Forførersken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Clouwd forfører sig til mad, sex og husly i Lamenon, og udnytter hermed sine evner frem for at bruge dem til at stoppe tulnipatyvene. Dette på trods af, at mandlige forførersker er sjældne, og hans evner brugbare til denne opgave, da det er en kvinde, der er leder af tyvebanden. Hvad sker der, når en kvindelig forførerske vil give ham en lærestreg, og Clouwd lige pludselig ikke længere har et valg om hvorvidt han vil hjælpe?
Mulighed nummer et i fantasykonkurrencen.

14Likes
15Kommentarer
799Visninger
AA

3. Kapitel 3

Jeg drejede væk fra vandbaljen og muren med papirstykket, og der stod hun og betragtede mig i krodøren med bekymrede øjne. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde ikke tid til at spekulere på hende, men hun gik over mod mig med bestemte skridt. Luften var ren og kølig, og jeg både så og tænkte klart igen. Mit hoved rystede fortsat frem og tilbage, som hun kom tættere på, og jeg pressede læberne sammen i en opgivende mine. I baggrunden opfangede min skarpe lugtesans stanken fra det varme smedejern, men herude generede det mig ikke på samme måde, som i et lukket rum efter mange timer. Mine øjne fulgte de svingende bevægelser i hendes hofter, og så det lange, lyse hår bølge bag hende i vinden. 
   Hendes forsigtige smil blegnede så snart, hun stod foran mig, og en trækning prøvede at få smilet tilbage, men uden held. Det var som om mundviggene ikke ville samarbejde; som om de vidste noget, resten af hende ikke gjorde. Hun lagde hånden mod min kind og kærtegnede den blidt. Min vejrtrækning blev langsommere, men jeg forblev stille. Musklerne i mit ansigt bevægede sig ikke, og mine øjne var ikke rettet mod hende. Jeg mærkede knapt hendes fingre mod min hud, som hun strøg dem blidt hen over min kind. Mine tanker var et andet sted, og det eneste, der kørte i mit hoved, var, at hun forsinkede mig; men stadig nænnede jeg ikke at ryste hende væk. Følelsen stak i mig og jeg fortrak en mine. 
   "Hvad nager Dem?" Hendes stemme var stille, omsorgsfuld, og spørgsmålet slog mig i ansigtet og fik mig til at se hende i øjnene. De var hvilende og lige så blide som hendes stemme. Hendes hånd fortsatte kærtegnet, og berøringen begyndte at trænge igennem. Det var næsten synd, at hun troede, hun elskede mig, men så snart jeg rejste ville forføringen aftage. Hun ville stå tilbage og tro, at hun bare havde haft det sjovt og været lidt småforelsket i en omrejsende. Min ene mundvig løftede sig op i et skævt smil. 
   "Intet der skal bekymre Dem, mit blonde væsen." Jeg lagde min hånd oven på hendes, hvilket standsede kærtegnelsen. Mine øjne fangede hendes for en sidste gang at sende en forførerskes blik ind i hendes. Jeg slap taget på hendes hånd, og som jeg gjorde dette faldt hendes fra min kind. Nu stirrede hun tomt på mig, og da jeg bevægede mig væk fra hende, vendte hun sig ikke om efter mig, og hun sagde ikke mere til mig. 

Mine fødder bevægede sig hen over gruset, som jeg var på vej væk fra byen. Et besøg hos Mel blev nødt til at blive aflagt, og det kunne kun gå for langsomt. Et par dage ville gå, før jeg igen ville kunne mærke den salte duft i mine næsebor, og jeg ville blive nødt til at overnatte på et par kroer undervejs. I modsætningen til de fleste andre, havde jeg ikke en læderpung, der raslede ved min side. Jeg havde ikke brug for penge. 
   Jeg smilede stille for mig selv og fortsatte ad grusstien, der ville føre mig ind i skoven. Den næste by lå en lille dagsrejse forude, og med et solidt tempo ville jeg nå frem inden tusmørket ville snige sig ind over landet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...