Dear Bitch

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
På Broadstance Private School, gælder det ikke kun om, at have hjernen, men en besættelse, og efterfølgelse af - popularitet, mærkevarer, ranglister og opdelinger af kliker, i alle former for fællesskab. Skolen som ligger nær ved de østlige punkter, i England, byen, Cramlington. Broadstance Private School er en tildeles ny skole, en ny idé. Da overbygningen - syvende til niende klassen, er de eneste elever. Lille Brittany, på tretten år, udsættes for ydmygelser, mobning, og andre former for chikane, da hun starter på skolen. Da hun lige er flyttet til skolen, er hendes eneste mål - At blive populær. Men når hun slutter skolen, hvad er så hendes frygt, at forblive? Og er Britt så uskyldig?

En oplevelse af teenagere, som udnytter, ydmyger og ikke mindst - behandler hinanden skrækkeligt. Som man siger - børn er onde. Så har du ikke mødt Broadstance Private Schools elever.

4Likes
0Kommentarer
466Visninger
AA

1. A quickly refresh

En høj mørkeblond, iført en plisseret nederdel, en hvid skjorte og matchende hvide old school sko, var i færd, at piske vaffeldejen færdig, mens to B&C glas stod parate, med appelsinjuicen til kanten. Skålen blev revet ud af hånden, af et par ivrige hænder, og udbrød hysterisk: "Det er så vigtigt! Virkelig! Endelig, endelig skal jeg møde Dem, Christin Swarovzin, Elena Roody, Chad O' Con!" Den mørkeblond pige, Georgina, forsøgte at få sin halvsøster, Brittany, ned på jorden. "Hvorfor glæder du dig til at starte på skolen? Jeg troede du forsøgte, at forsvinde langt væk fra skolen?" "Ikke den skole, det var Public School OLton, og jeg forsøgte ikke bare, det lykkedes mig, endda to gange!" afbrød Brittany glad, men Georgina færdiggjorde sin sætning: "Og.. Hey vent, sagde du? Brittany! De snobbede idioter, går rent faktisk i min klasse! Fordi at man er set i Gossip Glam, og at man set sammen med Keira Knightley, er det overhoved ikke ens betydning med, at du er berømt. Brit? Høre du?" Men nej, hun hørte ikke et ord, af hvad hendes søster sagde. "Britt? Brit? Hallo?" "Ja, og hvad så. Du gider muligvis ikke snakke med dem.." "Jeg? Det er da dem.. Jeg mener, du har totalt ret, jeg.. Jeg gider simpelthen bare ikke snakke med dem, men drop det," bad Georgina. Brittany hældte roligt dejen ned i vaffeljernet, mens hun maste dejen sammen, derefter rakte hun ud efter appelsinjuicen, og tilføjede: "Georgie, det her er mit livs chance, at møde nogen, som rent faktisk går I deres liv," Søstrene var sjældne i diskussioner, og deri stoppede mr. Green: "Piger, jeg kan køre jer til skole?" "Ej hvor fedt! Det.." "Vil vi ikke, vi tager bare skolebussen, far," afbrød Brittany. Mr. Green trak på skuldrene, tog fat i kaffekoppen, og bakkede så ud af køkkenet, mens Georgina puffede til sin søster. "What the fuck? Britt, det er årtier siden, jeg er blevet kørt til skole, hvorfor takkede du nej? Du er da ikke vild med offentlig transport?" "Men alting er bedre, end se på fars Nissan, holde ved siden af rækker med bilmærker som - Jaguar', Mercedes', BMW'er og jeg kunne fortsætte," hviskede Brittany. Hun ville nødig såre hendes far. Georgina rullede med øjnene, og forsvandt ud af køkkenet. 

Pigerne gik side om side ned mod busstoppestedet, mens de begge bar hænderne fulde af vafler. "Oh my god! Det bliver så utrolig stort, det her," sagde Brittany, i mens de proppede sig mellem menneskemængden i bussen, og forsøgte, at skaffe sig en plads. Det hele ville være så overdreven cool, hvis hun kunne stige ud med Georgie i hånden, fuld af Prada, Gucci og eventuelt Louis Vuitton, både poser og tasker. Tanken om at eje alverdens, at man bar dyre genstande, selv fodtøj. Det ville være ekstremt, at eje et par Christian Louboutin støvletter, eller et par Valentino stiletter, mens hun var svøbt ind i Chanels nye frakkekollektion. Egentlig burde det ikke kun være tilbehør, tøj og sko, men selv produkter, som makeup og hår. At kunne vælge i mellem en farverække af de dyre GHD glattejern, mens hun skiftevis valgte mellem at krølle sine lokker, eller udglatte dem helt. OPI's nyeste udvalg af lækre lakker, og bedst af alt - MACcosmetics fantastiske pudder, flotte læbestifte og fortryllende øjenskygger. "Britt?" Drømmene blev revet i stykker, og svarede irriteret: "Hvad?" "Vi er her! Her ligger skolen, come on!" Brittanys øjne vågnede pludselig, mens hun selvsikker steg ud af bussen. Hun nåede lige over til porten, da en marmortrappe gik hende i møde. Der sad de. Pigerne. Hvor var det vildt! Hun løb desperat over til dem, og præsenterede sig: "Hej! Jeg hedder Brittany, kald mig bare Britt," En smuk mørkhåret brunette - Elena Roody - svarede overlegent: "Du er ny, ikke? Sødt. Jeg hedder .." "Elena Roody, i know. Completely!" afbrød Brittany, hendes tildens til at afbryde andre var slem. "Whatever, hvert fald - velkommen. Hvordan er du overhoved kommet ind på skolen? Du ved godt, at De kræver et hvis antal point, også kaldt - gennemsnit, karakter, you know?" Elenas overlegende stemme virkede uvelkommen. "Jeg ved det godt, men faktisk har jeg også en søster, som går I din klasse, faktisk," "Hvem?" spurgte Elena fuldstændig ligeglad, hendes blik løftede sig ikke engang, mens de rent faktisk førte en samtale. "Georgina Green. I ved?" "Kære Brittina.." "Brittany," rettede hun Elena. "Whatever. Georgina? Ærligtalt? Skulle jeg vide hvem det er?" Brittany trak i land, det var hendes første dag, og hendes mål var, at blive en del af denne her gruppe. Popularitet goddag, almost. Pludselig fik Brittany øje på en sølvkuvert, dekoreret med perler, og trykt et perfekt, i sirlige bogstaver - Christin Swarovzin. "Hey, hvad er det?" pegede hun, i mod kuverten, mens Elena smilede falsk og opgivende. "My party, and are not invited, allright?" Den britiske accent, blev tydelig hørt, i denne sætning. Mens hendes ansigtsudtryk skiftede, gjorde hendes holdning også: "Ved du hvad? Tag den! Christin og jeg, vi .. Vi er alligevel pt. ikke på talefod, så? Tag med. Men opfyld nu alle krav, som er riflet ned på papiret, kay?" Den overlegende og snobbede stemme var væk, mens en sukkersød og nærmest - beskeden stemme talte i stedet for. "Tak. Ej tusind tak!" Brittany kæmpede al besvær, for ikke at lyde for desperat. Indvendig var hun en fest. Elena smilede stadig, mens Brittany gik. 

