Change My Mind | Jesy Nelson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 8 aug. 2013
  • Status: Igang
Dette er et oneshot, der er baseret på sangen "Heartbreak Girl (5SOS)", og indeholder homoseksualitet.
Jesy Nelson er ikke som alle andre, hun er biseksuel, og vild med sin bedste veninde, der ikke kan tage et vink fra en vognstang.

43Likes
17Kommentarer
1483Visninger

1. One shot.

*OBS det er to piger – altså homoseksualitet og ikke heteroseksualitet.*
Jesy Nelson er biseksuel i dette one shot, og det er baseret på 5 Seconds of Summers sang ”Heartbreak Girl”

Jesys synsvinkel:

”Ja, jeg forstår dig godt,” mumlede jeg ind i telefonen, imens jeg lyttede til Graces stemme. Det var ikke nyt, at hun ringede til mig her, og jeg bed det hele i mit endnu engang, som jeg altid gjorde, når hun snakkede om det her.

Det var ikke, fordi jeg ikke ville lytte til hende, eller fordi hun snakkede for meget – nej, det havde overhovedet ikke noget som helst med det at gøre.

”Altså.. jeg ved ikke, jeg troede bare, at det var rigtigt denne her gang, forstår du? Som om.. som om han virkelig ville tage sig sammen, men det virker som om, at han allerede er long gone og videre. Som om jeg ikke betød den mindste smule for ham og bare var et sløset forhold på forvejen,” sukkede hun,

Jeg kunne let høre på hendes stemme, at hun var tæt på at græde. Det gjorde mig ked af det, ja, men det gjorde mig også sur og indebrændt. Jeg kunne ikke forstå, hvordan man på nogen måde kunne behandle Grace på den måde, som han gjorde, og alligevel blev hun ved med at gå tilbage til ham.

I de sidste 3 år havde Grace datet en fyr. Brandon, hed han. Meget flink i princippet, men ikke typen til et forhold. I hvert fald ikke et forhold med Grace, for hun fortjente bedre end hans løgne om, hvor han befandt sig, og hvorfor han ikke kom hjem om natten.

Jeg havde med det samme gennemskuet ham, men Grace blev ved med, gang på gang, at overbevise sig selv om, at der ikke var noget med ham. Inderst inde vidste hun nok godt, at han gik bag om ryggen på hende, men hun kunne ikke klare at stå ansigt til ansigt med tanken.

Det var forfærdeligt at se på.

”Søde, jeg har sagt det før, og jeg siger det igen, men han kommer ikke til at tage sig sammen. Du bliver nødt til at gå fra ham en gang fra alle – eller det vil sige, at du bare skal komme over ham, ligesom han åbenbart kommer over dig, indtil han kommer kravlende tilbage. Han tror, han kan blive ved med at køre det spil, og det er derfor, han ikke stopper. Hvis du bare fandt en, der elskede dig af hele sit hjerte, og som ikke ville gøre dig noget ondt..” jeg stirrede ud i luften, imens jeg sagde det.

”Så du siger, at hvis jeg giver ham en lærestreg, kan det være, han vil opføre sig ordenligt?” hun lød pludselig optimistisk, og jeg kunne ikke lade være med at give et udbrud fra mig. Det var ikke det, jeg mente!

”Nej, Grace! Nej, nej, nej, du skal ikke se ham mere. Det er det, jeg mener. Han vil ikke ændre sig af, at du bliver sur en gang, for under alle omstændigheder ville du ende med at tage ham tilbage, hvis du så til sidst gav efter. Det går ikke,” fik jeg hurtigt sagt, nærmest panisk.

Hun sukkede. ”Okay.. Tak for snakken, Jesy. Jeg bliver nødt til at smutte nu, min mor kommer over til aftensmad, fordi hun har ondt af mig. Noget i den stil. Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et kys for at være så god en veninde. Vi ses snart, ikke?”

