"If I die young" - One Direction (One Shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Igang
Scarlett Rose Jones tabte kampen til kræft, som syttenårig. Scarlett var ikke som alle andre piger, men hun var nok det de fleste piger ville ønske de var. Scarlett var forlovet med Harry Styles. Harry Styles fra det verdenskendte boy bandet One Direction. Men da Harry skal rydde op i alle Scarletts ting, finder han noget han ikke vidste om hende. Han finder hendes dagbog. Han vidste slet ikke hun skrev dagbog. Men han læser den igennem, og finder ud af alt hvad Scarlett tænkte, imens hun kæmpede imod kræften.

14Likes
12Kommentarer
1072Visninger
AA

2. The beginning.

Jeg gik ind i rummet, hvor vi havde pakket alle Scarletts ting sammen… efter hun døde. Det gør stadig så forfærdeligt ondt at sige, og bare tænke på det. Alting føltes forkert, når hun ikke er her mere. Jeg kiggede rundt og tog en dyb indånding, for at tage mig sammen, for det skulle jo gennemgås, på et eller andet tidspunkt. Jeg tog den første kasse, men da jeg gjorde det væltede der en anden kasse ned og der røg en masse bøger ud på gulvet. En bog tog dog min opmærksomhed. Det var en sort bog men der stod ’Scarlett’ med store hvide bogstaver, på opslaget af den. Jeg samlede den op fra gulvet, og åbnede den.

 

Kære dagbog.                                                                                                          Tirsdag. 8 oktober.

I dag fik jeg konstateret kræft. I dag fik jeg af vide, at jeg ikke havde lang tid tilbage og i dag valgte jeg at begynde at skrive dagbog.

Fordi at vi først fandt ud af at jeg havde kræft så sent, så har den bredt sig rundt i min krop. Da Harry fik det af vide, brød han sammen. Jeg blev også selv ked af det, men en af os er jo nød til at holde hovedet højt. Vi må jo bare nyde den tid vi har med hinanden, i stedet for at gå og være kede af det. Jeg ved at det kan være svært, men hvis jeg bruger min sidste tid på at græde hele tiden, så vil jeg ikke dø lykkelig, og det ville betyder alt for mig at dø lykkelig.

Harry gør mig lykkelig, og jeg vil have han skal være lykkelig med mig den sidste tid. Selvom jeg ved det bliver svært, så bliver vi nød til at være stærke.. sammen. Sammen er vi stærkest.

Alle i min familie har det svært med det hele, men jeg ville ønske at vi bare kunne, lade som om jeg ikke havde kræft. Så ville de måske opfører sig normalt, ligsom før .. da jeg ikke havde fået konstateret kræft. Jeg ved det er meget at forlange, men jeg vil bare gerne leve normalt indtil at jeg ikke er her længere. 

Da de andre drenge altså Liam,Louis,Niall og Zayn fik det af vide, kom de med det samme her hjem. Jeg kommer til at savne her enkelt af dem. De har altid været der for mig, og altid altid været der for Harry og de er så søde til at hjælpe ham igennem det her. Hvis de ikke havde været her, så havde vi nok ikke klaret det lige så godt, som vi gør .. eller prøver på at gøre.

Jeg ved at de vil passe på Harry for mig, når jeg ikke er her til at passe på ham længere. Det har de lovet mig. Louis har lovet mig at han altid vil få Harry til at smile, Niall har lovet at han altid vil få Harry til at grine, Liam har lovet han altid vil være der til at tørre Harrys tårer væk og Zayn har lovet han altid vil være der til at stoppe Harry, når han er på vej til at gøre noget dumt. Harry ved bare ikke at de har lovet mig alle de ting, for han vil helst ikke snakke om hvad der sker når jeg er væk. Men jeg forstår ham godt. 

Lige nu sidder jeg nede i stuen, foran pejsen og klokken er ved at være mange. Harry er gået i seng, for længst. Jeg kan bare ikke sove, alle de har tanker fylder mit hoved.