Klik, klak, klik, klak. Brittanys øjne gled ned i jorden, mens hendes syn, mødte et par Christian Louboutin støvletter, selvfølgelig i læder. Hendes blik gled en smule længere op. En plisseret nederdel fra Valentino, som selvfølgelig klædte pigen, meget bedre, end nogen anden. En hvid flæseskjorte, selvfølgelig fra selveste - Louis Vuitton, med matchende Louis Vuitton frakke. "Hey," smilede pigen sødt. Hun var smuk. Elena Roody var smuk, mens hende her var utallig gange smukkere. Og selvfølgelig, var "hende her" ingen andre end - Christin. Christin Swarovzin. "Hej! Du er Christin!" smilede Brittany i begejstring. "Ja, hvor kender du mit navn?" spurgte Christin venligt. Elena Roody var en overlegen bitch, men med magt, og hun var stadig hendes forbillede, men Christin Swarovzin var både smuk og virkelig sød. Begge piger, som var hendes forbilleder, og som havde været det, siden tredje klasse, gik hun i skole med. "Øh? Det ved jeg ikke.." måbede hun fortabt, hun var forblændet af Christins overdådige skønhed. "Hey, er det? Er det en konvolut til mig?" spurgte Christin forvirret. Hvorefter Brittany forsøgte at skjule kuverten, hun ville nødig skabe splid mellem de to veninder - Christin og Elena, selvom hun var sikker på, at det klarede de to piger helt fint, selv. "Ja.. Jeg fik den faktisk af Elena Roody." "Så det gjorde du. Okay. Jeg må løbe, vi ses." svarede Christin. Hun mærkede at Christins humør var dalet en smule, mens hun så Christin forlade hende. Midt på gangen. I mens ledte hun efter computerlokalet, der var en enkel ting hun lige skulle ordne. Piger. I. Er. Færdig. Snart. 

Lokalet lå selvfølgelig ovenpå, og mens hendes fødder slæbte hende derop, orkede resten af kroppen ikke. Hun så på lokalet. Det lignede overhoved ikke et computerlokale. Det lignede en bal-sal. Bordene var runde, mens stålene var nye Balsmics stole, og lamperne var mærket - PH. Ægte PH-lamper. Som hæng smukt over bordene. Hun tastede sit password ind, som alle elever på skolen modtog, allerede den første gang de var til samtale, og blev godkendt. Mens loggede hun ind på en art af en dagbog. Hvorefter hun kort skrev:

"Dear Diary. Jeg er vild med skolen. Jeg vil så gerne toppe. Og jeg trust me, det kommer jeg til. Jeg virker måske ikke som den kvikkeste, men søde, jeg ved hvem de er, for de er for lette at gennemskue. Jeg var så heldig at støde ind i selveste Christin Swarovzin, og selveste Elena Roody. Bitch. Kald mig hvad du vil, fucked up dagbog, men det er hun. Og hun ved det. Skolen ved det. Bitch. Bitch. Bitch. Jeg vil sørge for at få hende ned, så langt ned på ranglisten, at det er umuligt at få hende længere ned. Men på den anden side.. Jeg er LOST! Det er jeg virkelig. Jeg en fucking lille syvende klasser, som er allernedest på den ranglister. But don't worry, i've already get a invitation, og jeg kommer. Med alkohol. Shit. Skal lige finde en plan til hvordan"

Websiten var ikke offentlig. Den kunne gøres offentlig, men ellers skrev man egentlig bare sine dybeste tanker ned. Det var de færreste, som egentlig offentliggjorde deres dagbøger. Oh no! Shit! Tilmeldingen! Skolen havde en order, en tilmelding, som skulle udfyldes. Brittany nåede lige at snuppe sin mobil med, i mens hun løb ned af alle hundredeogtre trapper, og fortsætte ned I kantinen. Kære, kære Britt, husk nu altid at logge ud af din "Top Secret Diary" - Jeg skal nok gøre det for dig, denne gang. Miss.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...