Hjerteknuseren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 5 sep. 2013
  • Status: Igang
Rosa har boet i Nydal i omkring fire måneder. Hun har allerede fået fire fantastiske veninder, som alle er helt væk i skolens største player Tobias. Ligesom alle andre piger på skolen, drømmer de hver i sær om, at lige præcis de er den eneste ene, der får ham til at blive i et fast forhold og sætte farten ned. Da Rosas veninde Jose holder en fest og får sit hjerte knust af 'Hjerteknuseren,' som de kalder Tobias. Kommer de på den ide, at han skal have en lærerstreg. Han skal forelske sig. Det skal han i Rosa, som slet ikke ser ham som noget specielt, andet end bare en elev på gangen. Men kan Rosa lege med hans følelser? Forelsker han sig i hende? Er hun overhovedet interessant nok? Kan hendes følelser blive ved med at være skuespil, når det viser sig ,at der ligger mere bag, den seje facade end man lige går og tror?

15Likes
18Kommentarer
866Visninger
AA

3. Planen

Jeg kigger forvirret rundt i lokalet. Jeg faldt åbenbart i søvn, i min mors og Davids seng igår. Det er lyst udenfor, så jeg er sikker på, at det er næste morgen. Jeg har stadig mit tøj på og jeg fumler med lommen i mine cowboyshorts for at få min Iphone op. Klokken er omkring tolv, når jeg lige, at se inden jeg trykker på svarknappen. Jeg går ud af værelset, selvom hverken min mor eller David er herinde. 

"Hallo?" siger jeg spørgende ind i røret, selvom jeg godt ved, at det er Jose, det er bare noget jeg gør for, at sige at jeg lytter. 

"Rosa" siger Joses sårbare stemme. Jeg kan mærke det, hun er blevet knust, det er jeg sikker på. "Tobias. Han vil ikke engang accepterer min venneanmodning på facebook" Hulkene lyder gennem telefonens højtaler.

Jeg bider mig i læben. Jeg vidste det. Jeg knuger min hænder så hårdt, at knoerne bliver helt hvide. 

"Okay" siger jeg. Jeg kan selv høre usikkerheden i min stemme, for hvad siger man egentlig, Hvad sagde jeg? 

"Jeg har snakket med de andre" snøfter hun og jeg nikker for mig selv, mens hun taler, "Kommer i ikke over og hjælper med oprydningen?" 

"Jo skal lige i bad og stå op" mumler jeg og siger så farvel, inden jeg går nedenunder. Jeg sætter mig på stolen ved siden af min mor ved spisebordet. 

"Godmorgen sovetryne" smiler hun. 

"Du skal vist nødigt snakke" siger jeg. Jeg går ud i køkkenet og tager en kop til te, en ske og en skål. Jeg hælder koldskål og kammerjunkere op i den, og sætter mig igen, ved siden af min mor.

Hun smiler til mig, da hun lægger avisen fra sig. "Hvordan var festen egentlig?" Hendes øjne funkler og jeg ved ikke hvad hun vil sige, hvis jeg fortæller hende at jeg faktisk besvimede. Måske ved hun det allerede. Jeg ved jo ikke hvor meget de andre fortalte hende og faktisk har vi aldrig rigtig haft en alkohol samtale. 

"Jeg drak." Jeg rører rundt med skeen, i det tykke koldskål. Hvorfor sagde jeg nu det? Jeg kigger forsigtigt op på hende og hun ser heldigvis helt rolig ud. 

"Rosa" siger hun blidt "De fleste  begynder at drikke i din alder, eller prøver det i hvertfald. Du må bare love mig, at du passer på"

"Jeg besvimede" får jeg frem, "Men så meget synes jeg nu heller ikke..." 

"Jeg ved det" afbryder min mor mig, Mia skrev til mig og jeg har snakket med Dinas forældre. Bare lov mig at du passer på. For jeg stoler på dig." Min mor tager en slurk af sin te og jeg kan ikke lade være med at kigge forundret på hende. Jeg havde ellers regnet med, at hun ville gå helt amok, men nej slet ikke faktisk! 

"Okay så" siger jeg og bærer min tallerken ud igen, da jeg har spist det hele. Jeg rejser mig og går ud mod køkkenet. Det er sikkert fordi, jeg er den der forsigtige og uskylddige bogorm, der altid har næsen nede i en bog. Dem kan man af en eller anden grund åbenbart bare stole på, eller hvad? 