Før jeg kunne nå at svare, havde hun lagt på. ”Vi ses..” mumlede jeg ind i røret, på trods af, at der ikke var nogen til at høre det.

Med et suk satte jeg mig i sofaen i stuen. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle synes om hendes sidste sætning, for den var både god og dårlig.

Hun havde takket mig for at være en ven, mens hun samtidig havde sagt, at hun ville kysse mig, hvilket var den gode del. Selvom hun selvfølgelig ikke mente det på den måde, men man havde vel lov til at fantasere, ikke?

Det var klart, at jeg havde fantaseret om at kysse Grace. Hun var en af de kønneste piger, jeg nogensinde havde kendt. Det flotte, knaldrøde hår, der bølgede ned over hendes skuldre, på trods af, at det ikke var særlig tykt, og så sammen med de store mørkebrune øjne – for ikke at nævne de lange helt mørke, næsten sorte, øjenvipper. Og så hendes mund – hvordan kunne man undgå at ligge mærke til den? Hun havde fyldige læber – underlæben mere fyldig end overlæben, og så var de let lyserøde.

Jeg havde ikke styr på, hvor lang tid jeg havde haft de her underlige følelser for hende, for jeg vidste ikke helt, hvornår de havde fundet sted. I starten havde det ikke været andet end venskabelige følelser, men så ændredes et eller andet, og jeg fandt mig selv i færd med at blive forelsket i en af mine bedste veninder.

Det sørgelige var dog, at hun ikke ville vide det. Jeg ville ikke risikere at fortælle hende det, for det kunne meget muligt ødelægge vores forhold, og jeg ville ikke have det ruineret for noget i verden. Det var vel bedre at have lidt af Grace, end ingen Grace, ikke?

Det gjorde ondt i min sjæl ved tanken om, at hun kunne være her med mig, at jeg kunne passe på hende, beskytte hende fra alt det dårlige, som han havde gjort mod hende, fortælle hende, hvor meget hun var værd.. hvis bare hun følte det samme for mig.

Men jeg var overbevist om, at hun var hundrede procent til drenge. Jeg havde aldrig set bare et tegn på, at hun kunne have intentioner om at kysse en pige. Eller finde en pige, hun fandt attraktiv. Eller.. bare fandt mig attraktiv.

Jeg blev nødt til at knibe øjnene en smule sammen, fordi jeg pludselig kunne mærke tårerne komme krybende, hvilket de ikke skulle. Jeg kunne ikke lide tanken om, at jeg var så svag, at jeg kunne blive så ked af det over et forhold, der ikke engang eksisterede.

Men det gjorde ondt. At vide, at den, men elskede, aldrig ville elske en tilbage på samme måde og niveau.

Jeg sukkede. Jeg kunne være den, hun havde brug for, for at komme over hendes ødelagte hjerte, og hun ville aldrig opdage det.

 

***

 

”Hej skat,” Grace smilede til mig og gav mig et stort kram. Jeg indåndede hendes svaglige duft af jordbær og smilede, før jeg lukkede mine arme ligeså hårdt om hende, hvis ikke hårdere.

”Går det bedre?” spurgte jeg og lagde min hånd på ryggen af hende, da vi gik ind i min stue. Hun bed sig i læben og trak på skuldrene, samtidig med, at hun lod en hånd glide igennem det røde hår.

”Det går vel fint, tror jeg,” svarede hun og sendte mig et halvhjertet smil. Jeg vidste godt, hun ikke mente det, men jeg kunne ikek finde det rigtige ord at sige til hende.

Hele dagen i dag havde jeg skrevet med Perrie omkring det her med Grace. Jeg havde ikke fortalt det til nogen før, men jeg blev nødt til at skrive om det med nogen, og den person var blevet Perrie. Hun vidste godt, at jeg var biseksuel, så det var fint.

