Mit liv som vampyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 7 apr. 2014
  • Status: Igang
Aiden tænkte ikke rigtig over hvad han kastede sig ud i da han accepterede evigt liv. Livet i rendestenen og et for nyligt 'break up' har kørt ham helt nede i sølet og drevet ham ud i alkoholmisbrug.
Vil dette nye liv med "hende" drive ham på kanten af sin forstand? Vil han nogensinde kunne vende tilbage til sit tidligere liv? Eller ender det med at denne nye verden bliver hans endeligt?

15Likes
8Kommentarer
1127Visninger
AA

3. Maden bragt ud

 

Aiden kunne ikke sove, den dag. Han lå vågen og vendte og drejede sig ukomfortabelt mens tankerne fløj rundt i hovedet på ham. Ved siden af sig lå Lauren og Gage og sov tungt. Selv om dobbeltsengen var stor og der var masser af plads, så føltes det stadig lidt væmmeligt og seksuelt at dele seng med en anden fyr og kvinde. Somme tider havde han fanget dem i at ligge og kæle på selv samme seng, når han kom ud fra badeværelset af. Ikke at det generede dem og hun havde faktisk inviteret ham til, at deltage en enkelt gang eller to. Han havde afvist hende blankt. 

Han var ikke meget for at dele partner og desuden havde han på fornemmelsen, at hun ville gøre et eller andet væmmeligt eller i det mindste sadistisk, hvis han tog imod tilbuddet. Han holdte afstand hvis han fornemmede eller opdagede, at de to havde gang i noget. 

 

Aiden satte sig for femte gang op i sengen og brugte tiden på at stirre på sin herskerindes blege ansigt. Han kunne lade minutterne passere mens han studerede hvert eneste træk i dette betagende ansigt. Hendes høje kindben. Hendes pande, kinder, hage, læber og ikke mindst hendes lukkede øjne. Hun har virkelig lange øjenvipper, tænkte han og forstillede sig hvordan de øjne ville se på ham, hvis de åbnedes lige nu. Dog skete der intet. Hun forblev i dyb søvn og overlod Aiden nådesløs til sine egne tanker. Søvnen var dog mere gavmild og slog sig kort efter endelig varmt og kærligt omkring ham.

 

Næste nat vågnede Aiden ved, at noget havde sparket let til hans ben. Han var for træt til at åbne øjnene, men han opfattede hurtigt, at Lauren måtte have skubbet til ham i søvne. Han kunne føle hendes ånde på sit ansigt, hvilket tog ham tilbage til sine overvejelser, mens de andre sov. Hendes ansigt, hendes krop, hendes hår. Aiden fik en ustyrlig lyst til at køre hånden gennem hendes hår.

 

Hvad skulle der kunne ske ved det? tænkte han. Det værste scenarie ville være, at hun vågnede og ikke engang der, ville han have gjort noget galt. Tvært imod havde hun bedt ham om, at være mere åben for nærkontakt og kærtegn, eftersom dette fyldte en stor del af deres nye ’forhold’.

 

Bare lidt. Tænkte han og rakte ud i blinde, for at køre sine fingre gennem det fine glatte hår. Hm? Glatte? Laurens hår var da fyldigt med naturligt bløde krøller. Aidens øjenlåg fór op for at finde Gage der fredfyldt lå og sov ved siden af ham, med Aidens fingre filtret ind i hans silkeagtige hvide hår. Dette gav Aiden et enormt chok og han var lige ved at trække hånden til sig. Med hår og det hele. Dog blev det kun til et lille ryk, der frembragte en svag stønnen hos Gage, der blot sov videre med næsen begravet i hovedpuden. 

Aiden satte sig op og fik langsomt trukket hånden til sig, inden han så sig om i lejligheden. Lauren var ingen steder at få øje på og eftersom Gage havde haft tid til at rykke helt hen til ham i søvne, så var det nok et stykke tid siden at hun var gået. Godt. Han havde ikke rigtig lyst til at se hende lige nu hvor han var så pinlig berørt, så det var meget passende.

Efter at have sneget sig ud af sengen, uden at vække Gage, gik Aiden ud på badeværelset og tog et brusebad. Vampyrer svedte ikke, men han elskede at holde sig ren og den rare følelse af det varme vand der langsomt skyllede alt skidtet bort, hjalp ham med at samle sine tanker. 

 

Hvad hvis han havde sagt nej til hendes tilbud? Ville hans liv så have været bedre? Eller værre? 

Han gik hen til vinduet. Det var ikke så forfærdeligt langt væk, at han for første gang havde mødt hende. Hun ofrede ham tilbuddet om, at blive en af dem og han havde sagt ja. Det var ikke fordi, at han havde været desperat, men han tænke bare, at nu kunne det ikke blive værre og havde godtaget tilbuddet. Hendes udstrakte hånd virkede så indbydende og hendes øjne havde kun vist gavmildhed. 

Altså... hendes udgave af gavmildhed. 

