LykkeJul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
Da Lykkes far uventet begik selvmord for fem måneder siden, blev Lykkes liv en hel del sværre. Hendes mor må tage alle de jobs, hun kan for at betale huslejen, samtidig med at hun altid er sløj. Derefter har Lykke overtaget moderrollen for sin femårige søster Karla. Men da Lykkes mor får konstateret kræft og bliver indlagt, må Lykke for alvor tage ansvar, og da hun pludselig bliver tvunget til at opsøge en studerende i Købehavn som den sidste udvej før helved, bliver hendes liv vendt op og ned. Uventede følelser opstår, sorgen brænder og spørgsmål stilles uden svar... ((Dette er en julekalender, men den indeholder ikke overdreven meget jul, så en kan sagtens læses resten af året))

82Likes
272Kommentarer
5126Visninger
AA

13. 11. december, onsdag

Jeg vågner op på badeværelsesgulvet efter en dårlig nats søvn. Mine kinder af ru efter alle tårerne og mit tøj ligger smidt rundt over det hele. Min iPhone er dog stadig på samme plads. Ikke smidt mere med. Gudskelov. Min mave knurrer. Det var til frokost i går jeg sidst spiste noget. Jeg holder i toilettet og kæmper mig rundtosset op. Med et gab, der knuses i tårer åbner jeg min iPhone. Klokken er halv fem og min skærm er fyldt med beskeder fra Kåre.

Jeg krydser fingre for at Karla stadig sover, da jeg lister mig ud og tager en pose chips og en pakke chokolade fra minibaren. Derefter låser jeg min inde igen og trøstespiser, mens mit hjerte gør ondt. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan rejse mig igen. Det er ikke til at overskue at skulle rydde op. Tøjet, halskæden, alt der bare ligger og flyder. Flyder over sammen med tårerne. Chipsene, chokoladen forenes i en klam masse i min mund. Jeg kan ikke synke det. Kvalmen nager og jeg læner mig forover og kaster op ud over hele toilettet. Det rammer mine nylonstrømper og kjolen, men mine stiletterne og telefonen har helle på toiletbrættet. Mine dr. Martins støvler og parka efterlod jeg heldigvis i gangen.

Opkastet bliver ved og ved. I ryk ryger alt den mad, jeg ikke husker, jeg har spist, op. Jeg får gåsehud og ryster, mens tårer blander sig med bræk. Endelig stopper jeg med at kaste op. Endnu mere at gøre rent. Endnu mere som aldrig vil blive gjort rent. Min kæbe vibrere. Opkastet fylder hele gulvet, undtagen brusekabinen, så der bevæger jeg mig ind. Tager tøjet af, smider det op på toiletbrættet, som foruden den tynde håndvaskekant er det eneste helle. Kjolen og strømperne tager jeg min ikke af. En gnavende følelser fylder min mave som om den er hel hul. Jeg tænder for det iskolde vand og gyser. Stadig grædende. Jeg åbner munden og lader vandet glide ned i mig og om mig. Vandet er mig og jeg er vandet. Intet og alt. Jeg burde være som vandet. Stærkt, smidigt. Kan undgå et hvert problem. Vandet burde være som mig. Intet værd. Bare intet. Så det kunne holde op med at piske ned af min ryg. Jeg lukker munden.

Mor vil have, jeg skal være stærk. Mist ikke troen. Hun ville græde, hvis hun så mig nu. Tårer fra en engel. Pigen, der bare efterlader sin lillesøster og isolere sig. Men jeg vil intet. Bare smide mig mod væggen og forsvinde. Mor kan ikke være væk. Jeg er ikke klar til at være en stor pige. Jeg vil sidde i hendes favn og blive vugget langsomt frem og tilbage som en baby.

Hvorfor beholde troen, når den alligevel forsvinder? Jeg troede på mor ville overleve. Det gjorde hun ikke. Hvis jeg tror Karla og jeg vil forsætte med at være lykkelige, vil vi ikke blive det.

Mor er død. Sætningen kan jeg sige forfra og bagfra. Død er mor. Men forstå den kan jeg ikke. Forstå den vil jeg ikke. Jeg vil ikke lade det gå op for mig, at hun er død. Væk for altid. Jeg vil væk for altid, men hvis jeg tog væk for altid, ville jeg tage Karla med. For Kåre svigtede os jo. Brød sit løfte frem for hans fantastiske kæreste.

Ingen vil nogensinde finde mig. Fars familie har vi mistet kontakten til og mor har ikke andre end sin søster Ditte og efter at hende og mor havde et enormt skænderi lige efter fars død, har vi heller ikke set noget til hende. Kåre kan sende så mange beskeder, han vil. Jeg hader ham. Inderligt. Som om han var skylden til mors død. Han vil bare fortsætte sin kernefamilie med det lykkelige liv og glemme alt om os. Min ryg er helt ør af strålernes hårde slag, og jeg fryser.