Jeg havde forklaret hende om hele situationen med min veninde, Grace, og hvordan det var. At jeg ville ønske, at hun ikke blev ved med at putte mig i vennezonen, at jeg var overbevist om, at Grace ikke var til piger. Hvor meget jeg ville hjælpe hende med at komme over Brandon, som havde knust hendes hjerte.

Perrie havde sagt, at hun mente, det ville være bedre, hvis jeg fortalte Grace omkring mine følelser, for det ville gøre det lettere. Så kunne jeg få et svar på, om det kunne blive til noget eller ej, men jeg turde ikke.

Jeg var direkte bange for at sige det, for hvad hvis Grace ville flippe helt ud? Alt kunne ændre sig i mellem os, og det havde jeg virkelig ikke lyst til. Overhovedet.

”Nå, men jeg har i hvert fald fundet en film, som vi kan se, og så har jeg købt en masse slik, så det er helt skønt!” jeg smilede stort til hende for at opløfte stemningen, og hun smilede stort og oprigtig til mig.

”Fantastisk.” fastslog hun og kastede sig ned i sofaen. Jeg stillede mig ved siden af den for at få fat i fjernbetjeningen, der lå på bordet, men jeg nåede det knap nok, før Grace lagde sine arme om mine ben og hev, så jeg væltede ned over hende i sofaen.

Et skrig undslap mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine hysterisk over det – måske havde det også noget at gøre med, at jeg kunne mærke Graces mave bevæge sig op og ned i takt med, at hun grinede. Det føltes sjovt.

Mit blik faldt på hendes mund, imens hun grinede, og jeg kunne ikke lade være med endnu engang at fantasere om, hvordan det måtte være at kysse hende. Det ville være så nemt at læne mig ned mod hende nu og presse mine læber mod hendes, men frygten for afvisning var for stor til, at jeg turde springe ud i det.

Med en klump i halsen fjernede jeg mig fra hende, da det gik op for mig, at hun ikke grinede mere og nok havde bemærket den underlige stemning, der pludselig var i mellem os.

”Jeg har valgt Bring It On, og den skulle være meget sjov!” sagde jeg med et anstrengt smil og kastede en pude hen mod hende for at få løftet stemingen endnu engang. Det lykkedes, og hun satte sig godt til rette og rettede øjnene mod skærmen, hvor jeg satte filmen i gang.

 

***

 

Jeg var alt for opmærksom på hendes hånd, der lå på mit lår. Faktisk var det lige før, jeg skulle bide mig i læben for ikke at vende mig mod hende og fortælle hende alt om, hvordan jeg havde følelser for hende, men jeg bed det inde.

Hun lagde ikke noget i den hånd på mit lår. Det gjorde vi så tit, så det burde være normalt, men det var det bare ikke for mig, desværre.

Filmen var for længst slut, og vi sad nu og snakkede om lidt af hvert. Mest gik det ud på hende og Brandon, for jeg vidste, at hun havde brug for at snakke om det med nogen, og hun havde ikke særlig mange tætte veninder. Jeg var heldig at være en af dem.

”Nogen gange ville jeg ønske, at jeg kunne være ligesom dig, Jesy,” sukkede hun pludselig og begravede hovedet i hænderne. Om det var for at skjule en tåre, vidste jeg ikke, men jeg spurgte ikke ind til det. Det var der ingen grund til.

”Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret om og hævede et øjenbryn. Min hånd legede med det blodrøde hår, som jeg samtidig studerede. Der var stilhed kort, før hun svarede mig. ”Hvorfor kan jeg ikke bare gå hen og kysse med en pige og tænke BAM! Det virker fandeme som om, at piger er så meget sødere,” hun grinede kort over det sidste, men det forstummede igen med det samme.

Var det nu, jeg skulle prøve at sige noget?

