Dear Bitch

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
På Broadstance Private School, gælder det ikke kun om, at have hjernen, men en besættelse, og efterfølgelse af - popularitet, mærkevarer, ranglister og opdelinger af kliker, i alle former for fællesskab. Skolen som ligger nær ved de østlige punkter, i England, byen, Cramlington. Broadstance Private School er en tildeles ny skole, en ny idé. Da overbygningen - syvende til niende klassen, er de eneste elever. Lille Brittany, på tretten år, udsættes for ydmygelser, mobning, og andre former for chikane, da hun starter på skolen. Da hun lige er flyttet til skolen, er hendes eneste mål - At blive populær. Men når hun slutter skolen, hvad er så hendes frygt, at forblive? Og er Britt så uskyldig?

En oplevelse af teenagere, som udnytter, ydmyger og ikke mindst - behandler hinanden skrækkeligt. Som man siger - børn er onde. Så har du ikke mødt Broadstance Private Schools elever.

4Likes
0Kommentarer
467Visninger
AA

2. Rooh, rooh, rah, sisters boom bah

"Diary, jeg ved jeg skriver virkelig tidligt, men.. Det er simpelthen for pinligt at liste sig op igen, fucking igen, i IT lokalet, og der er faktisk - ingen. Nobody! Jeg vil virkelig ikke allerede stemples, som IT-nørden. Never. Så hvad kan jeg gøre? Udover at låne familiens stationær- lortecomputer. Welcome too my poor, poor place. Også i min famous omgivelser. Ha, ha - udover skolen, så er jeg nul procent spændende. Jeg er egentlig heller ikke spændende, selvom jeg går på skolen, de er spændende, dem som jeg går i skole med. Men lad os nu se, for Elena Roody - et lille tip. Hold hoved højt, ellers falder kronen. Og seriøst, mit allerhøjeste ønske er - få lige så meget selvtillid, som jeg lader til her. Når jeg sidder, og læser det hele.. Så virker jeg som en Elena Roody, eller en Christin Swarovzin, men jeg er - Poor Britt, fra det fattige kvarter, som kun har råd til H&M tøj. Jeg vil ha' franske, spanske eller italienske mærker, ikke et svensk H&M mærke, som iøvrigt er så pissebilligt, at selv jeg - har råd til tøjet. Orv, jeg har allerede snakket med en pige fra min egen klasse, hun er ret.. Kikset, hvilket er virkelig synd, for jeg ville rigtig gerne fremvise jeg allerede har fået veninder, men det ødelægger bare min status endnu mere, end i forvejen, orv hun skriver over MSN chat"

SarahBlondie22: "følges til skole?"

BrittanyBaben: "men hvor bor du?"

SarahBlondie22: "tæt på dig? cramlington"

SarahBlondie22: "jeg googlede dig, på maps, så kommer bare hen til dig"

BrittanyBaben: "omfg stalker du :-P"

SarahBlondie22: "of couse ;-)"

 

BrittanyBaben loggede af

 

