Undervurder aldrig kærligheden

Kan man nogensinde komme på for mange dates?
Pigen SIgne har i hvert fald været på en del og stadig har hun ikke fundet den rigtige fyr, end til at hendes veninde sætter hende sammen med en lyshåret fyr.
Det skal vise sig om de to er skabt for hinanden.

1Likes
0Kommentarer
459Visninger
AA

1. Blind date

Jeg sad i sofaen og nød en kop varm the. Carrie kom ind i stuen med et kæmpe smil. Hun stod med sin mobil i hånden. Jeg kiggede op på hende og smilede til hende.
        ”Hvad så?” spurgte jeg.
        ”Nu skal du bare høre” sagde hun og satte sig ved siden af mig.
Jeg skulle lige til at protestere, da Carrie afbrød mig.
       ”Stop, det brokkerig Signe og hør hvad jeg har at sige” sagde hun og lagde armene over  kors.
        ”Okay” mumlede jeg og satte min the fra mig på sofabordet.
        ”Godt. Jeg har arrangeret en Blind date til dig med en jeg kender, som jeg ved du vil syntes om” sagde hun glad.
        ”Carrie vi har taget den snak mange gange. Jeg har ikke brug for en kæreste. Jeg kan godt lide at være single” sagde jeg irriteret.
Carrie havde de sidste par måneder gjort alt for at jeg skulle finde en fyr, men jeg var slet ikke i humør til en kæreste. Carrie er sådan en pige som altid har en kæreste. Hun er den fødte kæreste. Til at starte med syntes jeg det var okay at hun ville hjælpe mig med at finde en fyr, men efter de 20 første dates begyndte jeg så småt at blive træt af fyre i jakkesæt og deres snobbede holdninger til alting. Carrie ønskede sådan at jeg fik en sød og kærlig kæreste, men de sidste hun havde sat mig sammen med var en katastrofe.
Carrie rykkede tættere på mig og tog mine hænder i sine. Hun lavede sine berømte hundeøjne. Jeg hadede når hun lavede dem for jeg kunne ikke modstå dem.
        ”Bare denne sidste gang Signe, han er ikke som alle de andre. Han er alt det som du altid har snakket om. Hvis du ikke kan lide ham efter jeres date så lover jeg. Jeg siger dig jeg  lover ikke at irritere dig mere med blinde dates” sagde hun og gav mine hænder et klem.
        ”Okay så, men du skal love det, aldrig mere blind dates” sagde jeg og kiggede indgående  på hende.
       ”Det lover jeg, men lad os komme i gang med at gøre dig lækker” sagde hun og gav mig et kram.
Hun skubbede mig ud på badeværelset og placerede mig på toilettet. Jeg lukkede øjnene og lod hende klare min make-up og hår. Da jeg igen åbnede øjnene var jeg ved at falde ned af toilettet af overraskelse.
       ”Når hvad syntes du?” sagde hun og smilede.
       ”Det er… WAOW! Andet kan jeg ikke sige” sagde jeg og studerede mit spejlbillede.
Hun havde krøllet mit hår og flettet mit pandehår. Ved fletningens slutning ved mit venstre øre havde hun fæstnet en lille rød blomst. Hun havde holdt make-uppen i det naturlige look. Jeg var helt mundlam over hvordan hun hver gang kunne overgå sig selv.
       ”Jeg er glad for at du kan lide det, men vi skal videre. Kom vi skal finde noget tøj til dig”   sagde hun og trak mig med videre.

Jeg stod foran Carries og min ynglings restaurant: Mamma’s Pizzeria. Jeg tog en dyp indånding før jeg åbnede døren og gik ind. Jeg blev mødt af den krydrede lugt af Italien. Det var som om at træde ind i en anden verden. Det var som at være i Italien selv. En høj mørkhåret fyr med nøddebrune øjne og et kækt smil kom gående over imod mig. Det var Tony, så snart han så mig skiftede hans smil og hans øjne begyndte at smile.
        ”Mamma Mia! Er det ikke min kære Signe. Er du for at hente en Pizza til dig og Carrie?” spurgte han og lagde armen om mig.
        ”Nej ikke lige i dag. Carrie har sat mig op på en blinde date - igen” sagde jeg og grinede.
        ”Stakkels dig, men vi kan jo altid mødes når min vagt er slut. Den slutter her om 3 timers tid. Jeg giver en øl” sagde han og smilede.
        ”Det er en aftale Tony, men Carrie skulle gerne have reserveret et bord til Mr. Bradly”    sagde jeg.
        ”Denne vej Frøken” sagde han højtideligt med et glimt i øjet.