”Har du prøvet at kysse en pige?” hun drejede hovedet og kiggede på mig, da jeg sagde det, og denne gang prøvede hun ikke at skjule tårerne, der fugtede hendes ansigt. Det gav mig et stik i hjertet af smerte over at se hende på den her måde. Hun fortjente det bare ikke. Hun fortjente den, der kunne give hende bedre. Jeg kunne give hende bedre, det var jeg overbevist om, at jeg kunne.

Stilhed igen. ”Nej,” hendes stemme lød stille, som om hun var i tvivl om, om hun skulle svare det. Nu var det mig, der ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Dog fik jeg ikke brug for det, for hun fortsatte: ”Hvordan føles det?”

”Ja, hvis du bliver tiltrukket af piger såvel som drenge, som jeg gør, så føles det godt. Men jeg vil næsten vove og påstå, at det er bedre end en fyr. Måske fordi det er så anderledes, og alligevel så meget det samme som en selv – man er jo begge af samme køn,” svarede jeg med et smil.

Min hånd var gået i stå i hendes hår, hvorimod Grace var begyndt at nusse mit lår med hendes tommelfinger.

Hun ligger ikke noget i det. Det der har hun tit gjort.

Selvfølgelig var det sådan.

”Hm,” svarede hun. Der var totalt stille i rummet – så stille, at man ville kunne høre, hvis blot en nål blev tabt på gulvet.

Med et suk rakte jeg hånden frem og lagde på hendes kind for at stryge tårerne væk fra hendes ansigt, men det fik jeg ikke lov til, for hun lagde sin hånd ovenpå min og puttede nærmest sit hoved ind i min hånd. Jeg smilede lidt.

”Jeg vil gerne prøve det,” hendes stemme var så lav, at jeg næsten ikke kunne høre det. Men det gjorde jeg, og jeg var forbavset. ”Hvad vil du gerne prøve?” jeg spurgte kun for at være sikker på det, hun sagde.

”Jesy, jeg er ikke en idiot,” hun smilede lidt, ”jeg har set, hvordan du kigger på mig – jeg har bemærket de små ting, du gør, som du ikke gør med andre veninder – som andre veninder ikke gør med deres veninder,” jeg rødmede dybt ved hendes ord, men hun havde ret. Jeg opførte mig anderledes overfor hende, selvfølgelig.

”Og jeg har.. forestillet mig, hvordan det ville være, hvis du en dag lænede dig frem og kyssede mig, men det har du ikke gjort. Hvad er det, der holder dig tilbage?” fortsatte hun. Hun kiggede mig ikke i øjnene, men det gjorde ikke noget.

Nu var det min tur til at have tårer i øjnene, hvor dumt det end lød.

Jeg undlod at svare på det, hun sagde, men i stedet lænede jeg mig frem mod hende, og før hun eller jeg kunne nå at fortryde, trykkede jeg forsigtigt mine læber mod hendes.

”Er det okay?” spurgte jeg usikkert, da jeg fjernede mit ansigt et par centimeter fra hendes. Hun bed sig i læben for at skjule et smil og nikkede. ”Det er i hvert fald ikke helt ringe,” mumlede hun og rødmede lidt. Det var nyt for hende, det kunne jeg se. Og jeg vidste også, at det ikke var sikkert, at det overhovedet blev til noget – at hun overhovedet også følte sig tiltrukket af piger. Det kunne være, at det bare var hele øjeblikket, der fik hende til det.

Men det afholdt mig ikke fra at læne mig frem og kysse hende igen, denne gang lidt voldsommere, og hun havde ikke noget i mod det. Hun lod en hånd glide usikkert op i mit hår, og jeg skulle tvinge mig selv til ikke at smile.

Og så tillod jeg mig selv at nyde det øjeblik, jeg havde ventet på så ufatteligt længe. Endelig. 

------------------------------------------------------------------

dedikeret til johanne; hvor er din dildo skat ;iiii 

 

okay for at være seriøs, så kommenter, hvad I synes, selvom det er lidt anderledes.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...