"Britt! Kommer du ikke ned i køkkenet!" råbte Georgie. "Georgie, to sek. Skal lige skrive, jeg mener.. Whatever, kommer lige om lidt!" Brittany redte sit hår, beklædte sig - en mørk plisseret nederdel, en hvid skjorte, old school sko og et headband. Elena Roody gik altid med headbands. Hun skyndte sig at snuppe sin skoletaske, hvorefter hun spænede ud i køkkenet. "Morgen Georgie," nykkede Brittany. "Her," smilede Georgina varmt, mens hun afleverede en lækker sprød vaffel, indpakket i et kaffefilter, deres daglige appelsinjuice, også er Georgie endda taget sig den tid, at købe nogle bær. Okay, de var ikke nær så lækre, som de håndplukkede, men så næsten da. "Georgie? .." Men Brittany blev afbrudt, da Georgie fik øje på konvolutten fra i går. "What the hell er det for invitation? Sølvkonvolut. Sirlige perfekt- trykte bogstaver. Monogram trykt "ER", for Elena Roody. For sake! Du er blevet inviteret til Elena Roodys fest, uden at fortælle mig det? Jeg troede vi fortalte hinanden alting," mukkede Georgie. Britt fik et stik af dårlig samvittighed. "Okay, Elena Roody ga' mig konvolutten, men altså dette her var oprindeligt til Christin Swarovzin. Men de er vidst blevet uvenner, eller et eller andet, så jeg fik den," forsvarede hun sig. På en måde følte Georgie sig en smule ramt, at selv hendes søster, som lige var startet på skolen, kunne få en invitation, og ikke hende selv. Det var et eller andet sted.. Måske en smule flovt? Brittany ignorerede hendes søsters undrende blik, og var på vej ud af døren. Da Georgie standsede hende: "Skal vi ikke følges, som vi har gjort - like forever?" Britt trak lidt på det, hun ville ikke såre eller skabe splid mellem dem. "Tjo.. Ser du, Georgie, jeg skal faktisk følges med en veninde, som øh, vi begge er lige startet på skolen, hun går I min klasse og.." "Du behøver ikke forklare dig," svarede Georgie skuffende. Britt kiggede forsigtigt på hendes søster, mens hun fortsatte ud af døren. "Hey, den helt rette timing!" udbrød Britt. "Kom," sagde Sarah, og ignorerede hendes velkomst. "Hvad skal vi?" spurgte Britt undrende, da hun opdagede, at skolen altså lå den anden vej, af den vej de havde gået. "Hvem gider skolen.." "Jeg? Jeg gider rent faktisk skolen, hvor er vi, få os hjem igen!" kommanderede Brittany. Hendes nye pjække veninde - Sarah - havde lige fået hende ud i problemer, og mobilen - den lå derhjemme. "Hey, slap dog af. Vi ta'r sgu da bare ind i byen, og.. Vent? Har du ikke altid boet i Cramlington udkant?" Sarahs talestrøm var sindsyg, den var værre end hendes, wow, egentlig en smule imponerende. "So what?" Britt var overraskende irriteret over situationen, hvilket ikke skete tit. "Så burde du sgu da vide, hvorhen vi er på vej hen? Altså.. Når man kigger på dig først, så ser man en sød, nørdet, stræbertøs, men når man lære dig at kende, eller når man tror - så virker du fandeme, som om du er med på det hele, hvor er du kedelig, egentlig. Herfra må du fandeme selv finde hjem," snerrede Sarah. Britt sukkede, selvfølgelig ville hun ikke kunne finde hjem herfra, egentlig var de ikke gået så langt væk, men hendes stedsands stank, hvilket også udgjorde, at hun var tvunget til, at tage med hendes nye pjækker-fucking veninde. "Okay, jeg tager med," sukkede hun til sidst, og fulgte Sarah i hælene.