 

Jeg sidder i bunden af brusekabinen med iført sort blondeundertøj på et håndklæde og vendere halskæden med flere dumme ordsprog i hænderne. Det er okay at græde, men husk at stil dig op igen. Pis og lort. Brækket har skiftet en smule konsistens og noget af det og også løbet ned i afløbet. Jeg ved, Karla er på spanden. Jeg ved, hun græder. Jeg ved, hun tvivler på om, vi vil overleve. Men jeg bliver låst inde i det klamme rum. Jeg har forsøgt at vaske strømperne og kjolen i håndvasken, hvor de nu hænger til tørre over. De er begge lige til at smide ud. Her stinker. Jeg er ligeglad.

Det banker på døren og en gysen går gennem mig. Er det mon en fra kommunen. Han vil helt klart tage Karla fra mig. Eller en fra hotellet? Mon der er bøde for at svine? Jeg vil bare være alene med min smerte.

”Lykke, luk op!” Jeg genkender med det samme hans stemme. Jeg svare ikke. ”Luk nu op, du har brug for min hjælp.” Jeg hører Karlas små trin ude i gangen.

”Du åbner ikke.” skriger jeg, men hører så mandetrin komme ind i gangen.

”Hun er derinde.” hvisker Karla, hvilket får flere tårer frem på mine kinder.

”Skrid Kåre, du har ikke en skid med os at gøre længere!” skriger jeg af ham og hamre en knytnæve ind i væggen som bagefter brænder af smerte.

”Lad mig nu tage mig af dig, Lykke. Du mangler hjælp, det kan enhver ser.” beder han.

”Det er mit værelse, du har ingen ret til at være her.”

”Lad mig i det mindste tage mig af din søster. Hun fortjener bedre, selvom du ikke vil have det.” Han ord sårer mig, så jeg vælger at tie stille.
Udenfor høre jeg, hvordan han omsorgsfuldt tager faderrollen hos Karla. De leger sammen, han henter mad til dem – jeg lader ham ikke hente til mig også, selvom min mave skriger efter føde, rydder op. Dagen skrider langsomt frem, og de opføre sig som en normal datter-far på en fridag. Kåre må også havde pjækket fra Copenhagen Bussnis School, for han forlader på intet tidspunkt værelset for andet end at hente mad eller gå med Karla på toilettet i lobbyen.

Hen mod aften lægger han Karla i seng, synger godnat sang for hende og alt sådan noget ekstra jeg aldrig har haft overskud til og det piner mig. Da han har færdiggjort sin rutine, går han ud til badeværelsesdøren.

”Theresa er på modeljob i Sverige, jeg bliver natten over.” hvisker han og står så lidt. Derefter tilføjer han: ”Vil du ikke nok lukke op, Lykke? Jeg skylder dig at gøre det godt igen.” Hans stemme er ikke til at stå for.

”Det er bare for at få det bedre med dig selv over, at du følger din fucking kærestes behov i stedet for dine egne.” vrisser jeg lavt, men han hører det.

”Jeg skal nok tale med Theresa. Jeg giver hende lov til at vælge mellem bonusmor eller break-up.” Jeg hører det sidste, selvom han næsten ikke sender ordene ud i luften. Jeg er sulten. Jeg kan bare udnytte ham og så komme tilbage igen. Måske vil han endda gøre rent?

Jeg ved inderst inde godt, at det ikke er derfor jeg langsomt drejer låsen om, men fordi jeg savner hans varme favn og min krop. Han trækker mig ud af det kvalme rum og lægger sine muskeløse arme om min halvnøgne krop. Der ligger et tusmørke over rummet. Jeg knuger ham ind til mig. Hans duft fylder mine næsebor. Jul. Rigtig jul, ikke bare noget vi leger de dage Lykkes humør svingninger er på det gode punkt. Hans venstre hånd glider op og presser mit hoved ind mod hans brystkasse. Jeg kan høre hans hjerte slå roligt. Tårerne får for første gang et ophør.

Jeg lukker øjnene i og indånder trygheden. Mine vejrtrækninger følger hans. Jeg mærker hans højre hånd på min røv. Mit blik følger ham op og møder hans. Så lukkes det igen, da jeg stiller mig let på tæer og indånder hans ånde helt tæt på. Så mødes vores læber og lukkes sammen til ét. Igen og igen. Mit hjerte banker hurtigt. Jeg kan mærke, at jeg har savnet ham. At jeg elsker det, han gør ved mig. At jeg elsker ham. Vores kys bliver voldsommere. Han støder mod væggen, og vi bevæger os over mod sengen. Han er en utrolig god kysser. Jeg elsker smagen af hans læber. Den følelse, der fylder mig. Lidenskab. Forelskelse. Hans mund glider ned langs min hals og når min bh-strop. Jeg bider ham let i øret. Vi smider os i sengen. Jeg ved, jeg elsker ham, som jeg aldrig nogensinde har elsket en anden før.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...