another break up song... {Justin Bieber} - 16+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 9 aug. 2013
  • Status: Igang
Jeg har lavet et pat movellaer men har mistet interessen i mange af dem. Den her har jeg gået og tænkt på længe, og den bliver en meget andreledes historie. Jeg har allerede udgivet de to første kapitler så i kan få en fornemmelse af hvad der kommer til at ske.

Justin er en kendt sanger som godt kan føle sig alene til tider. Selvom han her flere millioner af fans føles det tit som om han er alene i det hele. En dag til M&G møder han den kendte skuespiller Annebelle (opfundet person) som er fan af Justin. De begynder at hænge ud sammen, men der sker en masse konflikter da Annebelle får en rolle i et stykke hvor hun får en beundre. Og hvad kommer der egentlig til at ske når en fra filmen pludselig forsvinder? Følg med her.
MEGET STØDENE SPROG OG DELE AF KAPITLERNE KAN HAVE ANSTØDELIGT INDHOLD.
Synsvinklen skifter ind i mellem. Håber i kan lide det!

15Likes
5Kommentarer
1625Visninger
AA

1. Ellen DeGeneres

Annebelles synsvinkel.

’’Jo, det har været meget svært at nå her til. Jeg mener, jeg kommer fra en lille provinsby hvor det største man kan opnå er at få sin egen ko’’ – publikum griner.

’’Så hvordan gennemførte du det og var du ikke bange?’’ Spørger Ellen.

’’Jeg var rigtig bange. At tage fra den lille by, til at skulle bo for mig selv midt i New York. Normalt når folk flytter hjemmefra er det ikke så langt fra deres trygheds zone, og jeg tager helt til New York. Jeg mener, der er ikke nogle kære mor. Jeg var helt på egne ben.’’ Svare jeg på hendes spørgsmål.

’’Hvordan var det så at stå helt alene?’’ Spørger hun. Ikke så mærkeligt når det er et interview.

’’Jeg var så ked af det. Jeg græd i en uge fordi jeg var så bange. Jeg kan huske at jeg skulle starte på New York Film Academy tre uger efter at jeg flyttede til New York. Jeg havde sparret en masse penge op for at få råd til møbler så jeg tog i Ikea og købte nogle billige møbler. Og faktisk allerede to dage efter jeg flyttede kom nogle møbler jeg skulle have med hjemmefra som jeg have købt lang tid før.’’

’’Hvordan fik du dem helt til New York?’’ Afbryder Ellen.

’’Øhm, man kan bestille sådan en slags lastbil der køre frem og tilbage med møbler som man naturligvis ikke kan være med i en flyver. Jeg havde ønsket mig tallerkner og pander, bestik, krus og alt så nogle diverse ting i fødselsdagsgave og julegave i et par år i træk. Og så ønskede jeg min penge så jeg kunne få nogle møbler. Så egentlig manglede jeg ikke noget.’’ Svare jeg.

’’Vi har faktisk billeder af din gamle lejlighed her’’ Siger hun og nogle billeder kommer op på skærmen. Man kan se et billede af min stue, som faktisk var ret stor. Den hvide velkendte sofa stod op af en væg, med et bord foran og en stor gulvlampe ved venstre side af sofaen. På høje siden var der en lænestol i hjørnet som stod en eller to meter fra sofaen. Der er en væglampe og et stativ til blade og bøger hængt op ved siden af. Overfor lænestolen er indgangen til det åbne køkken. Jeg havde en rød kaffemaskine og en rød brødrister. Jeg kørte den røde stil i køkkenet og i stuen kørte jeg Balck’n’White stilen. Overfor sofaen er der en væg som stopper lige tyve centimeter efter det tv som jeg havde hængt op. Jeg havde en kommode nedenunder med nogle blomster og lys på. Nu ser man et billede af mit badeværelse. Det var ikke særlig kønt. Det var ret småt. Der var både badekar hvor der var bruser over badekaret, toilet, vask og så var der nogle stænger hængt op til håndklæder. Der var lyserøde og sorte klinker på badeværelset så jeg have købt et lyserødt badeforhæng med sorte blomster på. Mit soveværelse var også ret småt. Jeg have et lille walk-in-closet hvor mit tøj naturligvis var i. I selve værelset have jeg en seng der stod i midten af rummet med sengeborde på hver side. Til venstre var der et vindue og til højre, bag ved sengebordet, have jeg et tøjstativ som lige kunne være der mellem væggen og bordet. Ca tredive centimeter frem kom døren til mit skab. For fodenden af sengen havde jeg nogle hyller hængende på den modsatte væg, hvor der stod nips på. Ovenover havde jeg et lille skod tv hængende.