De var nået en masse shops, og på Sarahs ydre - buttet, men høj, kikset plisseret nederdel, røde strømpebukser, tyndt hår og forfærdelige grimme sko, så var Louis Vuittion vidst ikke rigtigt hendes kop te, eller Chanel, egentligt, hvis man så det udefra, skulle man slet ikke tro, at hun var pjækkertøsen, som kiggede efter tøjbutikker, og måbede, når hun så modeller på reklameskiltene. "Hvad skal vi dog her, Sarah?" "Kigge, holde fri, do what you want, har du aldrig nogensinde pjækket, hell no! Det mener du bare ikke.. Det gør alle de populære, når eller efter de har været til fester aftenen efter. De ligger med tømmermænd, men alligevel kan man skimte dem, bag de tonede ruder på deres Jaguar, og private chauffør, som køre dem til tøjforretninger, caféer og måske endda de modeljobs, som de er blevet tilbudt. Ved du overhoved noget, om nogle, eller noget om denne her verden?" vrissede Sarah irriteret. Okay, så Britt havde fået sig en ny veninde, hell no. De to var bare langt fra veninde. Sarah skulle passe på, for ellers røg hun fandeme på bitchlisten, og det ville ikke være sjovt, når hun engang blev populær, spiste bagels med Christin Swarovzin, fik fede modetips af Elena Roody, og når hun gik med Elena, Christin og deres bunke af kloner, som fulgte dem overalt. Selv på toilettet. Det var hvert fald, hvad hun havde hørt, så det skulle nok passe. "Jo selvfølgelig, jeg ved fandeme alt om denne her verden, miss. Wierdo," vrissede hun tilbage. Egentlig bandede hun aldrig, men man fik bare følelsen af - at man var ældre, og.. Det var egentlig bare en lam undskyldning for, at fortælle, at hun følte sig friere, og fordi det altid havde været forbudt derhjemme. "Prøv her, vi begge er tilsyneladende nye, og jeg vil gøre alt for Elena Roody, og Christin Swarovzin, så vi bliver venner, så, hvis du ikke vare din mund, sørger jeg for at få din røv tilbage på den folkeskole, hurtigere end du kan sige "Bitch", okay?" bitchede hun. Hun var en forfærdelig bitch. Åh men kære Britt dog, bare rolig, bitches - dem møder man mange af, i hele sit fucking liv. "Ja, ja, som om du overhoved kan snakke med dem, som om de overhoved vil snakke med dig?" svarede hun flabet tilbage. Mens hun så tog sin invitation frem, det var selvfølgelig en kopi, da den ægte vare lå indrammet derhjemme. "Giv mig den!" hvæsede Sarah, mens hun læste teksten, og rev så brevet i stykker. "Hmm.. Hvordan vil du komme til festen nu? Og du har fucking stjålet den invitation! Ha! Nu har du fandeme intet minde fra Elena Roody mere," hånede Sarah. Men det glædede egentlig bare Britt, at hun var så genial, at gemme den rigtig konvolut derhjemme, og ellers ville Sarah også bare finde ud af, at hun kom med på et afbud, hvilket ville være totalt kikset. De skiltes fra hinanden, de begge havde fået en totalt anden drejning, eller syn på hinanden, så hun skred fra Britt, mens Britt ledte efter en netbutik, hun havde heldigvis et par mønter i lommen, og dette, dette skulle bare skrives ned med det samme, hendes dybeste følelser.

"Diary. Elena Roody er en fucking bitch, men guess what. Endnu en wannabee bitch, som virkelig ikke kan være andet end en klynkende, wannabee, barnelig bitch - Sarah. Sarah Claim. Hvem skulle mon havde troet det? Ikke jeg i hvert til fald. Kan du huske mine tidligere fordomme om hende, så sent som i morges. En kikset taber, som ikke ville have styr på en skid, i denne verden, om mode, også videre. Jeg tog grueligt fejl, det gjorde jeg virkelig. Hun klæder sig bare, som en, som overhoved ikke har styr på det, hvilket - teknisk set, var ret smart, men bitches over alle bitches... Ahh nu overdriver jeg lidt. Hun er faktisk ikke en rigtig bitch, hun er mere - snobbet. Udover hendes kiksede tøjstil, kan jeg med sikkerhed skrive, at selv tøjet, lever hun ikke op til. Altså hendes ejet. Kiksede, snobbede Sarah. Hun har faktisk intet at være snobbet over, hun handler ikke de rigtige steder, hun ses ikke med de rigtige, hun hænger ud med sådan nogle som.. Mig! Jeg er så forfærdet over at skulle rifle det her ned, men jeg, jeg er nok en taber, jeg er jo en lille syvende klasser, som heller ikke har styr på en skid, sladder, tøj, makeup eller nogle former for lignende.. Jeg.."