Jeg går ovenpå og finder noget tøj. Tænk en gang at det er imorgen, jeg starter i ottende klasse og kan slå hul på et rigtigt skoleår på Nydal skole. Et år hvor jeg kommer til bare at være der og ingen andre steder. Vi har boet forskellige steder. Nu kan vi så håbe, at min mor kan holde sit løfte om, at det denne gang endelig er et permanent sted. 

Jeg hopper ind under bruseren, Da jeg er færdig, tørrer jeg mit lange lyse hår, der går mig til under brystet. 

"Jeg smutter," siger jeg til min mor, inden jeg tager overmod Joses lejelighed. Både Ane, Mia og Dina er der allerede, da jeg kommer. Jeg købte noget is med, som jeg rækker til Jose. Jeg sætter mig ned på en stol ved bordet sammen med Jose og de andre i selskabslokalet. 

"Hey" siger jeg og kigger mig rundt. Her er godt nok rodet, tomme flasker og pletter og en stank af alkohol, her lugter også vildt indelukket. 

"Hvad skete der?" spørger jeg Jose, da vi alle fem sidder og drikker hver vores glas sodavand. 

Joses øjne er blanke og hun snøfter lavmælt. "Han gjorde det mod mig, det samme som han gør mod alle andre. Han var hjemme hos mig hele dagen igår indtil om aftenen. Da han så gik, ville jeg ansøge ham på facebook og da jeg gik ind i morges, havde han bare afvist den." Hun sukker "Så derfor ved jeg, at det ikke betød en skid for ham" Hun stønner irriteret. 

Jeg prøver at sætte mig i hendes sted. Det er bare svært. Jeg har aldrig haft en kæreste, så jeg ved egentlig ikke hvordan det fungerer og hvordan det må være. Altså at blive udnyttet på den måde, som Jose er blevet. Hun betyder ligeså meget for hjerteknuseren, som alle andre af de piger gjorde. 

"Nå" siger jeg. Kigger rundt på Mia, Dina og Ane "Vil i så gerne stadig være hans eneste ene?" 

De ryster hurtigt på hovedet, men jeg kan se hvordan deres øjne stråler. Selvfølgelig vil de det. 

"Han skal have en lærerstreg" sukker Jose og jeg giver hende straks ret. For det burde han altså. Men hvordan? 

Jeg kigger rundt på denne lille flok. Kan vi mon komme på en ide, til en måde at give ham en lærerstreg for livet? Jeg kan stadig ikke huske ham for mit indre blik, men det ved jeg de andre kan. Jeg har aldrig nogensinde drømt om ham, det har både Ane, Dina og Mia eller det gør de stadig. Hvor Jose lige har fået sit hjerte knust. Så vi er ligesom to her, der ikke kan lide ham og tre, der elsker ham. Jeg bider mig i læben. 

Mia er den der pige, der er igang med at prøve forskellige ting af, ligesom hun er i punkperiode lige nu. Jose er den pige, der en gang gik til ridning, men er vokset fra det nu. Dina er den der godt kan lide at synge og Ane er den, der er vildt god til at sætte ens hår og lægge makeup på folk. Så er der mig. Jeg er bogormen, der måske er lidt gammelklog. Hvordan skal vi komme op med en plan? Jeg begynder at tænke mig grundigt om. 

Mia, Dina og Ane ser ikke ud, som om de tænker særlig meget, men måske skulle hjerteknuseren gå efter dem, så de ville sidde og græde ligsom Jose og have det ligeså forfærdeligt. 

"Han skal sgu da, forelske sig." Jose stråler op og det er nærmest, som om der er en pære, der lyser ovenover hendes hoved. 

"Ja men hvordan?" Jeg kigger spørgende på Jose. Mia, Dina og Ane sidder med tre kæmpe smil  malet i hver deres ansigter, ved tanken om at han forelsker i lige præcis en af dem. 

"Rosa"Jose kigger på mig "Du snakker altid om, at du bare ser ham som en tilfældig elev på gangen. Så synes jeg nærmest det skal være dig. Du skal lege med hans følelser!" Jose smiler pludseligt meget stort og bredt. 

"Jeg ved ikke" Min tone lyder usikker, Jeg tror egentlig bare, at Tobias er den slags dreng, der bare ikke forelsker sig, men hele tiden er sammen med en ny pige og så dropper hende.

"Du ville ikke blive ligeså knust, hvis han dropper dig. Du skal desuden bare lade være med at jagte ham, som de fleste andre gør. Han skal bare lægge mærke til dig." Jose snakker videre og tilsidst er ideen ret god inde i mit hoved.

Første del af missionen, går så i gang imorgen. Efter skole.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...