Du kommer for sent! {Oneshot}

En stil jeg skrev til dansk terminsprøve i julen 2012, og som jeg fik 12 for.
Den er ikke særlig lang - så et resume vil nok mest ødelægge det for jer. :-)


# Der er våben med i historien, men det er ikke voldsomt, for det bliver ikke brugt, kun nævnt kort.

2Likes
3Kommentarer
194Visninger
AA

1. Du kommer for sent!

Oneshot af Camilla O.

 

Niall sad i den dejlige stol, da han kunne høre et par skridt nærme sig bag ham. Han kunne kende den måde, personen gik på. Elegant og let. Han vendte sig rundt, og kiggede direkte ind i et par øjne. De var blå som himlen på en dejlig lun sommerdag. Niall kunne mærke et smil brede sig i hans ansigt. Disse øjne var det eneste, han behøvede. De gjorde ham rolige, fik ham til at føle sig tryg. Han sad bare og kiggede ind i de blå øjne, men en lys stemme afbrød ham i det. ”Er du klar eller hvad?”, spurgte den lyse stemme. Det var Illuna, Nialls kæreste. Han nikkede hurtigt og rejste sig fra stolen, der endelig var blevet varm. Han tog fat om Illunas ene skulder, og trak hende ind til et kram. Hun var det bedste i hele hans liv. Han kunne aldrig blive sur eller vred på hende, og det havde han heller aldrig været. Hun var en elegant kvinde, som bestemt havde udseendet med sig. Det var nu ikke kun det, Niall var faldet for. Hun vidste, hvad hun ville med sit liv, og det havde hun næsten altid vidst. Hun var selvsikker, men ikke på en overdrevet måde. Det var nok dét Niall var faldet for. Han var nemlig selv den stille og generte type, men det ændrede sig, da han mødte Illuna. Lige fra første gang han så hende, var han betaget. Han vidste, at hun var kvinden i hans liv.

 

Niall huskede tydeligt den dag, han mødte Illuna. Det var en dejlig sommer dag, og solen skinnede. Det var faktisk ret varmt, men alligevel var det dejligt. Niall lå på stranden sammen med to af sine gode venner. De lå bare og slikkede sol, overvejede ikke engang tage en dukkert i vandet. De lå egentlig bare og kiggede. De snakkede ikke rigtig sammen, men når de spottede en flot pige, så mindede de lige hinanden om det. Det var i hvert fald hvad de plejede at gøre. På det tidspunkt havde Niall åbenbart ikke tænkt sig at følge den uskrevne regel. Gennem sine sorte solbriller så Niall en slank lyshåret pige. Det lyse hår flagrede i vinden. Niall lagde sig på albuerne, og han kiggede ikke andre steder end på hende. Han tog sig sammen, og gik hende i møde. Først vidste han ikke, hvad han skulle sige. Han stod bare lidt usikkert ved siden af hende, ventede vel på, at hun skulle sige noget. Stilheden mellem dem var akavet og pinlig, så Niall besluttede sig for at sige noget. Det blev godt nok kun til et lavt hej, men det var nok for dem begge to, for der var de åbenbart allerede faldet for hinanden.

 

Niall gav Illuna et kys på kinden, og så gik han ned mod taxaen, der ventede på vejen. Niall vendte sig om, og sendte så hurtigt Illuna et luftkys. Hun smilede og lyste op, men hun kneb vist også en enkelt tåre. Det var første gang, de skulle være væk fra hinanden i længere tid. Det var hårdt for dem begge to, selvom de snart havde været sammen i syv år. De havde aldrig været skilt fra hinanden i mere end fire dage, og det havde også været slemt nok for dem. De kunne ikke undvære hinanden. Niall vendte sig om en sidste gang, og steg så ind i taxaen med sommerfugle i maven. Han satte sig på bagsædet, mens et suk slap ud af hans mund. Inderst inde ville han ikke væk fra Illuna, han ville bare være sammen med hende, men han ville også gerne på ferie sammen med gutterne. Selvom han var lidt trist, så besluttede han sig for, at sende Illuna et stort smil. Han vinkede igen til hende, og taxaen kørte endelig mod lufthavnen. Niall nynnede for sig selv, og det glade humør var snart tilbage igen. Han skulle bare tænke på den dejlige ferie, han skulle på. Bare slappe af i Thailand sammen med gutterne. Han havde siddet i sine egne tanker i godt stykke tid, for han var ved lufthavnen. Han mødtes med gutterne, og de tog flyet til Thailand, med håbet og tankerne om at det blev en god tur, selvom Illuna ikke var med.

