LykkeJul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
Da Lykkes far uventet begik selvmord for fem måneder siden, blev Lykkes liv en hel del sværre. Hendes mor må tage alle de jobs, hun kan for at betale huslejen, samtidig med at hun altid er sløj. Derefter har Lykke overtaget moderrollen for sin femårige søster Karla. Men da Lykkes mor får konstateret kræft og bliver indlagt, må Lykke for alvor tage ansvar, og da hun pludselig bliver tvunget til at opsøge en studerende i Købehavn som den sidste udvej før helved, bliver hendes liv vendt op og ned. Uventede følelser opstår, sorgen brænder og spørgsmål stilles uden svar... ((Dette er en julekalender, men den indeholder ikke overdreven meget jul, så en kan sagtens læses resten af året))

82Likes
272Kommentarer
5314Visninger
AA

23. 21. december, lørdag

 

Jeg gaber og går ud i stuen, stadig i ført en tætsiddende grå stroptop og et par lyselilla shorts, som jeg har sovet i. Karla leger i den anden ende af stuen, morgenfrisk selv på en lørdag, mens Kåre sidder ved glasbordet med i færd med at skrive opgave.

”Godmorgen.” Jeg smiler til Kåre og vandre hen i køkkenet for at sætte vand over til kaffe. Aften i går forløb hyggelig. Rolig. Vi var som en familie, da vi sad med Karla og samlede puslespil, lavede konfekt og så julekalender. Hans latter blandet med min og Karlas giver stadig genlyd i mit hoved.

”Godmorgen, Lykke.” Kåre lyder mindst ligeså frisk som Karla og er også allerede iført en løs skjorte og et par jeans. ”Nogen planer for i dag?”

”Ikke rigtigt. Jeg burde snart finde et gymnasium her et sted. Jeg har ikke været i skole hele december.” Jeg åbner køleskabet og finder havregrynene og mælken frem. Digitaluret på væggen viser at klokken trods alt kun er ni.

”Du er flittig var.” driller Kåre, ”Når du kommer op og skal studere er dine karakterer altså vigtige, og fravær trækker dem ikke op.”

”Jaja, efter juleferien starter jeg op igen, hvor skal jeg så lige finde ud af.” Jeg tager maden med over til bordet ved siden af Kåre. Jeg fanger hans blik i at køre op af min krop. ”Du må havde haft ekstremt gode siden du har fået en uddannelse, der ligefrem betaler dig for at tage den.” griner jeg.

”Som om, hvorfor skulle de dog det?”

”Se dig omkring. Selv efter Theresa har taget sine ting, befinder vi os i din lejelighed, der er mindst 2 millioner værd og fyldt med design fra top til tå.” Jeg tager en skefuld havregryn ind i munden og tygger.

”Min far vandt i lotto.”

”Hvad?!” spørger jeg forskrækket, så havregrynene er lige ved at flyve ud af min mund igen.

”Ja, han har altid været lidt en lottoman, og vi har aldrig rigtig været virkelig rige, men en dag vandt han sgu! Mor og ham blev boende i det lille rækkehus i udkants København, men de købte lejeligheden her til mig og den overfor til min søster, Flora. Køkkenet og badeværelserne hørte med og de andre møbler er købt for den SU og løn jeg normalt ville bruge til husleje.” Han kigger op fra sin opgave. Jeg synker.

”Ej, hvor syret. Hvad arbejder du som?” Det er som om, det pludselig er naturlig bare at være mig selv overfor ham. Som en del af hans familie. Vi er en familie. Kåre, Karla og jeg.

”Jeg har været model et par gange.” Jeg ruller med øjnene af ham og spiser videre. Der er en kort tavshed. Ikke akavet eller noget, vi laver bare hver sit, før Kåre bryder ind igen.

”Kan du huske den aften, hvor vi skændtes, og du endte med at skride hjem til ham Rico-fyren?” Han sænker sin stemme en anelse. Jeg nikker. Det er ikke just det, jeg har lyst til at tænke på lige nu, hvor jeg endelig har fundet mig til rette.

”Jeg ved, du tror mine løfter var tomme...” Hans stemme er pludselig skrøbelig, ”Men de var ægte. Jeg var det største fjols over for dig, men løfterne var ægte. Hvert et ord jeg har sagt til dig, har været sandt. Jeg elskede dig,” Jeg ser op i hans trygge brune øjne og ser hans skam. ”og jeg elsker dig stadig.” Mit hjerte banker, mens hans hånd glider hen og tager fat om min. ”Jeg elsker dig mere end jeg nogensinde har elsket Theresa.” Øjeblikket er magisk, men også svært. I al forvirring rejser jeg mig pludselig.

