Forførersken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Clouwd forfører sig til mad, sex og husly i Lamenon, og udnytter hermed sine evner frem for at bruge dem til at stoppe tulnipatyvene. Dette på trods af, at mandlige forførersker er sjældne, og hans evner brugbare til denne opgave, da det er en kvinde, der er leder af tyvebanden. Hvad sker der, når en kvindelig forførerske vil give ham en lærestreg, og Clouwd lige pludselig ikke længere har et valg om hvorvidt han vil hjælpe?
Mulighed nummer et i fantasykonkurrencen.

14Likes
15Kommentarer
774Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg stod lænet op ad træværket med det ene ben bøjet op bag mig, hvilende mod væggen. Tunge dråber ramte jorden, men jeg stod beskyttet under halvtaget. Jeg kunne ikke se noget frem for mig, hvis det ikke havde været for lygterne, der hang på bygningerne langs den smalle gade. Mit blik skævede ud på regnen, mens et smil var malet på mine læber. Der var ingen mennesker at se, og jeg gættede på, at de havde søgt tilflugt fra regnen.

   Som en dråbe strejfede min hånd, fik jeg øje på en skikkelse, der kom gående i samme retning, som jeg stod. En kappe dækkede skikkelsen, men alligevel sagde min fornemmelse mig, at det var et hunkønsvæsen. Med et smil der trak til i mine mundvige, vristede jeg lygten fri fra krogen på væggen og bevægede mig over mod den kappeklædte.

   Skikkelsen var lille og den mørke kappe faldt i et med senaftenens mulm. Hætten skyggede for ansigtet, så jeg holdt lygten højere op, og en lille næse og mund kom til syne. Det var helt sikkert en kvinde.

   Jeg løftede lygten en anelse længere op og bevægede mig et skridt tættere på hende, for at fange hendes øjne. Et par klare, turkise øjne fandt mine, og jeg stoppede med at kigge yderligere på resten af hende. Det var alligevel lige meget, hvordan hun så ud; hvis hun ikke levede op til mine forventninger, kunne jeg nemt finde en anden, der ville tilbringe natten med mig. Lige nu gjaldt det kun om at få det overstået og komme i læ for regnen igen.

   Jeg ænsede et smil på hendes læber, som jeg præsenterede mig for hende.

   ”En ung kvinde som Dem, bør ikke gå alene i sådan et vejr, bør De vel?” Jeg målte hende med øjnene og fangede igen hendes blik med fokuserede øjne. ”Hvor er De på vej hen?”

   ”Kroen,” svarede hun kort, men indbydende. Lige efter mine forventninger.

   Jeg udstødte et uinteresseret ”Ah” uden at slippe hendes blik. ”Lad mig følge Dem derhen,” smilede jeg blidt og gjorde en gestus i retningen af kroen. ”Jeg er sikker på, at De vil nyde Deres ophold,” tilføjede jeg velovervejet.

   Hendes læber spredte sig, så tænderne kom til syne, som hun trak på smilebåndet. ”Åh.” Hendes kinder blussede let. ”Tak skal De have”.

   Jeg bukkede let og kyssede hendes håndryg, for derefter at lægge en arm bag hendes ryg og føre hende forsigtigt fremad. Hendes blik lå stadig fastlåst i mit.

   ”Jeg vil nyde Deres selskab, hvis De tillader,” sagde hun med et drilsk smil, som jeg åbnede døren til kroen og lod hende gå ind i varmen.

 

Hun lod kappen falde, da vi kom ind på værelset. Jeg behøvede ikke at gøre mere. Hun var allerede min. Jeg vendte mig mod hende og betragtede hende med intens mine. Jeg havde alligevel været heldig i aften. Kroppen var slank med et par velformede bryster, og hendes hår mørkt og krøllende ned ad hendes ryg. Mit blik viste hende vej til sengen, og hun lod sin kortærmede, snørelivskjole smide, inden hun lagde sig, som jeg havde beordret. Den velkendte følelse, jeg sådan elskede, spredte sig i min krop. Denne følelse var næsten bedre end at mærke en kvindes krop mod min. Og hun havde været nem. Nem og forudsigelig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...