Tasterne tastede løs, og det gik så hurtigt, at det nærmest så ud som om Brittanys fingre gled henover tasteturet, mens hun ramte tasterne perfekt. Men hun blev afbrudt af en lokalfyr, som spurgte venligt: "Hey, skulle du ikke være i skole?" Fyren smilede stadig, mens han forsøgte at skimte, hvad hun lige havde delt på internetsdagbogen. "Øh jo, men ser ud, den her bitch, hun narrede mig så ind i byen, og btw, selvom jeg har boet her i Cramlington, like forever, så kan jeg ikke finde tilbage, og jeg havde så meget brug for at skrive et par ord ned at.." hun måtte holde pause, for at få luft. Hvad fanden gik der af hende? Hvorfor sad hun og fortalte en vildt lækker, cool og venlig dreng, som så ældre ud end hende, om hendes teen problemer. Det var så kikset. "Jeg.. Jeg mener. Whatever," svarede hun, en smule køligere, hun skulle ses som cool, ikke som - Jeg er desperat efter at fortælle mine problemer til alle og enhver, og da slet ikke for den sejeste dreng hun havde set. Udover det - ingen drenge gad snakke med hende, eller gad at bruge sin tid på hende, så det var virkelig et mirakel, selv nørderne fra IT land gad ikke bruge tiden på hende. "Øh.. Jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig med din veninde.. Som så lader til ikke være din veninde, men hey, vi kan tage bussen hen til din skole?" tilbød han venligt. Hun nikkede taknemmeligt, hvorefter de fulgtes hen til busstoppestedet. "Orv, vi kender jo slet ikke hinanden, lad mig præsentere.. Jeg hedder Liam," præsenterede han. Hun rødmede, tog sig let til håret, og præsenterede sig: "Jeg hedder Brittany, men bare kald mig Britt. Jeg går på Broadstance Private School, eller jeg er lige startet, så det er så dårlig stil af mig, ikke at møde op. Øh jeg er tretten," Hun tog sig til munden. Fuck, fuck, fuck! Hvad havde hun gang i? At fortælle en ældre fyr, at hun var en trettenårig lille tøs. Oh god! "Okay, jeg kender den skole. Øh min søster går der, så. Men hey, jeg er femten år," smilede han. Oh god, hvorfor havde hun lige fortalt ham hendes alder, hun var sølle tretten år, og han var sytten år, hun ødelagde da også bare altid for hende selv. Det fantasiforhold hun hurtigt havde fantaseret om, røg så hurtigt i vasken. Hvor skuffende. Livet. Livet var en bitch, for real. "Okay, så.. Hvem er så din søster?" spurgte hun tilfældigt, hvad pokker? Det var da det mindst åndssvage spørgsmål, hun havde stillet, i dag. "Hey, jeg ved ikke om du kender hende? Hun går i niende, hun hedder Elenora," smilede han. Hmmm.. Nej? Hun kendte ikke nogen Elenora, og slet ikke fra niende klasse. Altså hun kendte da alle fra Georgies klasse, og nej der var helt absolut ingen Elenora. "Desværre, jeg må vide, at der helt sikkert ikke går nogen Elenora, i min søsters klasse," smilede hun, og fiskede et hals-bolsje op fra lommen af, og proppede i munden. "Sikker? Altså hendes venner kalder hende Elena. Elena Roody," forklarede han. Bolsjet kom i den gale hals på Britt, i mens hun forsøgte, at få vejret. Elena Roody? Var det, det han sagde? Det kom som et chok. De to lignede langt fra hinanden. Han var sød, utrolig venlig, hun var en bitch, som var overlegen, men sååå cool! Hun var mørkhåret mens han var lyshåret, okay de begge havde det tilfælles - at de så fandeme godt ud, begge. 