”Vent.” Han ser overrasket på mig. ”Jeg tilgiver dig … og jeg vil tænke over, hvad du har sagt.” Jeg lukker øjnene, for at tage mod til mig og vende om. Jeg går et skridt. To skridt og så kan jeg ikke mere. Med et går jeg i stå. Jeg kan mærke hans blik i ryggen.

”Jeg behøver ikke tænke.” Jeg vender mig om mod ham igen. ”Jeg elsker dig, det behøver jeg ikke tænke for at vide.” Han rejser sig og står ansigt til ansigt med mig. Min stemme ryster. ”Det hele har bare været så svært.” Tårerne presser på, så det gør helt ondt at holde dem tilbage. Og langsomt lader jeg dem komme lidt efter lidt med et smil på læben. ”Det betyder utrolig meget, at du var der for mig.” Min stemme går en oktav op, mens jeg kæmper med ordene. ”Du er det bedste der er sket siden min fars selvmord.” Han sender mig et stort smil, som smelter mig indvendig. Så lægger han armene om livet på mig og trækker mig helt tæt ind til mig. Jeg lytter til hans beroligende hjerterytme i det, der føles som år, inden han blidt kysser mig. Han læber om mine får på mange måder både mit hjerte til at springe og gå i stå. De rolige og fugtige bevægelser omkring mine læber, før han trækker mig let væk igen. Mit ansigt er under en centimeter fra hans, og jeg kan mærke hans ord i luften, da han stille begynder at hviske.

”Du kan blive her forevig. Starte på et gymnasium, tage en udannelse. Vi kan se Karla vokse op sammen. Som mor og far og ikke bare to venner.” Jeg nikker i tanken om den fantastike fremtid og kysser ham så igen. Denne gang lidt mere lidenskabeligt. Hans hænder ryger længere op af mig og rører mit hjerte. Nogen gange gælder det bare om at kaste sig ud i ting. Jeg er ikke bange. Ikke overhoved. Det vil jeg ikke være. Kåre vil aldrig såre mig. Jeg kaster mig ud i ham. Kaster min tillid på ham. For jeg elsker ham.

 

Jeg banker hanskerne sammen for at holde varmen, mens jeg kan se Karla ride rundt om hjørnet for enden af gårdspladsen og rundt om endnu et bord med julepynt og æbleskiver til salg på en lille sort islænder. Kåre løber ved siden af hende og fotografere hende og træk-pigen hele vejen. Jeg smiler og vinker til hende.

”Se Lykke!” råber hun lykkeligt og griner. Hesten når op til startstedet, hvor Kåre løfter Karla af hesten. Karla smiler stort bag den store nissehue og løber med det samme hen mod juletræerne.

”Vi skal have det der!” råber hun og peger på det største på hele pladsen.

”Det har vi jo ikke engang plads til.” Kåre tager min hånd og vi følges hen til Karla.

”Vi saver bare hul i loftet!” Hendes øjne stråler af iver.

”Vi må nok finde noget lidt mindre, skat.” Jeg følger hende hen til de lidt mindre juletræer, og hun stikker underlæben ud.

”De er jo alt for smååå.” surmuler hun og lægger armene over kors.

”Men Karla, de andre har vi jo ikke plads til.” Kåre aer hende på kinden og finder et pænt træ. ”Skal vi ikke tage det her. Så kan du også få lov til at sætte stjernen på toppen?” Hun surmuler lidt mere, men overgiver sig så.

”Okay, men så skal jeg også sætte stjernen på.”

”Selvfølgelig skal du det, så køber vi det inden vi tager hjem. Du kan jo rende op og finde en stjerne.” Han sætte sig ned på en bænk og gør tegn til, at jeg skal sætte mig ved siden af. I det samme er Karla i spring oppe ved julepynten.

”Det er så dejligt, at se hende glad igen.” Mit blik følger hende.

”Du gør hende glad. Hun savnede dig, da du var væk.” Kåre ser på mig. ”Ligesom du gør mig glad.” Han kysser mig en enkelt gang og klemmer min hånd og efterlader mig alene på bænken, for at gå op til Karla og betale for stjernen.

Jeg kigger rundt i den snefyldte gård og ned af de udendelige marker med juletræer. Så tager jeg min halskæde op fra de utallige lag af varmt tøj. Den betyder på mange måde alt og intet for mig. I hvert fald har den altid uhyggeli meget ret, hvilket skræmmer mig, da jeg læser teksten bagpå det smukke lykkehjul.

De værste ting i livet kommer oftes gratis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...