Et år i LA

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Aliyah flyter hjem til hendes moster i LA, for at bo der i et år. Hun skal starte på andet år på en High School i LA.

Hendes fætter, Ethan, er den "populære" senior elev - som man nok kan gætte - er kærester med den smukke "cheerleader-darling", Larissa.

Aliyah har valgt musik, som hendes valgfag. Hun møder et par elever til musik, som hun ender med, at snakke rigtig godt med.

Movellaen handler ellers bare om, hvordan Aliyah har det i LA, i skolen og med eleverne. I det hele taget handler den bare om hendes liv, lige på det tidspunkt.

1Likes
11Kommentarer
213Visninger
AA

1. Velkommen til LA, Aliyah.

KAPITEL ET:  Velkommen til LA, Aliyah.

 

Jeg ser min moster stå ved et ved et vindue. Hun står med et skilt, hvor der står mit navn.  

For seks år siden, flyttede min moster til LA. Min mor var ikke glad for det, da deres far var meget syg. Han døde et år efter min moster var flyttet, og hun kom ikke til hans begravelse. Derfor blev min mor meget sur på hende og ville ikke snakke med hende. Min moster havde heller ikke ladet dem høre et ord fra sig, så de har ikke snakket sammen i fem år.

For et halvt år siden, fandt ud af, at jeg godt kunne tænke mig, at blive udvekslingsstuderende her i LA. Jeg kontaktede min moster og hun lød meget glad, da jeg spurgte hende, om jeg måtte bo hos hende i et år. 

 

Jeg skynder mig hurtigt over til hende. 
Det er helt underligt at se hende igen, efter så mange år. 

 

Så snart jeg kommer tættere på min moster, får jeg øje på min fætter, Ethan. Han er blevet højere og mere muskuløs siden jeg så ham sidst. For at være helt ærlig, ser han ret godt ud. 

Føj, Aliyah. Hvad er det for noget du siger? Han er din fætter.

 

"Hej, Aliyah min skat, hvordan var flyveturen?" spørger min moster og giver mig et stort, varmt knus. Det er nu altid dejligt at få sådan et knus, især af min moster. 

"Hej, Skyler. Flyveturen var fin, bedre end jeg havde regnet med," svarer jeg. Lige siden jeg var en lille pige, har jeg været bange for at flyve. Dette er første gang jeg nogensinde har fløjet, men turen gik meget godt. 

Ethan nikker til mig med et smil på læben, og siger: "Hej Aliyah. Længe siden, hva?" 

"Ja, det er ret længe siden. Fem år, går jeg ud fra," siger jeg med et smil på læben. 

 

+++++

Solen skinner ind gennem ruden på bilen. Det er smukt.
Alt er helt anderledes her, end i England. Gaderne, menneskerne og for ikke at glemme det, er vejret også anderledes. 

"Godt der er aircondition i den her bil, ellers ville vi da dø af hedeslag," siger Skyler. 

Jeg kigger på temperaturmåleren i bilen, den står på 37 grader. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en dag, så varm, som denne. 

"Ja, der er godt nok varmt her i LA," svarer jeg. 

++++

Vi har nu kørt i tredive minutter, og stopper ved en stor hvid strand, hvor der er en masser af strandvillaer.

Bor de her?

"Så er vi her, Aliyah," siger Skyler. 

Ja, det gør de så åbenbart. 

Det er en stor hvid strand villa. Den er nok over to gange større, end mine forældres lejlighed, 100 km fra London. 

"Wow, det er et smukt hus," siger jeg. 

"Mange tak," siger Skyler.

Jeg tager mine to kufferter fra bagagerummet, og følger efter Skyler og Ethan, op til indgangen af den store villa. 
Skyler tager sin nøgle frem, og låser den store dør op. Døren går stille op, og med det samme den er helt åben, er jeg lige ved at tabe mine kufferter. Jeg kan ikke tro mine egne øjne. 

Det er jo hundrede gange pænere indeni. Wow.

