!” men Damon tog bare den ene hånd op som at sige: Farvel jeg kommer om lidt og forsvandt imellem bilerne og menneskerne.

”Damon!” Råbte fru Alicia.

”Lad ham bare gå Luna. Han kommer nok tilbage” sagde Gavin opmuntrende.

”Han er jo 17. Han er blevet en stor dreng nu”

Luna sukkede og vendte hovedet om for at give chaufføren foran lidt mere råb og dytten.

Gavin sukkede opgivende og kiggede ud af vinduet, dér hvor Damon var forsvundet.

Pas på dig selv Damon, tænkte han i sit stille sind og fjernede støvet fra sin mørkegrå lange cowboy jakke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...