Hun havde gjort flere og flere ting, gennem deres tid sammen, der bare gav ham myrekryb. 

Det var som om hun ikke kendte til, at være pinlig berørt. Når og hvor det lige passede hende, slog hun armene om Gage og stjal et kys eller to. Om det så var foran Aiden eller ej, spillede ingen rolle. Gage så ikke engang ud til, at have noget imod det... eller FOR det, for den sags skyld. 

Gage var så mærkelig. Han virkede så neutral med alt han gjorde. Bevares. Han smilede fra tid til anden, men han var ikke den hyperaktive, superglade type som deres mester var. 

 

Det der dog havde skræmt ham allermest under hele hans ophold, ud over at blive forvandlet, var dog da hans herskerinde havde bragt en ung kvinde med hjem. En blond lav kvinde der så meget ordinær ud og dog køn. 

Aiden havde på det tidspunkt kun været i lejligheden et enkelt døgn så han var lidt forvirret og vidste ikke helt hvad der skulle forgå endnu. Måden Gage havde forandret sig så meget på de få sekunder, havde virkelig skræmt Aiden. Det ene sekund sad Gage og læste fredeligt, (som han altid gjorde) det næste var hans blik fæstet på denne kvinde som et rovdyr der havde anset sig et bytte.

”Og nu, Aiden. Vil vi introducere dig til et af livets største glæder.” sagde deres mester.

Kvinden var på dette tidspunkt meget nervøs og selv om Aiden ikke vidste hvorfor, fik han meget ondt af hende. Gage lagde bogen fra sig og rejste sig fra sin stol, parat til at deltage i hvad end der skulle til at ske. Deres mester rakte dog en hånd op og stoppe Gage.

”Ikke endnu, kære…” hendes blik vandrede over mod Aiden.

”Aiden burde have første tur. Syntes du ikke?” afsluttede hun og så op på Gage der modvilligt holdte sig tilbage.

”Første tur? Til hvad?” spurgte Aiden forvirret. Han vidste ikke meget om vampyrer og havde hidtil ikke rigtig troet på deres eksistens. Endnu mindre troede han på de ’evner’ de åbenbart skulle besidde.

Kvinden var nu helt fra den og skulle til at vendte på hælen for at stikke af, da herskerinden stillede sig mellem hende og døren. Herskerinden greb kvinden om overkroppen og armene med den ene arm og holdte hende for munden med den anden. Hun trak kvindens hoved tilbage så hendes hals blev blottet og gjorde derefter gestus til Aiden om at komme tættere på.

Da Aiden ikke gjorde udtryk for at ville bevæge sig, gik Gage hen bag ham og tog fat i hans ene håndled, mens han skubbede Aiden fremad med sin krop. Med sin anden hånd kærtegnede Gage, Aidens underlæbe med sin tommelfinger før han pressede fingeren mellem hans læber og prikke hul på den med Aidens ene hjørnetand i underkæben.

Den metalliske smag vækkede en ustyrlig følelse i Aiden og hele hans krop sitrede med lyst. Dog tøvede han, da han stod ansigt til ansigt med den lyshårede kvinde, der forsøgte at slippe fri af herskerindens nådesløse greb.

”kom nu, Aiden. Jo hurtigere du kommer i gang, desto hurtigere vil hendes lidelser være ovre. ”

Velvidende at han nok bare ville trække hendes pinsler ud, plus den søde søde måde hun nu duftede på, var nok til at skubbe ham over kanten. Han trådte frem og lagde hænderne på hendes skuldre og drejede hovedet i den vinkel, der ville give ham bedst mulig adgang til det fine blottede stykke hud, der blev tilbudt ham. Han handlede nærmest per instinkt.

Kvinden forsøgte først at skrige, bag herskerindens hånd, men kort efter blev hun helt afslappet og da herskerinden gav slip på hende, skiltedes hendes små læber i et smil og hun lagde armene om Aiden, der gjorde det samme. Alt for tideligt, blev Aiden revet væk fra kvinden af mesteren og hans plads blev straks overtaget af Gage, der drak grådigt fra kvinden.

Aiden var meget desorienteret og opdagede knap nok, at han lå på gulvet i mesterens skød. Han var utrolig træt, men følte sig samtidig rigtig godt tilpas. Hendes ansigt fyldte hans synsfelt. Hun smilede ned til ham.

”Mere…” hørte han sig selv fremstønne.

Hun rystede langsomt på hovedet.

”Beklager kitty. Ikke i dag.” sagde hun og lænede sig ned for at stjæle hans læber i et dybt kys. Aiden følte hvordan hendes tunge gled ind mellem hans læber og stjal den smule blod, hans havde tilbage i munden.

Da hun fjernede sig igen, slikkede hun sig om munden og kyssede ham på panden.

”godnat, kitty.” sagde hun inden Aiden gled ind i bevidstløsheden og søvnen lagde sig om ham som et varmt tæppe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...