Nu vil jeg lige prøve, at beskrive entréen: Det er stort. Der hænger en stor guld lysekrone midt i rummet. Der er en stor hvid trappe med sort gelænder. Gulvet er blankt mosaikgulv. 

 

Men jeg står i døren og kigger på entrén med en "o" formet mund, opdager jeg at Skyler har sagt noget til mig, da både hende og Ethan kigger spørgende på mig.

"Undkyld, sagde i noget?" spørger jeg forvirret. 

"Ja, jeg spurgte bare om du vil se dit værelse," svarer Skyler.

"Åh, ja det vil jeg gerne," siger jeg. 

"Så skal jeg vise dig det. Bare følg efter mig. Skal jeg tage en af dine kufferter?" siger Ethan.

"Ja, det ville være dejligt. Tak," siger jeg.

Ethan tager min ene kuffert - heldigvis den tungeste - og går op ad trappen. Jeg følger selvfølgelig efter ham. 


Da vi begge er nået enden af trappen, går han til højre, hvor han stopper ved en hvid dør. 

"Her er dit værelse," siger han og åbner døren.

Igen kan jeg ikke tro mine egne øjne. Det er jo helt vildt smukt. 

Lad mig beskrive hvordan det ser ud: Værelset er stort, større end stuen i mine forældres lejlighed. Væggene er hvide. Der er også en stor guld lysekrone midt i rummer her. Sengen er hvad nogle kalder en "California king bed." Gulvet er blankt trægulv. 

 

Jeg går længere ind på værelset, og stiller min kuffert ved siden af den anden kuffert, som Ethan har stillet ved min seng. Da jeg kommer derind, ser jeg, at Ethan står ude på en stor altan

Min egen altan? Wow, det er jo helt vildt.

"Er det her virkelig mit værelse?" siger jeg.

"Ja, det er det, Aliyah. Kun dit," svarer han.

"Wow, det er smukt. Og at jeg har min egen altan, det er vildt! I England har vi ikke engang en altan, selvom vi bor i lejlighed," siger jeg.

Ethan smiler til mig. "Prøv at vend dig om. Du har også dit eget badeværelse," siger han.

"Nej vel?" siger jeg overrasket.

Jeg vender mig om, og ganske rigtigt som Ethan siger, har jeg mit helt eget badeværelse.

Først en altan og nu et badeværelse, hvad bliver det næste?

 

+++++

 

Jeg er igang med, at lægge alle mine ting på plads på badeværelset, da det banker på døren. 

"Kom ind," råber jeg, for at være sikker på personen kan høre mig.

"Aliyah, der er mad om fem minutter," råber Skyler.

"Jeg kommer lige om lidt," råber jeg igen. 

Jeg hører døren lukke.

Der går to minutter og så er jeg færdig, så jeg går hen til mit skab, for at tage et par shorts, da det stadig er brændende varmt. 

Jeg går nedenunder og går ind i køkkenet, hvor jeg kan høre Skyler er. 

"Skal jeg hjælpe dig med noget, Skyler?" spørger jeg.

"Åh, ja det må du gerne. Kan du tage fire tallerkner? De er i det skab længst til højre," svarre hun.

Jeg undre mig over, at jeg skal tage fire tallerkner. Kommer der gæster?
Uden at sige noget, går jeg hen mod skabet længst til højre, - som Skyler bad mig om - tager fire tallerkner og går ind i spisestuen. 

I en brun læderstol, sidder der en mand. Han ser lidt ældre ud end Skylar. 

Manden rejser sig op og går hen mod mig. "Hej, du må være Aliyah. Jeg er Eric, Skylers forlovede," siger han og giver mig hånden.

Hendes forlovede? Jeg har aldrig hørt om ham. Min mor og Skyler, har ikke snakket sammen i de fem år vi ikke har set hinanden, men at vi ikke har hørt noget om det her, er ret underligt. 

"Hej Eric," siger jeg forvirret, og giver ham hånden.