Jeg fulgte efter Tony ned til den anden ende af restauranten, hvor Carries og mit ynglings bord var. Nervøsiteten var ved at melde sig. Jeg knugede min håndtaske. Længere fremme kunne jeg se at en lyshåret fyr sad ved vores bord. Det måtte være Niall, på lang afstand så han godt ud. Jeg forsøgte at få et bedre glimt af ham, men Tony skyggede hele tiden for det.
Niall smilede til mig idet Tony trak stolen ud for mig. Tony rakte os vores menukort og gik hen og stillede sig ved baren.   
        ”Du må være Signe. Mit navn er Niall” sagde han og rakte hånden frem.
        ”Hej Niall” sagde jeg og tog hans hånd.
        ”Hvad med at vi finder noget at spise, for jeg er hunde sulten” sagde han og smilede.
        ”Lyder som en god ide” sagde jeg og tog mit menu kort.

***

 

        ”Så du hende pigens ansigt, da hun opdagede at jeg var Niall Horan. Hun vidste ikke om hun skulle grine eller græde” sagde han grinende.
        ”Eller hvad med hende pigen som var helt vild ivrig efter at få et billede sammen med dig. Eller hende som ville havde dig til at kysse hende” sagde jeg grinende.
        ”Armen hun var helt vildt mærkelig. Nok om det. Hvad siger du til en øl, hjemme hos mig?” spurgte han og smilede.
       ”Det kan jeg ikke Carrie og jeg har noget familie tamtam vi skal til på hendes fars hotel, men næste gang vil jeg rigtig gerne” svarede jeg og smilede.
       ”Det er i orden” sagde han og smilede tilbage.

London var det smukkeste sted om sommeren og især om natten. En kold brise ramte os og jeg begyndte at fryse en lille smule. Jeg lagde mine arme om mig for at holde lidt på varmen. Niall lagde sin hættetrøje om skulderne på mig og smilede til mig. Jeg tog hans hættetrøje på og lynede den.
        ”Tak” sagde jeg og smilede.
        ”Så lidt” svarede han og smilede igen.
Vi gik ned af mod, hvor Carrie og jeg boede. Carrie og jeg boede i et kæmpe stort gammelt hvidt hus, med et romantisk udseende. Det var dog ikke os som betalte for det, men hendes forældre. Hendes familie ejede de berømte Bradly hoteller. Selvom vi egentligt godt kunne. Jeg tjente hvis jeg selv skulle sige det rimeligt godt og Carrie tjente godt på at designe vare til sit egen kollektion, så jo vi havde råd til at betale, men Carrie var den eneste pige ud af 3 drenge så derfor blev hun forkælet godt af sin far.
        ”Så er vi her” sagde jeg og pegede på huset.
        ”Jamen så skilles vores veje” sagde han og fulgte mig op til døren.
        ”Ja det gør de, men det har været den bedste date jeg har været på nogen sinde” sagde   jeg og satte nøglen i låsen     
        ”Må jeg få dit nummer?” spurgte han og fandt sin mobil frem.
        ”Selvfølgelig!” sagde jeg og tog hans mobil. Jeg kodede mit nummer ind og tog et billede  af mig selv så han ville huske mig.
        ”Vi ses Signe” sagde han og begyndte at gå ned af trappen.
        ”Vi ses Niall, men hvad med din hættetrøje?” sagde jeg og havde lige åbnet døren.
        ”Behold den, så har jeg en grund til at se dig igen” sagde han sendte mig et kækt smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...