’’Jeg må sige at du boede flot i forhold til at du var alene og startede op fra bunden.’’ Siger Ellen mens billederne køre.

’’Tak, jeg havde også brugt lang tid på at spare op.’’

’’Hvordan fik du råd til mad?’’

’’Jeg havde et arbejde i en meget dyr tøj butik. Så jeg tjente nok til at betale min husleje, mad og hvis jeg ikke købte dyre ting havde jeg råd til lidt tøj, hvis jeg ikke købte tøj have jeg råd til at tage i byen eller på cafe. Så jeg sørgede altid for at betale mine regninger. Jeg skulle helst ikke blive smidt ud, vel.’’ Svare jeg.

’’Nej, det kunne se kønt ud.’’

’’Hvordan fik du modet til det her? ’’ Spørger hun igen.

’’Det lyder mærkeligt, men i ved alle sammen godt hvem Justin Bieber er, ikke?’’ publikum begynder at skrige.

’’Jeg ville godt have været skuespiller i rigtig lang tid, og da jeg så Never Say Never fik jeg gå på mod. Altså, han var ligesom mig, fra en ’fattig’ familie og se hvor han er nu. Selvom han blev opdaget har han knoklet røven ud af bukserne. Så jeg tænkte hvis han kan, hvorfor kan jeg så ikke? Hvis det er muligt for verden er det muligt for mig, det sagde min far altid.’’ Svare jeg

’’Er du en lille Belieber?’’ Spørger Ellen

’’Lille? Da jeg boede hjemme brugte jeg alle mine penge på hans cd’er. Jeg har været fan siden starten.’’

’’Kig med efter pausen, der skal vi se et klip fra den nye film som Annebelle også er med i.’’

’’Ogggg vi er ude’’ råber en eller anden kamera mand.

’’Så, hvordan klare jeg det?’’ Spørger jeg Ellen. Utrolig sød dame.

’’Rigtig flot, har du været meget nervøs?’’

’’Ja, det har jo altid været drømmen så det er ret underligt at gå fra at have små roller i film til at sidde her og have en kæmpe rolle i en film.’’ Svare jeg

’’Jeg forstår dig, men jeg må sige du er en talentfuld kvinde.’’

’’3….2…1’’

’’Hej, og velkommen tilbage. Vi er her med Annebelle West’’ kameraet køre over på mig. Jeg smiler og vinker.

’’Så Annebelle, du er fan er Justin?’’

’’Haha, ja. Han er så talentfuld. Jeg mener, han har mere talent end jeg har i min tommelfinger negl.’’ Folk griner.

’’Nu skal vi se et klip fra din nye film’’ Jeg kigger med på klippet og det virker helt underligt at se sig selv lave skuespil. Klippet er slut og folk klapper. Der er et lille bifald og jeg griner en smule.

’’Den er nomineret til en oscar. Vidste du godt det?’’ Spørger Ellen.

’’Jeg fik det af vide her til morgen, jeg hoppede og dansede da jeg så det.’’

’’Vi er straks tilbage med musik fra Maroon 5, tak fordi du ville komme Annebelle’’

’’Tak fordi du vil have mig med’’ Svare jeg og smiler.

’’oggggggg vi er ude’’ Jeg giver Ellen et kram og går backstage.

’’Anne, vi skal af sted nu. Hvis du både skal nå hen til pressen og gøre dig klar inden koncerten.’’

’’Okay, jeg skal bare lige på toilettet så køre vi’’

Justins synsvinkel.

’’Justin, skynd dig nu’’

’’Ja, jeg er færdig nu’’ Svare jeg Kenny. Jeg elsker lange bade, men jeg har travlt i dag. Jeg har mit show i MSG. Det bliver så nice, sidst jeg optrådte der, jamen det kan jo slet ikke beskrives med ord.

Jeg går ud af badeværelset og tager noget tøj på. Jeg taget et par hængerøvs shorts på, der er lavet af stof. En hvid tanktop og cap på. Jeg går ud fra det rum som er mit, jeg har tøj i, jeg har lidt udstyr og alt det der.  Jeg går ud fra rummet og skal til at finde Kenny. Han har programmet for hvad jeg skal lave og hvornår. Selvom det meste er rutine kan der sagtens være ændringer i det .

’’Ey Justin.’’ Jeg vender mig og  Alfredo står og ser afventende på mig. Jeg kigger spørgende på ham.

’’Vi har fri i en time, vil du med ud og.. enten sige hej til dine fans eller vi kan få noget mad?’’ Spørger han.