"Hey," sagde han som afsked, da Britt stod ud af bussen, og ind på skolen. Hun måtte virkelig tænke sig til en undskylding. Where's the Sarah-Bitch? Var hun nået frem til skolen, eller forsatte hun pjækkeplanen? Hun smilede til ham, mens hun vinkede. Vinkede! Hvor pinligt var det lige? Et vink. Oh god! "Hej mrs. Lauritz. Jeg skulle til tandlægen, men jeg glemte at melde fra, at jeg ikke kom de første par timer.. Åh, jeg mener.. At jeg kun lige kunne nå de to sidste timer," rettede hun, da hun så på uret. Fuck, hun havde gået glip af fucking fire timer, wow. "Udemærket frøken, men du står stadig, som ikke-deltaget, og jeg vil huske dig på, at vi snart starter skolehjemsamtalerne, godt nok er I lidt startet, men jeres forældre skal have en klar meddelse, og indblik af, hvor, hvad og hvem i er sammen med, begiver jer, og hvorhenne i er, når De klart ikke meldte ud om at De skulle besøge tandlægen," Kvinden skrappede løs. Hun var fuldstændig sindsyg i hoved, tænkte Britt, mens hun fortsatte ind på skolen, og forsøgte at finde lokale 21, hvor hun skulle have matematik. Hvad skulle hun helt seriøst bruge faget til? Tænkte hun sløvt. Sarah havde haft ret. Hun var en smule stræberagtigt, selvfølgelig overhoved ikke nær så meget som Georgina, som kunne finde på at bruge fredage aftner på at læse romaner! Men hun gik da lidt op i skolen. Stræber-Brittany var næsten forsvundet i dag, og fuck hvor var hun egentlig glad for det. Det var hun virkelig, virkelig, virkelig. Hun var træt af at være den søde pige, goodbye miss Godwell! 

"Jeg må meddele dig om at du kommer forsent, frøken," sukkede matematiklærerinden. Hun smilede ikke. Hendes blik løftede sig ikke engang. Hendes monotome stemme. Det hele ved hende, virkede så teknisk, som en robot. Da Britt modtog en eftersidning, sukkede hun, hvorefter hun faldt sammen, og resten af timen fulgte hun overhoved ikke med. Hun smuttede fra timen, med et: "Skal lige på toilettet," Da lærerindens skrækkelige hekse ansigt stirrede på hende, med et blik, som sagde alt - du bliver her, ligemeget hvad. Da hun så sagde fuldstændig toneløst: "Jeg skal skifte bind," resten af klassen fnisede lidt. Og hun rødmede ikke engang. Det burde have været pinligt for hende, men i stedet tog hun det som en slags - ros. At de grinede. Lærerindens ansigtsudtryk ændrede sig med et nik, og lod hende gå. Wow, menstruation kunne virkelig ændre en del. Hun fortsatte ned af gangen, mens hun kiggede ind ad de andre klasseværelser, da hun nåede 9.A. Hun forsøgte sig at tårne sig helt op, og kigge ind. Hendes blik mødte Elena Roody, som var i færd med at file hendes negle og Christin Swarovzin, som redte sit hår og var i fuld gang med alt andet - end at følge med. Sarah havde igen haft ret, de stræbede aldrig de piger - de var fucking kloge, de behøvede ikke at stræbe, de kunne det hele. Det hele kom til dem. Mens alle os andre må kæmpe for bare at ligge middel, tænkte hun bittert. Klokken ringede ud, og eleverne gik hen til deres skabe og fyldte bøger ind i dem. Da så hun så Sarah! "Hey! Sarah!" råbte hun. Hvilket var overraskende. For hun hadede jo den pjækketøs? "Hvad vil du?" snerrede Sarah. "Pjække. Med dig. I morgen. Så, 8:30 står du udenfor min dør, forstået?" Sarah gloede ligeglad, med et: "Hvem siger jeg gider dig," men Britt ignorerede ordene, og gentog: "8:30, tag penge med denne gang, hvis du virkelig vil pjække ordentligt," Sarah kiggede forundret på hende. Yes! Sådan! Tænkte Britt, og gik så. Det var en fed følelse at føle sig lidt slem, og helt ærligt - Skolehjemsamtaler - rend mig, der var alligevel så lang tid til dem. Eller vent? En uge måske. 