Skyler kommer ind med glas og bestik. "Nå, jeg kan se du har mødt Eric," siger hun. 

"Ja, det har jeg. Hvornår skal i giftes?" spørger jeg. 

"Vi regner med, at det er om to måneder," svarre Eric.

"Hold da op, det er snart," siger jeg.

"Ja, men vi har også været forlovet i snart halvandet år," siger Skyler.

"

 

+++++

 

Vi sidder alle sammen og spiser vores mad. "Det er en god and, skat," siger Eric til Skyler.

"Tak, skat. Kan du lide maden, Aliyah?" spørger hun. 

"Ja, det smager rigtig godt," svarer jeg.

Jeg undre mig over, at Ethan ikke kommer ned og spiser sammen med os.

"Hvor er Ethan?" spørger jeg.

"Han skulle vidst hjem til hans kæreste, Larissa," svarer Skyler.

"Okay," siger jeg og tager en bid af anden. 

 

Jeg kigger op og ser, at Skyler og Eric kigger på hinanden, som om de har en samtale uden at snakke. Skyler kigger spørgende på Eric og han nikker.
Det samme gør mine forældre altid, hvis de skal fortælle mig noget. Hver gang mine forældre gør det, er det noget meget vigtig de skal fortælle mig, så jeg er bange for at der er sket noget.

Skyler bryder pludselig tavsheden mellem os: "Aliyah, som du jo ved, skal Eric og jeg giftes om godt to måneder. Så vi ville høre om du ville være min brudepige?" spørger hun.

Hvad kan jeg sige? 'Nej, jeg gider ikke være din brudepige?' Vær sød, Aliyah, vær sød. I det mindste er der ikke sket noget alvorligt.

"Ja, det ville være mig en ære," siger jeg. 

Skyler ser meget glad ud. Det samme gør Eric.

 

+++++

 

Jeg står ude på min altan på mit nye værelse, og kigger ud over stranden. Der er den smukkeste solnedgang jeg nogensinde har set. Himlen er har så mange forskellige farver. Rød, lyserød og lilla. 

Pludselig kommer der et bib fra min telefon, som ligger inde på min seng. Jeg løber ind på værelset og kaster mig ned i sengen, for at tage den. 

"Hallo," siger jeg.

"Aliyah! Hvordan er det i LA? Er der nogle lækre drenge? Hvordan er huset?" lyder det fra telefonen.

"Jamen, hej Emily, jeg savner også dig! Slap lige lidt af med alle de spørgsmål. Jeg har ikke engang været her i et døgn," siger jeg. Emily er min bedste veninde i England. En af de ting jeg bedst kan lide ved hende er, at hun er så ærlig hele tiden, og er ligeglad med hvad folk synes om hende. 

"Ja ja, jeg savner dig Aliyah. Men jeg er nysgerrig. Svar nu bare på mine spørgsmål," siger hun irriteret. 

"Okay, Okay. Det er helt vildt flot her i LA. Min mosters villa, ligger lige ud til stranden. Jeg har et stort værelse, med min egen altan og mit eget badeværelse. Jeg har ikke været ude af huset i dag, men der er da nogle okay pæne drenge, nede på stranden," siger jeg.

"Åh, hvor lyder det fedt, Aliyah! Du er så heldig, din skid," siger Emily.

 

Vi snakker sammen til klokken er elleve. Da jeg har lagt røret på, går jeg ud på badeværelset, tager min mascara af, børster mine tænder og tager et hurtigt bad. Da jeg er færdig med det, tager jeg min pyjamas på og ligger mig til at sove.  

Jeg skal starte på den nye skole i morgen. Det skal nok blive et mareridt. 

 

_____________________________________________________

 

Det var det første kapitel i bogen. Jeg håber i kunne lide det!

Undskyld hvis det er alt for langt. Og undskyld, hvis der er fejl, jeg har nemlig ikke rettet det. 

Smid gerne en kommentar, og skriv hvad i synes om den, og om jeg skal forsætte med at skrive i den. 

- Karoline. :-)

  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...