’’Lad os hilse på mine fans. Syntes det er så sødt de står og venter i flere timer.’’ Vi gik i mod udgangen så jeg kan se gennem glasruden at der står ret mange.

’’Prøv at undvig døren, ikke?’’ Siger Alfredo flabet.

’’Aha ha’’ svare jeg med en ironisk mine tilbage. Vi begge griner sjovt og åbner døren ud til mine skønne fans. Skrigende bliver høje og Alfredo er hurtig til at filme og tage billeder af dem.

’’Omg jeg kan slet ikke forstå jeg står her sammen med dig’’ Siger en pige.

’’Haha, men det gør du’’ Siger jeg sødt og smiler til hende. Jeg tager nogle billeder med nogle forskellige piger og drenge. Jeg fik også nogle gaver og lidt slik. Der var en pige i baggrunden der græd meget. Det så ikke ud som om det var glædes tåre, men at hun hulkede af sorg. Jeg masede mig igennem den lille pige mængde for at komme hen til hende.

’’Er du okay?’’ Spørger jeg hende stille. Hun ryster på hovedet og jeg kan se hun prøver at tage sig lidt sammen så hun kan snakke.

’’Der var en eller mand lige før. Han løb den vej og først ville han godt snakke’’ hun holdte en lille pause. Jeg forstår ikke helt det her.

’’Men så pludselig løb han og han spurgte om han måtte se min billet, så nu kan jeg ikke komme ind.’’ Fortsat hun. Jeg nikkede forstående med hovedet.

’’Det er jeg ked af at høre, men så må du jo hellere få en billet af mig i stedet’’ Svare jeg og smiler. Pigen åbner munden måbende og gav mig at kram jeg grinte stille og krammede selvfølgelig med.

’’Alfredo’’ Råbte jeg. Jeg kunne se han reagerede. Jeg pegede på mit håndled og slog to gange med fingeren for at vise han skulle fortælle hvor lang tid der var igen. Vi kunne ikke helt snakke her, der var meget lam. Han kiggede ned på sit ur og tog fem fingre op, hvilket ville sige der var fem minutter til jeg skal ind og have M&G. Jeg tog lige de sidste billeder og så blev jeg nødt til at gå ind. Jeg hader at gå fra dem, jeg føler at jeg skuffer dem fordi jeg ikke kan sige hej til dem alle sammen. Hov, jeg havde nær glemt pigen som ingen billet havde. Jeg lavede tegn til hun skulle komme, hun kæmpede sig igennem mængden af piger. Pigerne pressede hende tilbage, for hun skulle nødig få hendes plads.

’’Hende der skal lige her hen, flyt jer lige så er i søde.’’ Siger jeg venligt og smiler. Hun kom igennem og jeg tog hende med indenfor.

’’Vi finder lige Scooter så du kan få en billet.’’ Hun nikker stille.

’’Du skal ikke være generet. Jeg hedder Justin, hvad hedder du?’’ Siger jeg og hun griner stille.

’’Jeg hedder Sarah. Det er bare lidt uvirkeligt det her.’’ Siger hun og smiler stille. Vi når til det rum som Scooter er i.

’’Scooter,’’ Siger jeg for at få hans opmærksomhed. Han kigger opmærksomt på mig og smiler. Han var i gang med et eller andet på computeren.

’’Den her pige har fået stjålet din billet, det kan vi da ikke have.’’

’’Nej da! Kom du her, så kan vise dig et lille trylle nummer’’ Siger han på en sjov måde. Både mig og pigen som hedder Sarah griner. ’’Justin, du skal til M&G om ti minutter, gør dig klar.’’ Siger Scooter og jeg adlyder.

’’Jeg håber du kommer til at nyde koncerten, Sarah.’’ Siger jeg og giver hende et kram inden jeg går. Jeg gik ned i mit rum og slappede af inden jeg skulle ind til det rum hvor der er M&G. Jeg tog min telefon op for at skrive et tweet.

- Det bliver stort i aften. Glæder mig til at se så mange fantastiske mennesker oppe fra scenen #BelieveTour #MyBeliebers –

Jeg gik ned til rum nummer 27, bedre kendt som det rum hvor jeg skulle tage en masse billeder med fans. Det kan godt være rigtig trættende at stå op så længe også direkte på scenen bagefter. Men det er mit liv det her, jeg elsker dem og jeg elsker at de tager så meget tid til at se mig. De vil vente flere timer bare på at få et glimt. Jeg åbner døren og jeg kan allerede høre at der står mange på den anden side af tæppet.

’’Den første må godt komme ind’’ Siger en af vagterne 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...