 

Niall var næsten lige ankommet til hotellet i Thailand, da en besked tikkede ind på hans mobil. Han kastede et hurtigt blik på den, og så med det samme, at den var fra Illuna. Han åbnede den med et smil og en dejlig glæde i kroppen. Han læste den, og da han gjorde det, falmede hans smil hurtigt. Han smed mobilen ned i sengen, og mærkede vreden boble indeni. ”Undskyld. Jeg er dig utro. Jeg ved godt det er forkert, og jeg skulle aldrig have gjort det,” gentog Niall mumlende beskeden for sig selv. Den samme tanke kørte hele tiden rundt inde i hans hoved. Hvorfor kunne hun ikke bare have ringet, i stedet for at skrive en besked?

 

Niall fandt dem han var på ferie med og straks fortalte han dem, hvad det var han var så oprevet over. Han mærkede igen vreden i sin krop. ”Illuna er kvinden i mit liv. Hvordan kan hun gøre sådan noget mod mig?”, spurgte Niall vredt de andre. De rystede på hovedet, og kunne kun være enig med ham. Niall besluttede sig for, at tage hjem, og få styr på hele situationen. Han ville have hende til at forklare, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. En besked var ikke godt nok, og slet ikke når de havde været sammen i omkring syv år. Hun burde kunne tage den snak med ham, men det kunne hun åbenbart ikke. Niall fandt ud af det med hensyn til flybilletter, og var snart på vej hjem til Danmark. Vreden lurede stadig i hans krop, men han gemte den til han kom hjem. Det her skulle Illuna ikke slippe godt fra, tænkte Niall flere gange. Det var nærmest den eneste tanke der var i hans hoved.

 

Niall bankede på døren til sit hus. Der var ingen der åbnede, så han tog sin egen nøgle og låste op. Han kaldte på Illuna, men hans stemme lød ikke vred. Den lød nærmere trist. Han gik med raske skridt ind i alle rum, men han fandt ikke Illuna. Han tog sin mobil og tastede hendes nummer ind. Der gik lang tid inden der skete noget. ”Hallo,” sagde en lav og hæs stemme. Niall lukkede øjnene, og sagde så hej tilbage. Han rystede på hovedet, imens han prøvede at finde ud af, hvad han skulle sige. ”Hvorfor?”, spurgte han så endelig med en bestemt tone i stemmen. Han fik ikke noget svar, og hostede så lidt i håb om et svar fra Illuna. Han sukkede og spurgte igen. Han mærkede stadig vreden i sin krop, men han måtte prøve at beherske den, selvom det var svært. Han havde mest af alt bare lyst til at råbe ind i røret, og få hende til at forklare. ”Fint nok. Det eneste jeg vil have er en undskyldning, ikke over telefon men i virkeligheden. Mød mig ved den gamle gård, du ved godt, hvad for en jeg snakker om. Klokken 17.00 i morgen. På slaget,” sagde han så til sidst, og lagde så røret på. Illuna fik ikke mulighed for at svare, så hvis hun ville give ham en undskyldning, havde hun bare at møde op. Niall håbede så inderligt, at Illuna ville komme. Det her var første gang, han var blevet vred på hende. Første gang han havde været så hård og kontant overfor hende. Hun virkede så skrøbelig, og Niall fik nærmest dårlig samvittighed, over det han lige havde sagt og gjort. Hun var selv udenom det. Hun havde selv truffet valget om, at være ham utro, men tankerne kørte stadig rundt i hovedet på ham.

 

Niall gik med raske skridt mod gården, hvor han sagt til Illuna, hun skulle være klokken 17.00. Selvom det kun var sen eftermiddag, så var det allerede på vej til at blive mørkt. Gadelygterne var tændte, selvom der ikke var så mange af dem, der hvor Niall gik. Han var ved gården, og besluttede sig for at sidde ved et træ, så han kunne få læ. Han kiggede rundt og hørte kun vinden blæse. Han kiggede ned på uret, og opdagede at Niall bestemt ikke kunne nå at komme på slaget nu. Han rejste sig op, og gik lidt rundt. Han prøvede at samle tankerne, men det kunne han ikke rigtig. Han mærkede på sin ene lomme. Han nikkede til sig selv. Pistolen sad stadig hvor den skulle. Han satte sig ned igen, og mærkede nu det våde græs mod sit ben.

 

Niall sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den så fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op af markvejen. Den stoppede så pludselig, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op. Du kommer for sent, sagde Niall og lukkede øjnene, men han troede nu ikke, at hun hørte ham.

 

__________

 

Håber den faldt i god jord, for det gjorde den i mine lærers. :-)

Obs.: I den originale novelle hedder hovedpersonerne John og Anna - men ændrede det til Niall og Illuna, da jeg synes det andet, er enormt kikset. XD

Og så skal det også lige siges, at det sidste afsnit ikke er et, som jeg selv har skrevet, men som hørte med til opgaven. Så jeg har altså skrevet novellen udfra slutningen. :-)

 

/Camilla O.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...