Forførersken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Clouwd forfører sig til mad, sex og husly i Lamenon, og udnytter hermed sine evner frem for at bruge dem til at stoppe tulnipatyvene. Dette på trods af, at mandlige forførersker er sjældne, og hans evner brugbare til denne opgave, da det er en kvinde, der er leder af tyvebanden. Hvad sker der, når en kvindelig forførerske vil give ham en lærestreg, og Clouwd lige pludselig ikke længere har et valg om hvorvidt han vil hjælpe?
Mulighed nummer et i fantasykonkurrencen.

14Likes
15Kommentarer
765Visninger
AA

2. Kapitel 2

Min hånd berørte den ru overflade, og jeg kunne føle murens kanter på fingerspidserne. De lilla øjne flakkede mod loftet, mens mit halvlange hår lå i totter ned over mit ansigt. Min hånd bevægede sig fra væggen og ned på sengekanten, og en kulde strejfede den. Øjnene lukkede sig sammen et par gange, og jeg forsøgte forgæves at fokusere på loftet, mens jeg trak hånden til mig. En anden nat; en anden kro. Jeg prøvede at være diskret. 
   Jeg satte mig op i den tunge seng og stirrede tomt frem for mig. Væggen var grå og en metallisk lugt ramte min næse. Stanken gik direkte op, og jeg missede med øjnene og prøvede at trække vejret gennem munden i stedet. En dør knirkede og ud af øjenkrogen kunne jeg se hende komme ud fra badet. Hun smilede mildt, men jeg havde svært ved at fokusere på hende. Det varme håndtag på døren efter hun havde taget i det, hjalp ikke på situationen, og det gik direkte i næseborene. Hun fik mig kun til at føle mig mere indespærret, som metallugten blev værre. Mit ansigt skar en grimasse, da mine tænder borede sig ned i underlæben, og smerten satte straks ind. Et øjeblik distraherede det min lugtesans, men kun indtil jernsmagen bredte sig i munden. Mine øjne udspilede sig. Den klistrede fornemmelse begyndte at lægge sig i munden og halsen, og jeg mærkede hvordan det hele snørede sig sammen og komplicerede min vejrtrækning. Jeg måtte ud herfra. 
   Min vejrtrækning var tung, og på trods af, at jeg gjorde mit bedste for at ånde ind gennem munden, var det for sent. Smagen lå stadig i munden og den ville ikke forsvinde, når rummet var fyldt med metal. Jeg trak mig selv op at stå og gik mod værelsesdøren med usikre skridt. Jeg mærkede straks en forbedring i luften, da jeg åbnede døren, men stadig ikke nok til, at jeg kunne tænke klart. Mine hænder lagde sig for næsen i et forsøg på at bremse stanken, men metallugten gik direkte op i næsen.  Dørhåndtaget. Lugten havde sat sig i mine hænder, da jeg havde åbnet døren. 
   Det tågede for mine øjne, og med ét støttede jeg mig op af væggen. Med væggens støtte gik jeg målbevidst frem for at komme væk fra kroen. Da jeg endelig stod udenfor, satte jeg mig ned i grusset og ventede på at genvinde min vejrtrækning. Den friske luft fyldte mine næsebor, og det hjalp på smagen i munden. Jeg holdt hænderne væk fra mit ansigt; ikke fordi jeg troede, at det ville påvirke mig så kraftigt igen, men det var bedre, at være på den sikre side. 
   Mine hænder støttede mod muren, mens jeg rejste mig op. Jeg gik mod den nærmeste vandpost for at vaske lugten af mine hænder. 

Det brunlige papirstykke hang på den ru vægoverflade, og mine øjne faldt på den letudtværede, sorte skrift. Tegningen var også påvirket af udtværing, og papiret var fugtigt, da jeg berørte det. Jeg studerede det et øjeblik, selvom jeg havde set den mange gange før. De sirlige pennestrøg formede overkroppen på tre personer, der stod rankt og skævede ud på læseren med selvsikre, ondskabsfulde øjne. Tulnipatyvene. Deres leder stod i midten, og hendes hår var stramt og opsat. Plakaten hang i hver eneste by, og der var en dusør til den, der kunne indfange dem. Jeg grinte for mig selv ved tanken. Det var kun en bestemt slags væsen, der jagtede tyvene, og jeg var ikke en af dem. 
   En tanke slog mig med ét. Elrica var ikke længere sikker hos Mel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...