Hvornår dør jeg? Gør det ondt at dø? Går det hurtigt over?  Er jeg bare sådan væk? Er det hele sort efter døden? Genopstår jeg som et nyt menneske? Hvordan reagere alle på det? Kommer jeg op i himlen? Ender jeg i helvede? Hvordan er der oppe i himlen? Møder jeg mine bedste forældre deroppe? Kommer Harry til at savne mig? Finder Harry kærligheden igen, når jeg er væk?

***

 

Mine tåre dryppede ned på papirerne og var på vej til at ødelægge det hun så smukt havde skrevet. Jeg tog hurtigt ærmet på min trøje og tørrede forsigtigt tårnene væk. Alt det her, var meget overvældende. Hvorfor havde hun aldrig fortalt mig at hun skrev dagbog? Hvorfor fortalte hun mig ikke alt det her, i stedet for at skrive det ned i en bog? Regnede hun med at jeg ville finde den? 

Mine øjne fandt ned til siderne igen, og jeg tog en dyb indånding, før jeg igen begyndte at læse.

Kære dagbog.                                                                                                   Mandag d. 14 oktober.

I dag var vi igen på hospitalet, og de siger at det bliver værre. Jeg har nok 2 måneder tilbage at leve i, hvis jeg er heldig. Men jeg synes ikke det handler om held? Jeg har været heldig i mit liv. Jeg har Harry og jeg har alle i min familie. Jeg har haft heldet med mig, og jeg er bare ved at være træt af at alle kigger på mig som om jeg er et glas, der snart går i stykker. Jeg er ikke en svækling.

Selv Harry er anderledes. Når han rør ved mig er det som om at han er bange for at knuse mig, og jeg hader det. Jeg føler ikke at han er tæt nok på mig, når han er så blid. Jeg vil have han skal holde mig tæt ind i hans favn, og alt bare er som det plejer. Jeg vil have at han føler lykke når han kysser mig, og ikke sorg. Det bliver aldrig som før. Selvom Harry godt ved at jeg hader når folk behandler mig anderledes, så gør han det stadig. Men han kan jo ikke gøre for det, for ja .. jeg er syg, og jeg ser svag ud. Men jeg er det ikke, ikke indeni.

Men jeg elsker ham. Han prøver jo bare at passe på mig, og det ved jeg godt. Jeg skal bare vænne mig til at folk, behandler mig anderledes. For ja, jeg har jo ændret mig udenpå, men ikke indeni .. der er jeg stadig den samme, som jeg altid har været.

Han er begyndt at skrive på en ny sang Harry. Han vil bare ikke lade mig læse det, men det fint nok, jeg vil også heller hører ham synge det for mig. Men den her sang er vidst kun en han vil synge, og kun ham. Ikke nogen af de andre drenge. Men så for jeg også fornøjelsen af Harrys stemme og kun hans stemme. 

Bladene er begyndt at falde fra trænerne. Det er så smukt. Jeg elsker efteråret. Mig og Harry er også begyndt at gå flere ture, selvom han nogle gange protestere, fordi at han siger jeg skal hvile mig. Men jeg vil så gerne udenfor, og se alting. Jeg vil se verden som var det sidste gang jeg skulle se det hele. Jeg vil gøre alt, som var det sidste gang jeg skulle gøre det. 

Jeg lukkede forsigtigt bogen sammen, imens jeg hårdt bed mig selv i underlæben for at gøre et forsøg, på at forhindre de sidste tåre i at komme. Alt det hun skriver er så smukt. Jeg kommer til at savne hende mere og mere. Hvis bare hun var her nu, så kunne jeg synge den sang for hende. Den sang hun aldrig nåede at hører, som var dedikeret til hende. 

 

***

Hej mennesker! 

Ja, det var så starten på en historie. Jeg kan ikke finde ud af om jeg bare skal lade det være, ved det her eller om jeg skal skrive videre. Så i må godt hjælpe mig, med at finde ud af det, lol. Kom gerne med kritik, til hvad jeg kan gøre bedre og skrive bedre. Men i må også godt komme med ros, hæh ♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...