mislykket.

mislykket. ham, lige så meget som jeg, og dem, værre end os. men alle mislykkede, ikke en rigtig. ikke en der var foruden denne virus, som vi alle havde flydende rundt i årerne, en virus som fik en hver celle i kroppen til at føle sig i live. føle at livet var en leg, en dans som skulle danses til man sejnede. noget som der faktisk var en mening med, den mening var at livet skulle leves fuldt ud på vores måde. men det var en illusion, en ide. en rimelig fix ide faktisk.. men ikke virkelig, ikke virkelig som det her lorte liv vi alle prøvede at komme igennem. hver. eneste. dag.

jeg hørte ham godt råbe mit navn, højt og idevarslende. lige sådan et råb jeg ikke havde tænkt mig at lade mig bemærke med, jeg fortsatte bare med at danse. danse livet ud.
danse følelsen af af afhængighed ud af min krop, ud af mit sind. men det fik jeg jo egentlig ikke noget ud af.. ud over at lande på gulvet med svedet drivende af mig. mislykket, og uden en fremtid. hvis jeg ikke snart passede på.

3Likes
1Kommentarer
161Visninger
AA

2. Bee the drug

Jeg slyngede, mit fugtige hår rundt i luften med et par hurtige bevægelser mens mine hofter legede deres egen lille leg til den høje musik køkkenet, til sidst blev jeg så rundtosset at jeg måtte stoppe for lige at slappe af.

Som jeg stod der og børstede mine tænder, og kiggede ind i spejlet over den slidte håndvask ved siden af det klamme toilet. Opdagede jeg hvad jeg aldrig kunne blive, for bare med et enkelt blik på toilettet. Kunne jeg se hvor et sølle liv jeg levede.. Jeg ved egentlig ikke hvor jeg havde det fra, det der med aldrig at tage noget RIGTIG seriøst, altid tro at jeg kunne danse mig igennem alt. For min mor, havde et fint job som sygeplejerske og min far en smule bedre som advokat. Min storebror var kok. Også var der mig. Misfosteret, den mislykkede lille Sarah som jeg havde hørt min moster kalde mig for et års tid siden, da hun troede jeg ikke hørte det. Det var foresten der jeg havde det fra, det med at kalde stof misbrugere for "mislykkede", flere har spurgt mig hvorfor.. Men grunden til at det er lige ord jeg vælger at bruge er at, alle danskere jo egentlig har en vis holdning til hvordan man "skal leve, som ordentlig borger i Danmark" og det er jo ikke fordi vi ligefrem bliver opfattet som ordentlige borgere, vi har intet job. Ingen ordentlig folkeskole tid, så vi er uden fremtid. Og de fleste af os er på bistandshjælp, så på den måde bruger vi jo også en masse penge. Som  mange siger vi ikke fortjener. Og på sin vis har de jo også ret. vi er mislykkede fordi vi ikke klarede den som vi burde. Vi bukkedede under og blev dem som var uden fremtid i alle andres øjne. Jeg var 19 der, nu 20 og havde et sølle liv, i en sølle lejlighed. nogle gange overvejede jeg at ligge stofferne på hylden og virkelig gøre en indsats, på at overkomme den skæbne jeg allerede havde valgt. Men så var den næste tanke altid: "Hvorfor stoppe nu? når der ingenting er at komme tilbage til? hvorfor ikke bare fortsætte med at fucke dit liv op, det er allerede forsent" så det blev ikke til noget. jeg fortsatte min dans. min dans med stoffer, og mislykkede mennesker. 

 

Jeg sad i en mørk gyde med nogle mennesker som jeg ikke kendte. Men der var den her mand, han satte noget igang i mig, han sagde nogle underlige ting. Og jeg havde godt nok hørt om ham, han blev kaldt "Bee the drug" jeg vidste faktisk ikke hvad hans rigtige navn var, for han blev kaldt det af alle og jeg tvivlede, faktisk også på at han selv vidste havd hans rigtige navn var.
Jeg satte mig over ved siden af ham. Og bare sad. Til han begyndte at vrøvle sit lort igen, men jeg lyttede ihærdigt efter :

"Jeg. Er. Misbruger. Af alt: Amfetamin. Heroin. Ketogan. Kokain. Pot. Opium. Jeg er også misbruger af ord, misbruger af alle slags ord: Koranen. Anders and. Mikrobilogi. jeg. Er. Misbruger." han kiggede på mig og smilede, jeg smilede tilbage men fik så stablet mig på benene og så løb jeg. Ud i natten, væk fra de mislykkede, men hen til nogle nye. Jeg skulle danse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...