Da hun kom hjem smed ud tasken, og løb ind på kontoret for at tænde stationærcomputeren. Hun ville lige skrive lidt.. Det hele havde ændret sig en del. Hvorfor kunne Elena og Christin dog ikke bare adoptere hende, som deres lillesøster, eller like that. Helt ærligt, skole hun  virkelig ødelægge sin skolegang, bare fordi hun stræbede efter at blive populær og derfor var nødt til at pjække? På den anden side, følelsen føltes jo virkelig fantastisk, hun skulle nok klare det. Men Georgie og hende havde forandret sig. Begge tog. Eller måske var det kun hende, som havde forandret sig. Men de snakkede ikke så meget sammen med, de var før i tiden - altid sammen. Inden hun gik på skolen, fulgtes de stadig om morgen. Georgie stod en time før op, så hun kunne tage bussen med Britt. Hvilket virkelig var betænktsomt og virkelig sødt, men stadig. Georgie havde faktisk opført sig en smule underligt, som om hun var en del mere - tvær. Ja, nu når hun tænkte over det, hvorfor var Georgie egentlig sådan? Okay hun havde måske brudt et par aftaler, her og der, og okay i morges der skred hun jo? Med aftaler mente hun selvfølgelig i sommerferien, men allerede på to dage, havde hele skolen forandret dem, deres forhold. Det var virkelig på en måde - sært. Og selvom bitchede Sarah var meget anderledes end hun havde fordømt hende, ville det klæde hendes image, at starte med at hænge ud med rebelske, bitchede piger som Sarah. Så skulle tøjet selvfølgelig også bare være der. Endnu bedre ville være, hvis nu Elena og Christin ville tage ind i deres gruppe, så hun kunne være sammen med dem, også bagefter droppe Sarah? Hendes tanker flød rundt, og hun opdagede slet ikke, at hun bare sad og gloede på den slukkede computerskærm. Hun tændte for skærmen, loggede ind, hvorefter hun gav sig til at skrive:

"Diary. Jeg blev altså afbrudt her i morges, det mener jeg! Jeg ville gerne have skrevet færdig, men den her seriøst søde dreng tog sig af mig, virkelig cute. Men den her søde dreng er ikke hvem som helst - sig goddag til Elenoras bror! Hvem er det mon? Same Bitch som - Elena Roody. Det kom som et chok, og egentlig, kan jeg faktisk godt forstå, hvorfor hun nægter at lade sig kalde Elenora. For helt ærligt... Jeg grinede seriøst for mig ved det navn, okay nej, det gjorde jeg ikke.. Men gid jeg havde. Og nu har jeg på en måde noget på mit forbillede, så når jeg for brug for en tjeneste fra Elena Roody, kan jeg bare svinge med staven, ej okay - for eventyrtænkende. Men seriøst.. Elenora Roody, ha! Hvor er det egentlig bare kikset. Jeg skal fortælle det til G, eller vent nej det gør jeg ikke alligevel, for gør jeg det, så ved jeg pludselig ikke om Sandi ved det, én hun læser med, og alle ved at Sandi, sladderen selv, ikke kan holde på nogen som helst hemmeligheder. Det bliver seriøst for vildt, at fortælle Elena at jeg kender hendes lille hemmelig. Wish me good luck, for ikke at få en rasende møgbitch hoved, og en af hendes dyre dr. Martens støvler lige i fjæset, oh god. Når var det Georgie jeg hørte? Hvert fald, jeg må lukke ned nu, og husk nu diary. Alt det jeg skriver til dig nu, kan du ikke fortælle andre, for hvis du gør.."

- Men bare rolig Britt, du skal ikke være bekymret for at din dagbog sladre, nu når der er så mange andre, som gerne ville tage æren for det, ses miss. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...