Ulvemåne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2013
  • Status: Igang
(Mulighed 2 valgt)
I et mørkt land, fyldt med sygdomme, fattigdom og Skyggerne er Elvernes sidste håb ulvemånen, der træder frem en gang, hvert 5 år, med en helt speciel en hvert 100. år. Inden dette århundredets ulvemåne vil en frelser blive født, og ridde på århundredårets ulvemåne. Dog vil det ikke blive en let opgave for Følgerne at finde frem til Frelseren.

1Likes
0Kommentarer
266Visninger
AA

2. Følgerne

De fem små elvere sneg sig gennem de mørkeste skygger lang væggen. Det var af højeste prioritet, at de ikke blev opdaget af Skyggerne.

Skyggerne, der havde invaderet hele Elvatia, det land, der engang havde været det smukkeste land, fyldt med elvere, der levede i fred og harmoni. Ingen krige, ingen sult og ingen sygdomme. Desværre var dette vendt helt op og ned, da Skyggerne overtog. De slog alle elvere ihjel, der prøvede at tage magten fra dem, og elverne kunne intet stille op, for hvem kunne dræbe en skygge? Det eneste svage punkt Skyggerne havde, var andre skygger. Skygger der kom fra huse og træer. Man skulle tro at natten ville give en stor fordel for elverne, men suk. Månen lyste klarere for hver nat. Der var ikke mange år endnu, til at den største og prægtige ulvemåne ville komme.

Det var også af den grund de fem små elvere sneg sig omkring. Der var indkaldt til møde af De Mægtige. De mægtigste elvere der var, og som nogensinde ville findes. Siden Skyggerne kom havde de trukket sig tilbage, sammen med deres profet, for at vente på en profeti, der ville kunne redde hele deres land. Det engang så smukke Elvatia. De havde siddet i en evig skygge, et sted hvor solen aldrig skinnede, siden den mørke tid kom, for at kunne passe på sig selv.

Mændende, der var på vej op til dem, måtte passe på. Der måtte ikke komme lys ind i deres tempel. Skyggerne lurede overalt, og ville tage selv den mindste lyssprække som en invitation, for at komme indenfor.

De åbnede forsigtigt den store tunge dør, lavet af ren guld, og smuttede indenfor i de mørke afskygninger. "Følgere! Godt I kunne komme." Sagde en stor og rungende stemme fra salen. Det hele ekkoede, og de fem mænd, også kaldet Følgerne, lagde sig på knæ, og foldede hænderne. De foldede hænder var sådan man viste respekt til De Mægtige, og som Følger måtte man vise endnu mere respekt, ved at knæle helt ned, så langt ned man ville kunne komme, på sine to knæ. De fem Følgere havde aldrig selv valgt at blive hvad de var. Det var Profeten der kunne se, hvem der skulle være det, og når en døde, ville en ny altid blev født. Fælles for alle var, at de var små. Andre elvere plejer normalt at være høje, Følgere var under halvt så høje som den gennemsnitlige elver, på ca. 2,4 meter.

"Profeten har fået et syn." Rungede det igen. Denne gang højere. Hele templet rystede, og det føltes som et mindre jordskælv. Følgerne blev liggende på deres knæ, med foldede hænder. De sagde ikke et ord, men spidsede blot deres i forvejne spidse ører. Der var endnu ikke tid til spørgsmål. Der skulle vises respekt. Det var noget hver og en havde lært, da de blev taget fra deres forældre som spæd, og var blevet oplært af De Mægtige, samt de andre Følgere.

"Det vil blive født en Frelser inden århundredets ulvemåne. I må finde denne Frelser, og oplære hende." Det hele rystede for tredje gang. Følgerne kiggede fortvivlet på hinanden da trykket blev lagt på "hende". Frelseren var en pige. Det var ikke sket før. Hverken Frelsere eller Følgere kunne være af det andet køn. Sådan havde det altid været. Det var ikke fordi kvinder ikke kunne redde nogen, eller blev regnet for mindre end mænd. Det bar blot fordi, at det altid havde været på den måde.

"Frelseren vil redde os alle fra denne mørke tid. Hun vil ridde på Ulvemånen, når den kommer frem dette århundrede, og frelse vort land. Hun vil forjage Skyggerne, og derefter tage sin retmæssige plads blandt De Mægtige." Det var nu Profeten selv der talte. Rummet rungede ikke. Det rystede ikke. Ingen sagde en lyd. En ny Frelser skulle fødes, og de vidste alle, hvad dette ville betyde. De måtte opsøge der hvor hendes fødsel ville tage plads, og så beskytte hende, samt oplære hende i alle de kunstner de kunne, indtil århundredets ulvemåne var klar, så hun kunne ridde over landet og sprede glæde. Der var i øjeblikket forfærdelige sygdomme, der dræbte enhver der havde den, på pinefulde måder. Der var borgerkrige, og sult. Selvom der var mad nok, tog Skyggerne det meste til dem selv, og gav kun dem der arbejdede hårdest noget.

"Hvor skal fødslen finde sted?" Spurgte Hansi, den ældste Følger. Selvom stemme var høj, og fyldt med alvor, var det ikke nok til at få salen til at runge. Hansi talte med den største respekt, og måden han fremførte sit spørgsmål på var også fuld af ærefrygt. Han havde rejst sig, knejset med nakken, spurgt, og sat sig på knæ igen, med foldede hænder, imens han ærbødigst ventede på svar.

Det var Profeten der svarede "Det ved jeg ikke helt præcist. Men jeg ved at Skyggerne har fået nys om vores nuværende viden, og at I derfor må skynde jer afsted. I mit syn så jeg bjerge. Rød himmel. Og kulde. Men gå. Nu, og beskyt Frelseren og hendes familie med jeres liv." Afsluttede han, med tryk på "Jeres liv". Følgerne havde ikke brug for at få det sagt. De var klar over at deres sag var vigtigere end dem, og at de måtte gøre hvad der skulle gøres, for hele Elvatia.

De rejste sig alle op, nikkede, selvom det var ligemeget, fordi det hele var mørkt, og følte sig så frem, hen til den store gulddør, de var kommet ind af. Uden det mindste besvær fik de den op, og lukkede den, uden lyset kom ind. Derefter skyndte de sig over, og gik i skyggerne.

De havde fået deres mission, og den skulle de afsted på med det samme. Der var ingen tid at spilde. Følgerne gik i hvad der lignede en slange, og snoede sig rundt, i de mørkeste afkroge. De vidste hvor de skulle hen, og de vidste de skulle derhen før Skyggerne. De vidste også at det kun var 7 år til åhundredets ulvemåne, og at den stakkels Frelser, ikke ville være mere end det, når hun skulle redde hele deres land.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...